En måned før afrejse

Der må siges, at være sket lidt siden jeg skrev det sidste blogindlæg. Det er dog ikke helt gået i den retning som jeg håbede. I sidste blogindlæg var jeg meget glad for at have fået en underskrift på min uddannelsesaftale fra KL international Kids Club, men siden er det ikke gået i en positiv retning. (Bare rolig jeg skal stadig af sted). Efter underskriften var kommet på plads var det tid til at få visum på plads, hvilket var noget lettere sagt end gjort. Danmark har ingen Malaysisk ambassade, men det har Sverige, så dem deler vi med. Jeg kontaktede dem i Sverige. (Skrev på dansk, fik svar på engelsk, næste gang skrev jeg på engelsk og fik svar på dansk :P) Ambassaden i Sverige sagde, at når jeg skal i praktik kan jeg ikke selv ansøge om visum, men at det kun er min kommende arbejdsgiver, der kan ansøge om visum. Lederen af institutionen sagde, at de ikke havde mulighed for at ansøge om visum for mig. Jeg prøvede at få hende til at uddybe, hvorfor hun ikke kunne det, men det lykkedes ikke at få et svar. Det skal også lige siges, at der i gennemsnit gik 3 uger før jeg fik svar på en mail.  Ambassaden i Sverige ville heller ikke udlevere de papirer som institutionen skulle udfylde, og kunne ikke rigtig fortælle mig nærmere om processen.  Institutionslederens forslag til mig var at komme som turist med et turistvisum, som gælder i tre måneder. Når de tre måneder var gået ville hun have mig til at rejse ud af landet og ind igen for at få et nyt tre måneders visum. Jeg var meget imod denne idé, da det lød lidt farligt og besværligt. Jeg fandt så også ud af, at det er ulovligt, at arbejde på et turistvisum. Og uanset om man arbejder lønnet eller ulønnet (som i mit tilfælde), så er det arbejde, og kræver et arbejdsvisum eller praktikvisum. Mine tanker var også på mig alene i en lufthavn med to kufferter, der skulle forklare, at jeg bare var turist, ikke skulle arbejde, og ville rejse igen inden tre måneder. Jeg bliver nemt nervøs, hvilket kan ses og mit engelsk er heller ikke perfekt (endnu), så det gjorde mig meget bange. Hvis det lykkedes mig at komme ind i landet som turist ville jeg os være bange for, at der ville dukke nogen op i institutionen for at tjekke om jeg arbejdede lovligt. Og hvad gør Malaysia ved folk, der bryder loven. Tænk hvis jeg blev sat i fængsel. Det er nok lidt en overdrivelse, de ville nok bare sende mig ud af landet. Men det ville stadig medføre, at jeg ikke kunne færdiggøre min praktik, hvilket medfører at jeg skal starte et semester forfra og ind i en ny klasse.
Jeg besluttede, at KL international Kids Club nok ikke var den rette praktikplads alligevel. På dette tidspunkt er det den 9. oktober, ca. 3½ måned før praktikkens start.
Min udlandskoordinator foreslår andre praktikpladser i Thailand eller Filipinerne, men nu har jeg været opsat på Malaysia i så lang tid, og fortalt det til mine bekendte, så jeg havde ikke lyst til at finde en praktikplads i et helt andet land, selvom det ville være noget nemmere, da min skole tidligere har haft praktikanter der modsat i Malaysia.

Jeg begynder at kontakte andre institutioner i Kuala Lumpur. Jeg skriver til fire internationale institutioner i centrum, to af dem svarer ikke, nr. 3 skriver, at de ikke tager praktikanter. Nr. 4 er Tree Top House, som skriver, at de er interesserede i at tage min som praktikant i seks måneder. I de nye ansøgninger skrev jeg med det samme, at jeg havde brug for et visum. Tree Top House havde ingen erfaringer med praktikanter og visum, men ville gerne undersøge og ansøge om det. Jeg var glad, og håbede på det bedste.
Det skal også siges, at jeg havde fundet en facebookgruppe, kaldet "Danskere i Malaysia", hvor jeg kom i kontakt med nogle søde rare mennesker, som var meget villige til at hjælpe. Den ene familie sagde endda, at de muligvis godt ville have mig boende, men lige skulle overveje det lidt nærmere.
Tiden gik, og november/december, hvor jeg arbejder fuldtid med firmajulegaver ved siden af skolegang, nærmede sig. Men fik stadig tid til at sende et par mails. Jeg opdagede hurtigt, at tre ugers ventetid mellem hver mail ikke var en særlig ting for KL international Kids Club, men nok nærmere rimelig normalt i Malaysia. De har ikke så travlt som os andre. Og som der var en der sagde til mig, så haster det ikke så meget fra deres side. Det ændrer ikke noget for dem her og nu om de svarer mig eller ej. For dem er 3½ måned laaang tid, men for mig, der skal nå en helt masse praktisk inden afrejse er 3½ måned ikke ret lang tid. Jeg fandt også ud af, at institutionen skal køre hen til immigrationsmyndighederne, som ligger 50km væk fra Tree Top House, og hente et papir og derefter udfylde det og så aflevere det igen. Det har været meget svært for dem at tage af sted, da de har travlt og er få personale.

Dog har jeg i går fået underskriften på uddannelsesaftalen fra Tree Top House, som jeg har ventet meget længe på. Det er et stykke papir, som skolen skal bruge for, at jeg kan få lov at komme i praktik der.
Der er som sagt kun en lille måned tilbage før jeg skal af sted. Så krydser jeg bare fingre for at det går nemt i lufthavnen. Sidst jeg var i en lufthavn blev jeg taget til side og tjekket for narko, de slap mig dog hurtigt fri igen ;)
Når det bliver alm hverdag igen vil jeg få bestilt nogen flybilletter med åben hjemrejsedato, da jeg ikke helt ved om jeg vil hjem første eller 14. august, hvilket afhænger af, hvor meget jeg har nået at se i weekenderne i løbet af de seks mdr.

Godt nytår til jer alle, og kryds fingre for mig ;)

Underskriften

Så skete det endelig! Jeg fik underskriften fra Kuala Lumpur International Kids Club,
og nu er det helt officielt at jeg skal afsted.
Aftalen er på plads, og det er nu for sent at fortryde :P

Jeg blev simpelthen så glad den morgen, hvor jeg kiggede i min mail indbakke og så mailen fra KL Kids Club.
Jeg havde ventet længe, og begyndte at blive lidt utålmodig.
Min udlandskoordinator fra UCSyddanmark i Åbenrå havde også skrevet og rykket for underskriften to gange uden at have hørt noget. Jeg var begyndt at blive lidt bange for, at KL Kids Club havde fortrudt, at de havde sagt, at de gerne ville have mig i praktik i 6mdr. Men så besluttede jeg mig for selv igen at kontakte dem vedrørende den manglende underskrift, som seminariet i DK skal bruge for at aftalen er godkendt.
Og er det ikke noget med, at 3. gang er lykkens gang? Det var i hvert fald efter tredje mail, at jeg fik svar :D

Så nu kan jeg roligt begynde at planlægge lidt nærmere. Har ikke rigtig turde begynde på den planlægning, der involverer penge indtil aftalen var på plads. Og den nye underskrift kan også bruges som bevis, når jeg fx skal søge legater, hvilket er en af de ting jeg skal i gang med meget snart. Men det er desværre ikke så mange, der tilbyder legater til pædagogstuderende. Hvis man derimod er enlig mor, fra vejle kommune, studerer landbrug, arbejder med handel, vil ud og forske, er meget troende, eller over 30, så er der nogen flere muligheder.

Ang. det med at finde et sted at bo, så er jeg ikke kommet så meget videre.
Der var en indisk familie med to små piger, som lød rigtig søde, og tilbød mig at bo ved dem i deres hus. Men desværre blev jeg nødt til at takke nej, da deres hus lå en times kørsel fra der, hvor jeg skal arbejde, hvilket er lidt for langt, når man skal have en 40 times arbejdsuge og den offentlige transport ikke er ret god i KL.
Jeg fik af vide, at det var svært at finde en familie at bo os, men har ikke opgivet endnu.
Jeg var også begyndt at kigge på nogle værelser hos nogle andre unge mennesker, men fik af vide, at det var for tidligt at søge, da de oftest lejer det ud til den, der kan flytte ind hurtigst.
Men hvis der er nogen, der kender nogen, som kunne tænke sig at have mig boende fra slut januar til start august, så sig endelig til ;) Det vigtigste er dog, at det ligger i nærheden af KL Kids Club - 16A Jalan U-Thant, Kuala Lumpur.

Kunne os godt tænke mig at snakke med nogen, der har prøvet at tage et halvt år til udlandet efter, at de er flyttet hjemmefra og har en lejlighed med forsikring, licens, internet, adresse, 1000 ting m.m.
Man kan ikke bare låse døren og så tage af sted i 6mdr, der er mange ting der skal forberedes inden.
Jeg er i hvert fald helt sikker på, at jeg vil beholde min lejlighed, men om der er en, der skal bo der imens har jeg ikke helt besluttet. Det skulle i hvert fald være en jeg kender i forvejen så, og mange af mine ting bliver stående. 
Og hvad gør man med mobil i udlandet, tager man sin egen med og køber et taletidskort i udlandet?
Mange spørgsmål og forberedelser, som  jeg håber at få svar på/styr på inden for de næste par måneder.

Og når ja, så mangler jeg os lige at få afsat mine 10 barnepigejob ;)

Aftale om praktiksted er faldet på plads

Min tålmodighed mht interviewet med hende fra Young Explorer slap op, så jeg besluttede at sende min ansøgning til en/ flere andre institutioner. Jeg sendte til både "Top Tree House" og "KL international Kids Club".

Som jeg beskrev i sidste blogindlæg så havde jeg fundet ud af, at Mont Kiara lå pænt langt væk fra centrum, hvilket kunne være lidt problematisk, når den offentlige trafik ikke er ret god, og man ikke har råd til en bil/ er modig nok til at køre i Malaysias tossede trafik. 
Jeg havde flere andre i tankerne, hvis ikke jeg fik svar fra nogen af de to ovenstående. Men men men....
Endelig gik det den rigtige vej ;) Meget kort tid efter jeg havde sendt min ansøgning til KL Kids Club fik jeg svar fra dem, hvor de skrev:

"Thank you for sending in your application for an unpaid internship. We have reviewed your application and are pleased to extend the opportunity to you to intern with KLKids Club from January 31 st 2014 until July 1 th 2014. We are confident that you will bring new/different perspectives and that you will be a delight to the little children and the school. If you will, meanwhile, please send us a photo of yourself for our file. We look forward to welcome you and work together in 2014.  We will stay in touch till then."

 Jeg blev vildt glad for det meget positive svar :D
 Men så måtte jeg jo fortælle Young Explorer, at jeg alligevel ikke ville tage min tredje praktik hos dem. Jeg skrev, at jeg synes at jeg havde været meget tålmodig, men ikke kunne blive ved med at vente, da aftalen snart skulle falde på plads, og jeg ikke havde hørt fra hende i halvanden måned. Jeg skrev også, at det ikke havde noget at gøre med hende, og at hun sandsynligvis gjorde et kæmpe og godt stykke arbejde i hendes institution. Håber at hun kunne forstå det, og at hun ikke blev sur. Tænker os bare, hvis hun er så stresset og ikke kan svare på en mail i halvanden måned, hvordan er hun så i virkeligheden, når jeg ville være i praktik hos dem?
Og mont Kiara var vist ikke det optimale sted for mig :P

Nu skal den endelige uddannelsesaftale lige falde på plads, og så er jeg ellers klar til at tage af sted, hahah ;)
Jeg skal i hvert fald til at begynde at lede efter en sød familie, der vil have mig boende, samt søge legater, og få styr på visum/arbejds-/opholdstilladelse, vaccinationer, rejseforsikring og meget mere.

Update og manglende interview

Nu er der gået halvanden måned siden jeg fik denne mail:

"Thank you for wanting to do your internship here at Young Explorer.  I have reviewed your application and curriculum vitae.  You seemed to be a very energetic teacher who loves children.  I think you may be a good fit for the Montessori environment.  I would like to schedule an interview with you if possible."

Jeg tjekker stadig dagligt min mail, og håber på svar... Men lederen af institutionen har åbenbart rigtig meget om ørerne lige for tiden. Men jeg vil bare så gerne snart have aftalen på plads :)
Jeg fik også udlandskoordinatoren til at skrive til hende for at rykke efter interviewet, han skrev en rigtig sød mail, hvor der bl.a. stod: 
"I know that Natasia has done a lot of research before she contacted you with her application. Therefore I can say that she has chosen Malaysia and Young Explorers Montessori Playground after thorough considerations. From my lectures I know Natasia as a dedicated, motivated and enthusiastic student, who is always serious and well prepared in her work, and I have no hesitations in giving her my best recommendation."
 
Jeg har valgt institutionen Young explorer fordi jeg læste et rejsebrev fra en anden studerende, og Young explorer har en pædagogik, som jeg kan stå inde for, fx i modsat til Kina. Og jeg har linjefaget sundhed, krop og bevægelse, så det er perfekt, at de har et kæmpe gymnastikrum tilknyttet, og så elsker jeg at være kreativ med børnene, hvilket jeg kunne se de også gjorde meget ud af.
Men efterhånden har jeg godt nok overvejet om jeg alligevel skulle finde en anden institution..
Det er ikke kun pga. det manglende svar, men institutionen ligger i en forstad til Kuala Lumpur, hvor der er rigtig dårlig offentlig transport. Der er kun en metrobus 4,5km fra institutionen. Jeg vil gerne bo i nærheden af institutionen, hvilket nok også kan lade sig gøre, da der bor mangle familier der pga. de to internationale skoler der ligger i området. Så mon ikke der er en familie med et stort hus, der vil have mig boende? Jeg vil nok gerne ind til city centre nogle eftermiddage eller i weekenderne, men det er meget billigt at køre med taxi, så det kunne være en mulighed.
Jeg har fundet et debatforum, hvor jeg muligvis kan få svar på nogle af mine mange spørgsmål :)

Men hvor længe skal jeg vente på det der interview??? Hun har nu flere gange lovet, at vi snart skal holde det, men det bliver ikke til noget :'(
Skal jeg søge ved en anden institution... Der er bare ikke ret mange institutioner/pre-schools i Kuala Lumpur, som har en hjemmeside.. Og jeg ved jo ikke om det er et lige så godt sted...
Jeg skriver stadig indimellem med Christina, som er den studerende, der har været hos Young Explorer, og som stadig bor i mont Kiara.

Den endelige beslutning

Jeg har i meget lang tid gået og tænkt på, om jeg skulle tage min tredje praktik i udlandet :)
Men det var for mit vedkommende ikke en beslutning, der kunne tages på 5 min. Der var mange ting, at tage hensyn til, og både fordele og ulemper forbundet hermed.
Det skal siges, at jeg er rigelig tryghedsnarkoman, og kan egentlig godt lide lille Sønderborg, hvor jeg har familie, venner og arbejde.. Men det var måske også på tide, at jeg tog en beslutning om at rejse ud i verden, og få nogle oplevelser og erfaringer med i rygsækken ;)
En af de ting, der gjorde mig lidt utryg ved tanken om at skulle ud i den store verden helt alene var også, at jeg ikke er så god til at snakke engelsk, og har aldrig rigtig været det. Men jeg har mod på at tage udfordringen op, og jeg håber, at jeg nok hurtigt skal blive bedre til engelsk, når jeg skal bruge det hver dag, og det er det eneste de forstår. Jeg bruger det heller ikke ret meget herhjemme i Danmark, men skal nok få det lært, hep hep :P

Jeg besluttede mig endeligt for, at benytte mig af muligheden om at komme et halvt år til udlandet under min uddannelse. Jeg tænkte, at det ville være en god mulighed for at komme ud af opleve verden med fast arbejde, et sted af bo, og med SU'en på lommen, og nogen (seminariet), der kunne hjælpe en lidt på vej.
Det ville være anderledes, og muligvis mere kompliceret, hvis man rejste efter, at man var blevet færdiguddannet. Jeg valgte ikke, lige som mange af mine veninder, at tage et sabbatår efter gymnasiet, hvor man kunne tage ud af rejse, og opleve verden. Jeg startede på min videregående uddannelse lige efter min studentereksamen.

Nu havde jeg besluttet mig for, at jeg ville af sted, men hvor i alverden skulle jeg tage hen???
Mange muligheder lå åbne!
Først var det London, der fangede min interesse, men måske var det alligevel lidt for tæt på derhjemme.
Så jeg undersøgte mulighederne i Kina, Japan, New Zealand, Australien, Afrika og Filippinerne.
Der var fordele og ulemper ved alle landende...
Jeg læste endnu flere rejsebreve, fra studerende, der havde været i udlandspraktik,
og pludselig faldt jeg over et vældig interessant et, fra en pige, der havde været i Malaysia.
(Jeg har været i Malaysia for en del år siden med familien, hvor vi besøgte mine forældres venner, som var udstationeret der i nogle år).
Rejsebrevet var ikke så detaljeret, så jeg fik kontakt til hende, der havde skrevet det. Hun var rigtig sød, og ville gerne svare på alle mine spørgsmål.
Det lød som et super godt praktiksted og et spændende land. Jeg havde fundet det sted, hvor jeg ville til.

Nogle af de ting jeg lagde vægt på, når jeg ledte efter et godt praktiksted  var, at det var en pædagogik, som jeg kunne stå inde for. En der var anderledes fra den danske, men heller ikke alt for skræmmende (Kina). Det er selvfølgelig vigtigt, at finde et godt praktiksted, men for mig var det mindst lige så vigtigt, at finde et land, hvor jeg kunne føle mig godt tilpas i. Jeg ville gerne kunne færdes rundt alene uden at være rædselsslagen for at blive overfaldet. Jeg kommer til at skulle arbejde ca. 30 timer i ugen, og så kan man jo hurtigt regne ud, at der er rigtig mange timer tilovers hver eneste uge, hvor man skal leve sin hverdag i det fremmede land. Så derfor havde landet også en stor indflydelse på mit valg. Det ville være en fordel, hvis der var god infrastruktur i landet, nogle gode internationale supermarkeder og varmt vejr kunne os være rart :D

Jeg synes også, at det er rigtig svært, at tage en beslutning om, hvad der skal ske så langt ud i fremtiden. Dette praktikophold skal planlægges næsten et år i forvejen (eller aftalen skal i hvert fald være helt på plads 7-8 mdr før praktikstart). Og hvem ved hvordan mit liv ser ud om et år, og hvad jeg tænker om det hele på det tidspunkt.
Men efterhånden som aftalen kommer mere og mere på plads, synes jeg også at ventetiden bliver mindre. Jeg er sikker på, at tiden indtil jeg skal af sted nok skal gå rigtig stærkt. Jeg tænker på det hver dag.

Mht til de lidt mere praktiske ting, så har jeg valgt at beholde min lejlighed herhjemme. Den skal muligvis fremlejes, men det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.
Da det åbenbart er rimelig dyrt i Kuala Lumpur har jeg besluttet mig for, at undersøge mulighederne for at leje et værelse hos en engelsktalende familie, men det er ikke kommet helt på plads endnu.

Status er nu, at institutionen Young Explorer er meget interesserede i at få mig som deres praktikant, og vi er ved at aftale et møde/jobinterview over skype ;)