fredag den 31. januar 2014

Ankomst til KL

Tænk engang i går var jeg i Danmark, der er fyldt med sne og kulde, og i dag efter en flyvetur fra Billund til Amsterdam, 4½ times venten, og dernæst en flyvetur på 10500km (12 timer) er jeg i Kuala Lumpur, hvor der er smuk solskin og lige under 30 grader.
Den første flyvetur gik fint, havde dog ret ondt i ørene til sidst og bagefter, men det gik væk i løbet af 1-2 timer.
Ventetiden i Amsterdam fik jeg til at gå med at gå rundt i den enorme lufthavn, drikke en 100% immunforsvarsstyrkende smootie, som forhåbentlig ville kurere min forkølelse. Fandt et lille hjørne af en sofa, hvor jeg kunne sove lidt. Tror jeg fik sovet en time mens jeg omklamrede mine personlige ejendele :P
Søvn har jeg ikke fået meget af de sidste to dage. Den morgen/nat jeg skulle af sted var jeg gået i seng omkring 21.30, og nåede så ikke rigtig at sove pga kraftige halssmerter, før mit vækkeur ringede kl. 00. Mine forældre ville gerne køre mig til Billund. Vi skulle køre i rigtig god tid pga sne.

Heldigvis kunne jeg sove lidt på den lange flyvetur. Jeg var så heldig, at der ikke sad nogen ved siden af mig, så jeg kunne fylde lidt mere, og dermed sidde i en lidt mere komfortable sovestilling. Men hver gang man lige var faldet ret godt i søvn, så var der mad, og det skulle man jo helst ikke gå glip af. Vi fik virkelig mange måltider, og også nogle ok gode ad slagsen. Og der var rent faktisk ikke koldt i flyveren!! Dejligt, plejer altid at fryse.
Jeg havde valgt at tage mine nike free af, hvilket efter 12 timers flyvetur viste sig at være en ret dårlig idé, da mine fødder var blevet så hævede, at jeg stort set ikke kunne få dem på igen.

Da flyveturen var slut kom jeg igen ud i en enorm lufthavn, men det gik hurtigt med at komme igennem immigrationen, hente min kuffert, købe taxibillet og så finde en taxi. Jeg betalte lidt over 100kr for at køre i taxi en time :P Taxituren startede dog knap så heldigt. Jeg var meget tæt på at sætte mig ind på førersædet; havde lige glemt, at de kører i den modsatte side af os :P Først kørte vi på motorvejen forbi en hel masse palmer <3
Dernæst blev jeg mødt af dette:

 og senere dette, som blandt andet er Petrona twin towers med den berømte bro i mellem. For nogle år siden var de verdens højeste skyskrabere, men er vist blevet overhalet et par gange siden. Jeg skal bo tæt på tårnene. 
Da jeg ankom til familiens meget fine lejlighed blev der serveret nybagte boller, mums. og efter rundvisningen var det tid til en dukkert i poolen. Virkelig lækker pool (har tidligere lagt et billede op af den). Overvejer en svømmetur hver morgen. Men selvom luften er næsten 30 grader er pool meget koldt at komme i :P 
I eftermiddags var jeg på en lille gåtur med ham jeg bor ved, over til tårnene. Der var noget underholdning og en hel masse mennesker :P det var virkelig varmt at gå derover. Men det var en fin gåtur gennem parken. 
Jeg gik alene hjem igen senere; så mor m.fl. der er slet ikke noget at være nervøs for. Der er mange vagter og folk er flinke. Her hvor jeg bor er sikkerheden også 100 % i top, man skal bruge chipkort overalt. 

Pigerne, der bor her er super søde. Den lille snakker godt dansk, men siger "I" i stedet for "jeg". Ret sødt. Og hvis jeg ikke får nok af børn her og i børnehaven, så er der masser af dem på legepladsen omme bag bygningen. De der små kineser/malayer babyer er bare så nuttede. 

På gåturen hjem, hvor jeg fik taget dette billede mødte jeg to meget fnisende kinesere, der gerne ville fotograferes sammen med min hvide blege vinter danske krop :P eller måske var det pga håret og mine blå øjne, det håber jeg!

Nu varer det vist ikke så længe før vi skal spise aftensmad og så er det vist godnat :P
Håber at mine propper i ørerne er forsvundet i morgen, når jeg vågner. Det er virkelig irriterende, og især i formiddags, hvor det var helt slemt. Prøver at give familien et godt førstehåndsindtryk, men jeg er nærmest døv og det hele runger i mit hovede.
Gode råd modtages gerne! Det er nu et døgn siden jeg landede i KL. Jeg har prøvet:
Tygge tyggegummi, spise slik og mad, drikke en masse, pudse næse, holde for næsten og puste, gabe, bøvse..
og lidt alternative ting; ryste hovedet, ligge på siden (uden at falde i søvn), ligge på sengen med hovedet ned over kanten, dykke i poolen, ryste ørerne..
Jeg giver op!

onsdag den 29. januar 2014

Guide

En lynguide, til jer der ikke har helt styr på geografien, og til jer der ikke har helt styr på blog verdenen ;)

 Kort, der hænger på skolen omkring alle dem, der skal i udlandspraktik ;)
Verdenskort, til dem, der ikke helt har styr på hvor Kuala Lumpur, Malaysia egentlig er henne.
Malaysia er pt 7 timer foran DK :)


 Guide til hvordan du lægger en kommentar på bloggen:
Under hvert indlæg er der et felt, hvor der står 0,1,2 el. 3 kommentarer, tryk der
Du kommer nu ind hvor du kan se noget, der ligner ovenstående.
Skriv, hvad du ønsker og afslut gerne med navn.
Nedenunder er der et felt, der hedder "kommentér som" (se rød firkant på billedet)
Der vil højst sandsynligvis stå "google konto", men sådan en har de fleste af jer nok ikke, så derfor kan I i stedet vælge det punkt på listen, der hedder "anonym" eller "navn + webadresse" (man behøver ikke skrive nogen webadresse). 
Og når det er gjort trykker I udgiv, så kan jeg og alle andre læsere af bloggen se jeres kommentar.

I er selvfølgelig også velkommen til at sende en helt alm mail til mig :)
Men vær' sød ikke at sende sms'er, da det er rigtig dyrt for mig!

19 timer tilbage!

Nu nærmer det sig virkelig! 19 timer!!
Tror at det begyndte at gå op for mig i går aftes.
Dagen i går gik med at pakke, rydde op, passe børn, bage m.m.
Havde også rimelig mange sommerfule i maven om aftenen, nok en blanding af at være spændt og lidt nervøs. 
Og så havde jeg inviteret den nærmeste familie til kaffe (hos mig mor og far, så jeg ikke skulle stå for klargøring og oprydning). Om aftenen skulle jeg sige farvel til mine to bedste veninder; Stine og Anne. 
Det var godt nok mange farvellér på én dag! Det er også lidt underligt, 
og jeg er ikke særlig god til at sige farvel. På en måde er det vildt sørgeligt, men på den anden side er det endnu ikke helt gået op for mig, at der går 6mdr før jeg ser dem igen (med undtagelse af dem, der kommer på besøg i Kuala Lumpur).
Kagemanden på billedet var en afskedskage fra min farmor og farfar.
Frauke, min gamle nabo havde også lavet en rigtig lækker lagkage.
Og gaver havde de også med! Modtog kr., $ og € :D og lakridser

 Har i morges spist min sidste portion havregryn inden afrejse!
 Dagens madpakke! Noget af det jeg helt sikkert kommer til at savne!
I morges kunne jeg så printe mit boardingpass!!! :D

Derudover stresser jeg lidt rundt og prøver at nå og huske det hele...
Er pt i skole, hvor der er fremlæggelser hele dagen. Når jeg kommer hjem skal jeg lige ud forbi mit arbejde, ordne et par ting derhjemme, og fra 15-17 skal jeg passe børn.
I aften håber jeg på at kunne få tid til at sige farvel til mine søskende, som ikke skal med til Billund.
I nat går turen så til Billund. 
Har tænkt mig at gå tidligt i seng, så jeg kan nå at sove lidt inden vi skal køre omkring kl. halv to, pga sne, men nu må vi se ;) helle for ikke at løfte min 23(,6 :O )kg's kuffert ned fra anden sal. 

lørdag den 25. januar 2014

5 dage tilbage (Bolig)

 HER SKAL JEG BO!!

Har I lige set den store pool, og har jeg sagt, at det er ml. 25 og 36 grader hver dag??

Jeg glæder mig! Men er godt nok også begyndt at få sommerfugle i maven!


Dette er ikke nøglerne til der, hvor jeg skal bo, men derimod nøglerne til min søde veninde Annes nye lejlighed i Århus, som jeg var så heldig at komme med op at se i går :D
Jeg er glad for at jeg nåede at se den inden jeg tager af sted. 

Min anden veninde Stine er også lige flyttet, så spændende!
Glæder mig til at se, hvordan de begge har fået indrettet deres hjem, når jeg kommer hjem igen! 

Men mest af alt er jeg pt mest spændt på at se der, hvor jeg skal bo ;)
Billeder følger om en uges tid :P

fredag den 24. januar 2014

6 dage tilbage (Kuffertpakning)



 Ja ja, det vejer jo alt sammen, så væk med mærkerne, haha ;) 
Nogen, der kan gætte hvad min ynglingstøjbutik er??
 Næsten færdigpakket, har da i hvert fald husket det vigtigste ikke sandt? :D

Når ja, så kom jeg os lige til at købe to ekstra par bukser :D
Dem på billedet til venstre er helt perfekte, og tænk engang, det lykkedes mig at finde de tidligere omtalte lilla mønstrede bukser i et andet mønster/ en anden farve :D jubiii elsker dem allerede
Bukserne på billedet til højre er fra vero moda, og efter min mening også rigtig fine ;) jeg er ikke ved at øve gangnam style dansen, men prøver derimod at forhindre en fræk lille dreng i at manipulere billedet ;) 
Bagefter fik han dog lov at blive fotograferet, men det var sjovere at springe ind foran kameraet lige inden selvudløseren gik i gang ;)
Priser på bukser; venstre 80kr, højre 110kr :D

Jeg er meget tæt på at være færdig med at pakke, det kniber dog lidt med at få den lukket :P
Sidste jeg vejede den vejede den 22,5kg og har nok puttet mere i end den lille mængde jeg tog ud. 
(den må veje 21kg) Det skal nok gå ;) har jo os 10kg håndbagage :D
Måske er det dumt at slæbe vildt meget tøj med og en masse personlige pleje produkter. 
Men hvad tøj angår er jeg lidt kræsen og købte stort set ingenting sidst jeg var i Kina/Malaysia, men nu må vi se (skal bo tæt på et storcenter). Og hvorfor lade alle produkterne blive hjemme, når man har pladsen?! Ej, synes bare det er nemmere og billigere, hvis man har det meste med hjemmefra, og så ved man det er noget ordentligt. Shampoo har jeg dog ikke taget med, men cremer og skintonic og make-up m.m.

tirsdag den 21. januar 2014

9 dage tilbage

Flybilletter - tjek (enkelt billet 3750,00kr) Afrejsedato 30. januar kl. 6
Rejseforsikring - tjek (4367,00kr) Studenterforsikring.dk
Vaccinationer - tjek (1480,55kr) Havde allerede hepatitis A og B, som ellers er ret dyre også.
Bolig - tjek  Skal bo ved en sød dansk familie de første tre måneder, og derefter har jeg sikkert lært nogle andre at kende, som kunne tænke sig at have min boende de sidste tre måneder.
Farvelfest - tjek
Færdigpakket kuffert - ikke helt endnu ;) men listen er lavet

og så fik jeg endnu en udgift, som ikke helt var planlagt.
Jeg fik et brev fra institutionen, hvor der bl.a. stod, at de have en dress code, der gik ud på, at jeg ikke måtte have shorts på :O det var jeg ikke helt glad for! Havde ellers planlagt at rende rundt i noget lignende nedenstående billede. Det er pænt, praktisk og anstændigt (ifølge mig).  Det er altid mellem 25 og 36 grader dernede. Jeg overlever ikke den varme i lange bukser.
 Så jeg måtte på shoppingtur!
 Ballonbukser til venstre kan forhåbentlig godkendes ;) de er luftige og anstændige.
Par nr. 2 er helt perfekt, de er pæne og meget tynde, og kun 50kr!
Fandt også en sort lang kjole til 129kr i H&M, aldrig noget jeg ellers ville have købt, men synes den er ret pæn. Ærmerne er sådan noget tyndt lidt gennemsigtigt stof.

 Mine buksedragter kan heldigvis også bruges, har to mere ;)
og så har jeg købt to lange nederdele, luftige (og grimme) :P
 Sættet til venstre købte jeg i Soffi for et gavekort jeg havde liggende :D
Bukserne til højre er også fra Only og også meget behagelige 100kr. 

Så nu mangler jeg bare at komme alt mit tøj + alt det andet i min kuffert.
Satser meget på, at jeg kan nøjes med en kuffert, men er lidt usikker. De der kufferter har det med at blive fyldt meget hurtigere end man lige regner med. Er mest nervøs for vægten. Men en ekstra kuffert koster altså omkring 550kr, hvilket et lidt dyrt bare for at få nogle ekstra ting med. Man kan jo også købe en masse dernede billigt. 
Jeg skal selvfølgelig også have pakket en masse andet sommertøj til når jeg ikke skal arbejde. 
Har fri den første uge, da institutionen har lukket :D :D så kan jeg lige nå at få lidt farve på min blege vinterhud. Har købt masser af solcreme!!