Interkulturel opgave

Indledning

Jeg har valgt at tage min tredje praktik i en international børnehave i Kuala Lumpur, Malaysia. Min praktikperiode startede 3. februar og slutter 31. juli 2014. Jeg har for syv år siden været i Malaysia, hvilket var en af grundene til, at jeg valgte netop dette sted. Tree Top House, som børnehaven hedder, arbejder ud fra en pædagogik, der hedder Montessori, opfundet af Maria Montessori. Jeg valgte Tree Top House, da de havde en pædagogik, som jeg ville kunne stå inde for. Den var ikke som den danske, men heller ikke fuldstændig anderledes fra, hvad jeg tidligere havde arbejdet under i Danmark.
Malaysia består ikke kun af mennesker fra en kultur, men fra mange forskellige kulturer. De folk, der bor i Malaysia er malayere, kinesere, indere og expats (udstationerede og andre immigranter). Jeg beskriver mine erfaringer med kulturforskelle i forhold til de mennesker jeg har mødt under mit ophold i Kuala Lumpur, på skolen, hvor jeg bor, mine venner og de folk jeg ser i byen.

Beskrivelse af mine interkulturelle erfaringer

De første par arbejdsdage var meget spændende. Jeg blev bare kastet ud i arbejdet uden ret meget information forinden. Jeg var meget træt om eftermiddagen og havde tusind ting at skrive ned omkring, hvad jeg havde set og oplevet. Noget af det, som jeg i starten lagde mærke til var, at de gik rigtig meget op i rengøring af klasselokalerne og sikkerhed. Alt skal dagligt støves af for at undgå, at børnene bliver syge. Noget andet jeg undrede mig meget over var børnenes ”legetøj”. Det er slet ikke som det legetøj vi ser i danske daginstitutioner. Her har børnene ingen dukker, biler, legekøkken, udklædningstøj eller perleplader og udenfor ingen sandkasse eller cykler. Børnene i Montessori børnehaven har ting på røde bakker, som de kan lege med. De kan øve sig i at folde servietter, hælde vand, flytte små ting med en pincet, sortere ting efter størrelse, lave regnestykker, matche ting og ord. Her er det vigtigt, at børnene lærer noget, og knap så vigtigt, at de er gode kammerater og er i god fysisk form. Her er der heller ikke tid til ret mange af de små hyggestunder man ofte kan have med nogle få børn, hvilket jeg i starten savnede meget. I Danmark er pædagogerne de voksne, men kan også sidde på gulvet og lege med børnene, men her er lærerne de voksne, som bestemmer og tiltales fx Miss Natasia. Jeg blev også ofte i starten bedt om at gå rundt og overvåge børnene og sørge for, at de udførte deres arbejde korrekt. Børnene er meget søde og høflige, men har også respekt for lærerne. Det tog mig også lang tid før jeg vænnede mig til, at børnene kun måtte lege udenfor 20min. om dagen. En dag i en dansk børnehave kan sagtens være stressende, men der er os mange dage, hvor det er stille og roligt, hvor børnene hygger sig, og hvor de alligevel lærer noget. Når jeg fortæller lærerne i Tree Top House om, hvad danske pædagoger laver, siger de, at vi har det alt for nemt i Danmark.

Jeg havde en kortere periode, hvor jeg ikke havde det så godt. De første par dage i institutionen var som sagt meget spændende, men derefter gik det ned af bakke. Jeg følte mig som et uopdragent barn, når jeg var på arbejde. Jeg gjorde mit bedste for at tilpasse mig, men alligevel blev jeg hele tiden irettesat. Jeg fik fx også en meget detaljeret beskrivelse af, hvordan jeg skulle klippe med en saks, hvilket fik mig til at føle mig endnu meget uduelig. Jeg havde det især svært med den ene pædagog, som heller ikke gjorde noget af det, som jeg havde læst omkring deres pædagogik forinden. Hun skældte dagligt børnene ud og udstillede enkelte børn foran alle de andre, hvilket jeg bestemt ikke brød mig om. Jeg lærte intet ved bare at skulle irettesætte børnene for ting, som for mig slet ikke gav mening, fx at børnene altid skulle sidde med korslagte ben og ikke måtte lege med noget i mere end fem minutter. Jeg måtte ikke sidde og snakke med børnene, men skulle cirkulere rundt i klassen. Der var rigtig mange ting på en gang, der gjorde, at jeg ikke følte mg godt tilpas. Det var dog ikke så slemt, at jeg tænkte, at jeg ville give op og tage hjem, men jeg måtte finde en løsning på problemet. Når jeg kom hjem fra skole stoppede problemerne ikke helt selvom jeg boede ved en rigtig sød familie. Frustrationerne forsvinder ikke i det øjeblik, man får fri fra arbejde. Jeg havde i starten ikke så meget at lave om eftermiddagen, og endnu ingen venner i værtslandet, hvilket gjorde, at jeg havde lidt hjemve i den periode. Heldigvis havde jeg familien og vennerne derhjemme, som jeg kunne skype med, men det kan være noget så frustrerende, når man har en masse man har brug for at komme ud med, og så internetforbindelsen driller. Ugen før min familie kom på besøg kunne jeg godt mærke, at jeg havde savnet dem lidt mere end jeg først troede, så det var rigtig dejligt at se dem igen.

Udover ovenstående frustrationer har jeg indtil videre nydt mit ophold i Kuala Lumpur og bestemt ikke fortrudt, at jeg er taget af sted. Jeg har boet ved en dansk familie de første tre måneder, hvor jeg følte mig meget hjemme. Når jeg var der, kunne jeg slappe af. Jeg havde det godt med familien, og nød at kunne snakke dansk og holde pause fra engelsk. Det var især i starten anstrengende at snakke engelsk hele arbejdsdagen. Familien har to små piger, som jeg tilbragte meget tid med. Familien lavede også god dansk mad, hvilket også gjorde, at jeg ikke følte mig så langt væk hjemmefra. Jeg følte mig også endnu mere hjemme i byen efter, at jeg havde lært byen at kende og kunne færdes rundt alene eller sammen med mine nye venner, som har været helt uundværlige. Efter ca. tre uger i Kuala Lumpur var jeg lidt desperat efter at finde nogle venner på min egen alder og komme lidt væk fra skolen og alle bekymringerne deromkring. Jeg brugte en hjemmeside, der hedder expat-blog.com, og var utrolig heldig at finde to gode venner, som jeg stadig er meget sammen med. Jeg havde hjemmefra medbragt nogle billeder og et par pynteting til mit værelse, hvilket også gjorde, at jeg følte mig hjemme. Generelt vil jeg sige, at jeg har det godt, når jeg ikke keder mig. Jeg kan godt lide, at der sker noget, og går derfor også tit ud og oplever byen, og hvad den har at byde på. Jeg spilder ikke min tid ved at sidde og surmule på værelset.

Efter at have boet i Malaysia i næsten fire måneder har jeg lært en del om familielivet i Malaysia. Uanset om man er indfødt eller tilflytter, så er en families hverdag anderledes i Malaysia end i Danmark. Malayerne sover længe og går sent i seng om aftenen. Deres børn tager sig ofte en lur omkring klokken fem, og kommer først i seng omkring klokken ti. Sutteflasker og bleer til en fireårig er meget normalt. Malayerne har ikke så travlt, og tager tingene som de kommer (jo mindre de sidder i en bilkø, så skal hornet i bund). Deres spisetider er også meget anderledes, og der er altid mange folk rundt i byen om aftenen. Det er ikke så normalt, at de unge flytter hjemmefra, når de er 18-21 år, måske skyldes det, at de er mere afhængige af deres forældre og uddannelser hernede er meget dyre. Malayerne er et venligt folk, hilser selvom de ikke kender dig, er meget hjælpsomme, gavmilde og nysgerrige efter at høre, hvad du har at fortælle. De er meget afslappende, nemme at snakke med og elsker at vise dig deres familiebilleder.
Med hensyn til institutionslivet i Malaysia, så er det også meget anderledes, da børnene kun går i børnehave fra ca. 8.30-13, hvorefter knap en tredjedel af børnene har et eftermiddagsprogram på skolen. Børnene sidder meget stille i børnehaven og er fysisk aktive under en halv time om dagen. Børnene er delt op i klasser efter deres præcise alder, og er ikke sammen med børn fra andre klasser. Mange af dem bliver om eftermiddagen passet af en barnepige, og er derfor ikke meget sammen med deres forældre.

Angående sproglige vaner og konventioner, så har jeg oplevet et meget høfligt folkefærd. Alle hilser meget høfligt selvom man ikke kender dem og spørger hvordan man har det. De bruger rigtig meget ordene, ”Please”, ”Sorry”, ”Thank you” og ”Excuse me”. Jeg var i starten lidt nervøs for mit engelsk, da det ikke har været noget jeg tidligere har brugt ret meget. Men der var ingen grund til at være nervøs, folk er meget hjælpsomme, hvis de kan se, at man ikke helt har forstået, hvad de sagde. De bliver heller ikke sure, hvis man spørger igen, eller skal bruge lidt længere tid på at formulere sig. De er meget tålmodige og sikkert også vant til mange forskellige niveauer af engelsk, da der er mange expats familier her. Jeg havde egentlig troet, at religion var lidt af et tabu, da der er flest muslimer i Malaysia, men befolkningen er meget åbne over for andre religioner. Folk er generelt også meget interesserede i andre kulturer. Jeg bliver ofte spurgt ind til, hvor jeg kommer fra, og hvordan tingene er anderledes i Danmark. Mad og vejret er også altid gode taleemner. Omkring kropssprog, så er det ikke så normalt at give et knus til sine kollegaer eller venner, men et håndtryk første gang man mødes og ellers ingen nærkontakt.

Da jeg kom til Malaysia oplevede jeg en ret stor kulturforskel. Jeg har fra start været nysgerrig efter at lære om denne fremmede kultur, og har derfor også erfaret, at man lærer meget mere ved at spørge ind til, hvorfor folk gør som de gør. Lige efter min ankomst fejrede de kinesisk nytår, hvilket jeg synes var meget spændende. Jeg havde fået af vide, at jeg skulle have kinesisk tøj på til et arrangement på skolen, og havde derfor købt en kinesisk kjole, Cheongsam. Jeg fik et par dage efter af vide, at jeg ikke måtte have den på, da nogle forældre ville kunne opfatte det som sexet og ikke professionelt, så jeg måtte på shoppingtur igen. Næste gang købte jeg en kinesisk skjorte og tog den på med mine sorte lange bukser. Jeg skulle nok have valgt den i en anden farve, da sort åbenbart betyder uheld i forhold til den kinesiske tro. De blev ikke sure, og jeg forklarede dem, at vi ikke have den slags farvesymbolik i Danmark, hvor jeg kom fra.
En anden misforståelse pga. kulturforskelle var, at den ene pædagog opfattede mig som doven, fordi jeg på nogle punkter ikke irettesatte børnene nok, men grunden til dette var, at det stred så meget imod min kultur, at bede børnene om at sidde i korsstilling, når jeg ikke engang selv kan sidde sådan pga. manglede smidighed. Læreren havde ikke tidligere tænkt over, at det ikke var normalt for alle at sidde sådan.

Vurdering af mine interkulturelle erfaringer

Min familie og venner kan tydeligt se, at jeg har gennemgået en udvikling, men for mig selv er den lidt sværere at få øje på. Udviklingen sker ikke fra den ene dag til den anden, så derfor bemærker man det måske ikke selv på samme måde som dem derhjemme, der kun hører fra én en gang imellem.
Men nogle ting har da ændret sig, og min rejselyst og lyst til at opleve mere af verden og endnu flere kulturer er bestemt ikke blevet mindre. Det er lige før jeg kunne overveje at blive boende. Jeg synes, at det er spændende at opleve andre menneskers erfaringer i dagliglivet. Jeg har set og oplevet ting, som jeg aldrig kunne have opnået på en fjorten dages ferie, googlet, læst i en bog eller fået fortalt af andre. Det er noget helt andet at leve i et andet land i seks måneder. Inden jeg tog af sted tænkte jeg meget over, at jeg ikke kun skulle arbejde i Malaysia, men også bo og leve der, og få en hverdag til at fungere. Jeg arbejder 35 timer i ugen og sover omkring 53 timer. En uge består af 168 timer, hvilket vil sige, at der stadig er 80 timer tilbage hver uge, som er min fritid i Malaysia. Det er værd at tænke over, at disse timer også skal bruges på noget, og i starten kan de ikke bruges med venner, eller hvad man nu plejer at lave om eftermiddagen derhjemme. En ting, der heller ikke er helt nemt i dette fremmede land er, at handle og lave mad. Man kan ikke få de ingredienser, som man gerne vil have, og dermed ikke lave de retter man plejer, og det tager hundrede år at finde varerne man skal bruge i supermarkederne. Jeg spørger gerne de lokale til råds omkring, hvor man kan købe billigt kød, og hvor man kan finde gær o.lign., og så er det ellers bare med at være kreativ og ikke så kræsen, når man planlægger aftensmad. I Danmark ser man ikke ret mange familier på restaurant en hverdagsaften, men det er meget normalt her. En af grundene til dette er sandsynligvis, at det er nemt, hyggeligt og meget billigt. Jeg har tidligere ikke haft lyst til at gå ud alene, men hvis man ikke gider sidde hjemme og trille tommelfingre hele dagen må man prøve at overskride nogle af sine grænser. Nu kan jeg sagtens være ude en hel dag alene, jeg har endda været i biografen og ude at spise alene. Det er ikke fordi jeg er ensom, men jeg synes det er rart at kunne gøre nogle ting alene, uden det skal være pinligt. Jeg vil mene, at jeg har en god evne til at leve i en anden kultur. Jeg er meget åben og angående mad, så har jeg også spist ting, jeg aldrig troede jeg skulle komme til at smage. Jeg har ikke haft den store hjemve, og jeg prøver altid at se positivt på tingene, uanset hvor sort det ser ud, så skal jeg nok komme igennem det. En øm ryg, et par vabler og tusindvis af myggestik kan heller ikke få mig til at vænne næsen hjemad.

Jeg har også lært en masse om den danske kultur under mit udlandsophold. Jeg har blandt andet lært, at man ikke behøver sammenligne alt de gør her, med hvad vi gør i Danmark, men prøve at sætte dig ind i deres kultur, og forstå, hvorfor det de gør, giver mening for dem. Det nytter ikke at være fordømmende, selvom jeg ikke er enig i alt, hvad de gør, men derfor kan jeg stadig lære noget af dem. Og et godt råd som en lærer gav mig er, at jeg skal tage det med mig, som jeg kan bruge, og bare glemme resten.

Jeg har også fået en viden om, hvordan man kan rette op på misforståelser, der opstår, fordi folk mangler bevidsthed om den andens kulturs perspektiv. Svaret er simpelt, man skal simpelthen bare åbne munden, og fortælle om sin egen kultur. Folk er overraskende nok utrolig nysgerrige. Fx troede de, at jeg ikke gad lave noget med børnene, fordi jeg ofte prøvede at sidde og snakke med børnene. I deres kultur plejer de ikke at sidde og snakke med børnene, men mere undervise dem. Lærerne i Tree Top House vidste heller ikke ret meget om det pædagogiske arbejde i Danmark, så derfor fortalte jeg dem om det, både mundtligt og skriftligt, hvilket de havde stor gavn af. Noget af det undrede dem, og andet grinede de lidt af. Efterfølgende ser jeg lærere, der har større forståelse for den kultur, hvor jeg kommer fra, så det kan anbefales.

Børnehaven, to uger efter lang ferie

Som tiden dog flyver af sted, nu har jeg allerede været på arbejde i to uger siden jeg kom tilbage fra min skønne lange ferie. Jeg var dog på øtur mandag og tirsdag, som var en helligdag. Men alligevel, det går sørme stærkt lige for tiden. Og om under to uger lander min søde veninde i Kuala Lumpur, jubiiii :D

*Børnene var meget rolige selvom det var deres første dag efter tre ugers ferie. Snakkede med en forældre, som sagde, at ferien måtte være skønt for lærerne, men det var længe for børnene at være hjemme. Der var mange af børnene, der havde glædet sig til at komme i skole igen. Overraskende nok så kunne de stadig huske klassens regler, fx skubbe stolen ind hver gang man rejser sig, hvilket man måske kunne have troet de ville have glemt.
*Den første dag startede der en ny dreng. Han kom ind i klassen sammen med sine forældre, og lærerne hilste på dem, derefter sagde de farvel til deres dreng. Inden faren var ude af døren nåede han lige at sige til mig, at hans søn ikke kunne snakke engelsk, men kun kinesisk, så hvis vi lige kunne hjælpe ham lidt med det. Det lød næsten som om han troede jeg kunne snakke kinesisk, men heldigvis kan to af lærerne på stuen snakke kinesisk. Jeg undrede mig meget over, at der slet ikke var noget indkøring. Hvis det havde været Danmark var forældrene nok blevet der med ham et par timer de første to dage, og så langsomt lade ham være der alene længere og længere tid af gangen. Men ikke her, drengen skulle fra første dag være der fra 8.30-15. Han har nu klaret det super godt, ikke været ked af det på noget tidspunkt. Men han er lidt af en bandit, løber rundt og larmer hele tiden selvom alle andre sidder ned og er stille, og når vi skal spise frokost er han alle andre steder end foran sin tallerken. Så der er lige lidt han skal have lært, hvis han skal gå i Montessori børnehave. Drengen tror også, at alle forstår, hvad han siger, så han plabrer løs på kinesisk til mig. Heldigvis er der nogle kinesiske børn, der kan snakke lidt med ham.
*Efter jeg kom tilbage fra ferie spurgte lærerne, om jeg havde haft en god ferie. De sagde, at jeg stadig var meget hvid, grrr... Jeg er ikke hvid, jeg er brun, men heller ikke malay. En anden dag var der en der spurgte mig, om jeg ikke svedte så nemt - hun har vist ikke set mig om morgenen lige når jeg ankommer på skolen efter at have gået lidt for hurtigt i solen med lange bukser. Men det er da dejligt, hvis hun synes jeg klarer varmen godt ;)
* Om eftermiddagen efter børnene er gået hjem og indtil jeg må gå hjem har jeg nogle gange stadig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lave. Nogle gange finder de andre lærere på noget jeg kan hjælpe med, andre gange går jeg bare rundt og prøver at se ud som om jeg laver noget. Rydder lidt op, henter vand i køkkenet, spidser blyanter eller noget i den dur. Men to timer hver eftermiddag er lang tid. Nogle gange har jeg også haft min tunge computer med, men det plejer at passe med, at de dage jeg har den med, er der masser af andet at lave. Hvis jeg laver noget sammen med lærerne om eftermiddagen er det som regel at klippe noget ud, laminere, sætte op, flytte rundt i klassen, fotokopiere eller hjælpe med at komme med idéer til lessonplan eller art & craft projekter. Nogle gange har jeg også siddet og læst lidt fagligt, men man er ret træt på det tidspunkt, og de har kun dårlige børnestole eller små bænke uden ryglæn, det kan min ryg ikke lide. Jeg må nok desværre ikke skrive blog i arbejdstiden, hehe. Og det er os bare nemmere at koncentrere sig om at skrive praktikdokument derhjemme.

 Frozen fan har fødselsdag :D Så sødt ;) Læreren prøvede at få hende til at synge en frozen sang foran alle de andre børn, men det ville hun alligevel ikke. Omkring fødselsdage har de en masse ritualer bl.a. at barnet med en globus i hånden skal gå rundt om et lys fire gange (hvis hun fylder fire år). På den måde mener de, at de kan lære børnene om tid og alder.

 Lærerne er fulde af gode idéer, men nogle gange er de knap så gode. På billedet ses en lærer, der først satte noget pænt grønt græs op på vinduet. Her synes jeg så hun skulle være stoppet, for efterfølgende satte hun noget ret grimt genbrugspapir på og så "krøllede" hun græsstrående med en saks, hvilket ikke længere fik det til at ligne græs, og dagen efter var det bukket endnu længere ned. Nu er der så kommet nogle søde dinosaure i græsset. Den ene eftermiddag ville hun pludselig printe tusind ting og pynte klasselokalet, så nu er det bestemt ikke tomt mere. 

Lærerne har indimellem også nogle rigtig gode idéer, men glemmer så bare at fortælle børnene om det. Fx lavede de dinosaurerne, som hænger på væggen til venstre. Det var tænkt som små postkasser, hvor børnene kunne give tegninger til hinanden. For det første kunne børnene ikke selv nå dem, og for det andet var der ingen, der fortalte børnene, hvad formålet med dem var. Grundet til jeg ved det, hænger sammen med en af fordelene i denne slags børnehaver. Børnene er i institutionen mindre tid end lærerne, hvilket også vil sige, at der ikke er vagter, men at alle lærerne altid er på arbejde, når der er børn. Alle lærere ved derfor alt om, hvad der er foregået omkring børnene. Det kan jeg godt lide :)

Lige til noget andet. Der er en pige, der ofte græder og siger mooar, eller hun snakker engelsk, så hun siger mummi! Jeg plejer at være god til at trøste børn og få dem i godt humør igen, men hende her er lidt svær. Hun lader ikke til at lytte, og lige meget, hvad man siger græder hun bare efter sin mor. Jeg bryder mig oftest ikke om, når jeg skal bede de andre lærere om hjælp til at løse en situation som denne. Jeg ser det som et tegn på svaghed/uprofessionalitet/opgivelse..

En af lærerne har også i et ironisk tonefald spurgt om hun var en grædende baby. Trods tonefaldet synes jeg ikke hun skal bruge ordet baby om en fireårig. Og jeg har set børnene der bruger baby om hinanden.

 Her ses solsystemet, som tidligere sad på vinduet, men gentagne gange faldt ned, så vi blev det endelig flyttet til en mere stabil baggrund. Stjerne har jeg lavet med børnene, så fine :D 

Ang. art & craft, så synes jeg, at det man laver, gerne må ligne noget, som børnene selv har lavet. Det er jo ikke rigtig børnenes kreative projekt, hvis de voksne har lavet over halvdelen af det. Men ifølge lærerne, så vil forældrene hellere have noget perfekt end noget man kan se, at et lille barn har lavet. 

Skal børnene ikke også lære at tænke kreativt i stedet for at følge en opskrift fra ende til anden. Det er kun børn, de kan nå det endnu, men i nutidens jobansøgninger vil cheferne have folk, der kan tænke kreativt være innovative og nytænkende. Burde det ikke allerede starte i børnehaven eller hva'? 

På stuen har vi papir i tre forskellige størrelser. Hvis vi er løbet tør for den ene slags papir, kan man så ikke bare bruge den anden slags. På den gamle stue var det bestemt ikke tilladt, men her er der nogle børn der gør det, mens andre nærmest helt går i panik, hvis den ene slags papir mangler.

En dag sad jeg overfor en pige. Hun skulle have hjælp til at klippe. Jeg viste hende, hvordan man gjorde, så det vendte rigtigt fra hendes side. Da hun senere sad og klippede uden min hjælp så jeg, at hun sad med saksen helt fordrejet for at klippe i den ende af papiret, der var længst væk fra hende. Hun gjorde det præcis som jeg havde gjort, da jeg vidste det til hende. Hun kunne åbenbart godt kopiere selvom det var modsat. 

Når børnene får en opgave, hvor de skal tælle antal dyr, og sætte en streg hen til det rigtige tal får de alle præcis den samme opgave, så hvis de ikke kan finde ud af det kan de bare kigge ved sidemanden. Måske man skulle variere lidt mere. Især fordi de går meget op i at støtte det enkelte barn på deres niveau. 

Så en dreng, der skulle tælle noget. Når man pegede på en viste han det antal fingre han var nået til. Så ved den første ting pegede han med en finger, på den næste ting pegede han med to fingre osv.

 Planeter :)

Må hellere også lige fortælle om en lidt træls situation. Jeg havde tidligere på dagen leget med nogle glaskugler sammen med et par børn. Om eftermiddagen havde en lærer reading class med nogle børn og sad inde i klassen. En af drengene (stort set døv med dårligt sprog) havde en glaskugle i hånden. Jeg sad i samme lokale med min computer. Læreren bad mig tage glaskuglen fra ham. Jeg gik derhen og bad ham give mig den. Jeg prøvede et par gange og forklarede i korte sætninger, at han ikke måtte lege med den, han skulle give den til mig, så jeg kunne ligge den på plads. Da han efter et par gange stadig ikke lyttede tog jeg den ud af hånden på ham, hvorefter han blev meget sur. Læreren sagde til mig, at det måtte jeg ikke. Jeg gav ham den tilbage og tog ham med hen til kassen med resten af glaskuglerne. Jeg forklarede igen, og han afleverede pænt glaskuglen og stoppede med at græde. Læreren kommenterede det igen senere. Hun sagde, at hvis jeg tager ting ud af hånden på ham lærer han at tage ting ud af hånden på andre. Det er måske rigtig nok, men på den anden side, så gad jeg ikke argumentere længere med ham. Og ellers kunne hun jo os selv have fået ham til at aflevere den. 

Jeg havde en anden irriterende situation med samme dreng. Jeg blev bedt om at følge ham ned til en lærer, der lavede noget kreativt med en gruppe børn nedenunder. For at komme derhen skal man gennem et klasselokale, som denne dag var mørkt, da dem derinde legede noget, hvor lyset skulle være slukket. Drengen og jeg nåede kun lige hen til det mørke lokale før han protesterede og stred meget imod. Tror han var bange for mørke, og vidste måske ikke helt, hvor han egentlig skulle hen. Han løb tilbage op af trapperne. Jeg prøvede at forklare ham, at Miss .... var derinde sammen med nogen børn for at lave nogle kreative dinosaurere. Han stred meget imod og prøvede at komme længere op af trappen, men jeg holdte fast i hans hånd. En af rengøringsdamerne forklarede ham på bahasa, at jeg skulle følge med mig. Han ville stadig ikke, så jeg blev nødt til at tage ham med tilbage til klassen. Jeg kunne måske godt have fundet på at tage ham med ind, hvor han skulle være, trods protester, men de har ikke helt de samme "regler" for den slags her. Og det var lige ved siden af kontoret, så drengen fik sin vilje, selvom han ikke ved, hvad han gik glip af.

 I fredags var det lærernes dag. Det viste jeg ikke før jeg kom hen på skolen og folk sagde "Happy Teacher's day" til mig. Børnene og deres forældre var forberedt og havde medbragt masser af kage og andre søde sager.

 Chokolade :D

 Fint krus fra skolen til alle lærerne. Jeg var lidt spændt på at se, om der også var et til mig, da jeg jo kun er praktikant. Lederen fortalte, at der var noget inde i kruset (fik ikke lige helt med hvad). Derefter sagde den anden leder, at der også var et krus til praktikanterne, men uden indhold. Jeg fik mit krus + klapsalve før alle andre havde fået deres. Takker mange gange for kruset, der nu er blevet et fint blyantskrus. 

En dag til morgenmøde fortalte lederen ret åbenlyst om deres hierarki, så det er bestemt ikke noget de lækker skjul på. Ledere, folk på kontoret (ved ikke lige hvilken stilling de har), hovedlærer, alm. lærere, praktikanter, andre ansatte. Så ved man det.. Forældrene har åbenbart samme billede af hierarkiet eller så ved de ikke, at jeg er i klassen. Jeg bærer ikke forklæde som de andre, men alligevel. Der er selvfølgelig også mange forældre, som aldrig kommer ind i klassen. Nå men de andre tre lærere fik i hvert fald et ret stort sæt fra "The Body Shop", ikke at jeg er så misundelig, men nærmere imporneret over, hvor meget der gøres ud af "Teacher's day". Det er ikke rigtig noget vi fejrer i Danmark eller hva'?

Dengang for lang tid siden, inden min praktikaftale kom på plads, og jeg mailede med ledelsen, brugte de ofte en undskyldning for at være langsomme til at svare på mine mails. Den undskyldning var, at de var få personale. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at når de siger, at de er få personale på arbejde i dag, så betyder det at der mangler 2 ud af de knap 50 ansatte.

Vi har nogle få gange også manglet en af lærerene på min stue. Når en lærer mangler synes jeg, at det minder lidt mere om en dansk børnehave. Der er ikke tid til så mange irettesættelser og børnene får lov at lege mere med hinanden. De er ikke så overvågede.

Selvom lærerne normalt er ret skrappe ser jeg dem også "give op". Især til musiktimen. Jeg ser lærere, der beder et barn om at sætte sig ned 3,4,5 gange, og hvis barnet stadig ikke lytter er det som om de bare er ligeglade. Det forstår jeg overhovedet ikke. Hvis man vil have et barn til at lytte må man os vise, hvem der bestemmer, og ikke være ligeglad. Mon han så lytter første gang næste gang du siger noget, nej! Jeg ville gå hen og hjælpe ham med at sætte sig ned, hvis ikke han lyttede efter tre gange. 

Børnene blev bedt om at tegne tegninger til deres lærere og give dem et knus. Takker mange gange, så sødt :D de er allerede kommet op at hænge på værelset. Og så var der lidt småkager fra en af de andre lærere, ved egentlig ikke om det var pga. lærernes dag eller bare sådan. Hun er altid utrolig gavmild.

En af pigerne som har tegnet en af tegningerne er meget gode venner med en anden pige fra stuen. En morgen løb hun glad hen imod en pige mens hun sagde sin vens navn. Men hun havde taget fejl af sin veninde og en ny pige i klassen. Nøj hun så forskrækket og undrende ud. Hun stod bare helt stivnet et stykke tid efter.

Børnene burde bære skoleuniform, men det er der ikke alle, der gør. Nogle gange kommer de også i noget, som jeg ville kalde fastelavnskostumer. Prinsesse og fe kjoler eller superman kostumer.

Kage, som en af børnene havde med til lærerne, og børnene. Nøj den var god :D

Vi fik kagen til dessert efter frokost. Der var også frugt som altid. Den nye dreng havde taget nogle appelsinbåde. Lidt senere, da jeg kom ned til ham så jeg, at han sad og spise skrællen også. Ad! Han så ud som om han godt kunne lide det :O appelsinerne er meget sprøjtede hernede. Jeg tog skrællerne fra ham, gav ham to nye både, og en til mig selv, så jeg kunne vise, ham, hvordan man skulle spise den.

Sidste dag på Tioman

 Solopgang ved standen før morgenmad :) 

Den pæne kjole bliver luftet :D

 Pæn strand, og pæn kjole!

 Foran vores hytte, som lå 20-40 m fra vandet (afhængig af tidevandet).

 Savner allerede denne smukke strand :)

 Den gode morgenmad, toast, smør, marmelade, scrabled æg og pølser :)
8.30 var der morgenmad, ret tidligt, når man havde festet aftenen før, men vi skulle jo heller ikke sove dagene væk.

 Pæne og lidt underlige koraller forest ;)

 Pæn neonfarvet fisk :)

 Lyseblå koral :)

 Vi er vilde med snorkling ;)

 Det åh så pæne blå vand (igen).

 Halløj fisk ;)

 Enjoying life :D

 Eeeww, seacucumber!

 Keimpes meget flotte overarm, lettere solbrændt.

 Så pæn lyserød koral :)

 En af de lidt større fisk :)

 Der fodres fisk

 Masser af fisk :)
Den ene gang, da jeg svømmede, var der stort set ingen fisk foran mig, men så vendte jeg hovedet for at kigge bagud, og så så nærmest en hel fiskestime følge efter mig. Det var den eneste gang jeg synes fiskene var lidt ubehagelige, så der svømmede jeg lige lidt hurtigt væk :P Vil hellere have dem foran mig end bagved.

 Like ;)

 Er det Nemo fisk??? Jaaaa :D / klovnefisk

 Nemo :D

 Meget underlige koraller, der åbnede og lukkede sig!

 Flere billeder af nemofisk ;) det var lidt svært at få taget et godt billede, da de hele tiden gemte sig, og bølgerne virvlede deres gemmested rundt :P

Videoer af koraller, håber det virker ;) ellers er der os en lidt længere en på min facebook :)

 Kæmpe seacucumber, nok omkring 6 m nede i vandet. Gætter på den var omkring 60-70cm lang!

 SKILDPADDE!!! 

Der hører en lidt længere historie bag, hvordan jeg mødte hr. skildpadde, den kommer her:

Jeg havde de to foregående dagene haft et stort ønske om at se skildpadder. Jeg havde hørt, at det var muligt, og havde set billeder på reklameskiltene omkring hvor vi boede. Men jeg havde ikke været heldig at se dem da vi var ude med kanoerne eller på vores rundtur med båden. Mandag eftermiddag kl. halv fem sad vi og slappede af i skyggen, da en af de to piger vi dagen før havde snakket med kom hen til vores bord. Vi spurgte, hvor hende den anden, J, var henne. Pigen sagde, at hun var på vej ud for at se skildpadder. Skildpadder! Jeg udspurgte hende omkring, hvem der havde sagt der var skildpadder og hvor de var og hvor stor sandsynlighed der var for at jeg kunne nå at se dem. Hun kunne ikke rigtig svare på noget af det, så jeg løb hen langs stranden og ud i vandet og kaldte på J. Hun var et godt stykke ude i vandet, men vendte om da hun hørte mig kalde. Vi mødtes på halvvejen og jeg stillede hende de samme spørgsmål. Hun sagde, at der måske var skildpadder derude, og pegede noget længere udad. Hun var ikke sikker på, at de var der, men havde hørt om nogle, der prøvede at lede efter dem. Vi aftalte, at hun skulle klappe med hænderne over hovedet, hvis der var skildpadder og ryste med hænderne over vandet, hvis ikke der var nogen. Jeg gik ind igen og J svømmede derud af. Jeg satte mig tilbage til de andre, og ventede spændt. Det var svært at se, kunne godt have brugt en kikkert, men der kom ingen tegn.. Ubeslutsomme mig kunne ikke helt beslutte sig for om jeg skulle derud eller lade vær'.. Jeg kom frem til, at det var sidste dag, hvor jeg kunne være heldig at se skildpadderne, og hvis ikke var det også sidste dag jeg kunne snorkle. Jeg løb tilbage til hytten, skiftede til badetøj, greb mit undervandskamera og løb videre for at leje vest og snorkleudstyr. Jeg kunne se de andre ude i vandet, men de var ret langt væk. Jeg var ikke så meget for at svømme så langt alene, men Zaff eller Keimpe ville ikke med (det skulle de komme til at fortryde senere). Jeg mødte to et lille stykke ude i vandet, jeg spurgte om de ville følges med mig derud, men det ville de ikke. De havde været der og ikke set skildpadder. De sagde, at jeg bare skulle følge et reb under vandet. Vandet var denne dag en lille smule uklart. Jeg svømmede af sted langs rebet. Der var ret langt, men det gik alligevel hurtigt. Troede kun jeg var halvvejs da jeg kiggede op og så at jeg var ret tæt på flokken. Jeg kunne ikke se J, prøvede at kalde på hende, men ingen svarede. De andre kiggede bare lidt underligt på mig. Jeg fik lidt efter øje på hende noget længere henne og lidt længere inde. Jeg svømmede hele vejen hen til hende. Hun sagde, at hun ikke havde set noget, og var på vej ind igen, da hun var meget svimmel. Hun var utrolig søsyg selv når hun svømmede... Hun sagde, at jeg kunne spørge guiden i den hvide T-shirt om hvor skildpadderne var henne. Jeg svømmede hele vejen tilbage til de andre. Jeg fandt guiden i den hvide T-shirt. Jeg spurgte ham, om han vidste hvor man kunne se skildpadder henne. Han sagde den er lige her og pegede ned i vandet lige foran ham. Og rigtig nok, der var en kæmpe skildpadde lige under os.

 Jeg var meget fascineret af den og svømmede over den længe. Der var ret dybt der hvor vi var, måske 7-8 meter. Jeg havde vest og snorkel på, så kunne ikke rigtig dykke tættere på.

 "Se den er lige der"

 Inden jeg så den anede jeg faktisk ikke om jeg ledte efter store eller små skildpadder, men den her var pænt stor.

 Iiiih :D da jeg tog dette billede havde jeg lært af mine fejl og tog derfor snorklen ud og dykkede hovedet ned uden.

 Jeg spurgte guiden om han ville tage et billede, så man kunne se både mig og skildpadden. Det forstod han ikke helt, men dykkede i stedet ned og tog et billede af skildpadden tæt på, hvilket jeg også var meget glad for.

 Hvor er den da bare nuttet :D

 <3 Vil du med mig hjem "lille" skildpadde??

 Anden gang to han så et billede af os begge, så fint! :D

 Skildpadden var på vej opad, og jeg svømmede langsomt tættere og tættere på den. Jeg kom to gange til at plaske lidt med det ene ben, hvilket skæmte den lidt nedad igen. Jeg tror kun at jeg var 1½-2 meter fra den, da jeg var tættest på. Jeg så den svømme helt op til overfladen, trække luft et par sekunder og så dykke ned igen. Vidste faktisk ikke helt, at de skulle op og trække luft. Men de kan holde været utrolig længe.

En fascineret mig, der svømmer tæt på den smukke skildpadde :D 

Tidlig tirsdag morgen gik turen hjemad igen. Havde ikke helt overvejet at tømmermænd og 2½ time i en færge ikke var en god kombination, men det gik okay, heldigvis meget rolig tur. Derefter var der ventetid i Mersing før vi skulle med en bus der tog 6 timer, og til sidst med metro hjem. Det var en vildt lang tur hjem, fra 8.30-20. Næste gang tager jeg et fly. Eller rejser om natten, hvor man kan sove lidt, og hvor det ikke føltes som om man spilder en hel dag. 

Alt i alt; fantastisk tur! Tioman Island kan anbefales; det er smukt  og tredje bedste ø i Malaysia forhold til anmeldelserne og så er det billigt :D