Hjemkomsten

Så er det blevet tid til et langt indlæg om, hvordan jeg har haft det med at komme hjem til Danmark. Jeg har nu næsten været hjemme i en uge. Præcis for en uge siden havde jeg faktisk forladt Kuala Lumpur, og sad i Singapore og ventede på mit næste fly.
Mine flyveture var meget stille og rolige. Den lange flyvetur på 13,5 time startede lige før midnat. Jeg havde holdt mig vågen indtil, så jeg havde bedre chancer for at falde i søvn i flyet. Jeg sad ved siden af et ældre ægtepar, som jeg snakkede en lille smule med. Jeg startede med at se en film, og håbede at der ville komme noget mad inden jeg ville lægge mig til at sove. Det gjorde der også, men først 01.30, men det var ventetiden værd; der kom meget lækker gullasch og ris, og vildt lækker chokolademousse til dessert. Omkring kl. 02 lagde jeg mig til at sove. Jeg havde købt en af de der oppustelige nakkepuder, det hjalp en del. Jeg følte dog ikke på noget tidspunkt, at jeg faldt helt i søvn, var hele tiden bevidst om min akavede stilling, som jeg prøvede at skifte mange gange. Da jeg senere synes, at jeg ikke rigtig havde lydt til at sove mere, eller forsøge derpå kiggede jeg på uret. Jeg blev meget glad, da jeg så at klokken var 9.40, hvilket ville sige, at der kun var omkring 3 timer tilbage. Jeg havde nok sovet mere end jeg troede. Jeg satte en film på, og en lille time senere kom der morgenmad. Den sidste time gik meget hurtigt. Jeg havde så lige lidt ventetid i London før jeg skulle flyve videre til Hamborg, hvor jeg ville blive hentet.
Jeg ankom til Hamborg i onsdags kl. 10, ca. 20min forsinket. Min far og søster hentede mig, og min søster havde lavet et meget fint velkommen hjem skilt. Jeg troede jeg ville have haft svært ved at holde tårerne tilbage, men det gik. Det var værre dengang jeg sad i taxien på vej til Kuala Lumpur lufthavn. Min mor skulle arbejde og kunne desværre derfor ikke komme med ned og hente mig i lufthavnen. Mine brødre skulle være på efterskole kl. 14, så de var ikke taget med i tilfælde af, at jeg ville blive forsinket, og de så derfor ikke kunne nå det til tiden.

Turen hjemad var en smule lang, men vi snakkede det meste af tiden, og de havde taget min anden ynglingsfrugt med, så et par nektariner fik vi også spist. Da vi nærmede os mine forældres hus kunne jeg se, at de havde hejst flaget og pyntet indkørslen med flag. Vi kørte ned af indkørslen og for enden stod mine brødre (og den enes kæreste) og min mormor. Jeg opdagede hurtigt min mor, der havde prøvet at gemme sig. Hun havde fået byttet sin vagt, så jeg var meget glad for, at hun var hjemme og ikke på arbejde indtil kl. 23. Jeg fik hilst på dem alle og vi gik indenfor, selvom det faktisk var utrolig godt vejr udenfor, solskin og omkring 26 grader. Vi spiste frokost og jeg fandt de sports T-shirt og toppe, som jeg havde købt til mine brødre. Derefter skulle mine forældre køre mine brødre på efterskole. Min søster og jeg tog hjem i min lejlighed for at begynde at pakke min kuffert ud. Takker min søster mange gange for at løfte min 26,6kg tunge kuffert op på anden sal. Jeg åbnede kufferten, og så begyndte hele lejligheden straks at rode. Lidt senere kom min bedste veninde Stine også forbi. Min anden bedste veninde er flyttet til Århus mens jeg var væk, så hende går der lige et par dage endnu før jeg ser. Om aftenen var jeg hjemme og spise grillmad ved mine forældre, og så var det hjem og i seng - var meget træt da klokken blev ti.
* Lige da jeg kom ind i min lejlighed, og så alle mine efterladte ting, følte jeg mig meget underligt tilpas. Det var som om det ikke rigtig var min lejlighed, den havde stået tom så længe, men alligevel var det en dejlig fornemmelse og gensynsglæde med alle ens ting. Jeg var på dette tidspunkt glad for at være hjemme, og glad for at se min familie og veninde, men på den anden side savnede jeg allerede Kuala Lumpur. Jeg var slet ikke klar til at forlade det endnu. Så jeg var samtidig ret trist over at være hjemme, og have forladt Kuala Lumpur. En af grundene til at afskeden var hård var, at jeg ikke ved, hvornår jeg får mulighed for at komme tilbage. Jeg har ikke planer om at flytte derned, men vil helt bestemt gerne på besøg dernede. Jeg var blevet utrolig glad for at bo i KL, og der er mange ting jeg kommer til at savne. De første par dage efter at jeg var kommet hjem havde jeg det faktisk lidt som om jeg skulle af sted igen. Som om jeg bare lige var hjemme på et kort besøg, og skulle "hjem" til KL igen ugen efter eller sådan noget. Men sådan var det jo ikke. Jeg skulle nu indstille mig på at bo i Danmark igen, og få en hverdag til at fungere her. Jeg skulle vænne mig til en ny tidszone (nogle gange, når jeg vil skrive til mine danske venner om formiddagen tænker jeg, at de sover, og at det er nat, men det er det jo slet ikke - vi er i samme tidszone nu). Der er mange ting man skal vænne sig til efter man er kommet hjem, ikke kun, at man selv skal gøre rent og lave mad hver dag, men at man har en helt anden hverdag her, og ikke kan lave de samme ting om eftermiddagen. De sidste par dage har jeg haft lidt svært med at dem derhjemme bare passer deres normale hverdag. Jeg forventer ikke, at alle sætter deres hverdag på pause bare fordi jeg er kommet hjem fra det store udland. Jeg har faktisk ikke været ret meget sammen med min mor eller søster siden jeg er kommet hjem. Vi var sammen den første dag, og siden har vi ikke været sammen mere end en time af gangen. Min mor har haft mange skæve arbejdsvagter, og jeg har da os haft lidt at lave. Men alle her i Danmark er stort set som da jeg forlod dem, og jeg har oplevet så meget, som de har svært ved at sætte sig ind i. Jeg vil gerne fortælle en hel masse, men det er som om folk hurtigt har fået nok. Og jeg føler allerede, at hver gang jeg nævner noget om, da jeg var i Kuala Lumpur, tænker folk "åh nej - nu igen, kan hun ikke snakke om andet eller hva'?"
* Jeg kan ikke sige præcis hvad det er i KL som jeg savner, men nok bare en god blanding af det hele.
*Min hverdag var meget enkel, jeg havde meget frihed, vejret var skønt, og jeg nød at bo ved en værtsfamilie. Jeg kunne godt kede mig i Kuala Lumpur, men samtidig synes jeg altid der var noget at lave, man kunne gå en tur i den dejlige by, eller man kunne svømme en tur i poolen. Jeg var også ret glad for vejret dernede. Efter jeg er kommet hjem har jeg allerede frosset mere end jeg har gjort de sidste seks måneder. Om dagen, og når solen skinner er vejret i Danmark fint, men når det regner og er koldt, især om aftenen er det ikke så sjovt, glemmer også konstant at tage en trøje med, når jeg kommer sent hjem.
* Jeg vidste godt, at jeg ville komme til at savne Kuala Lumpur, og også mine venner dernede, men troede alligevel, at jeg ville være mere glad for at være hjemme igen. Min søster undrede sig meget over, at jeg ikke fik en dejlig fornemmelse i maven, da vi kørte over broen og kunne se byen jeg bor i, første gang efter seks måneder. Da jeg efter tre fire dage var færdig med at pakke ud og rydde op var det pludselig som om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg havde hilst på den nærmeste familie og venner, jeg havde gået en tur i Sønderborg, og set de små ændringer der var sket. Men nu går det lidt bedre. Jeg er begyndt at passe børn igen, og er fortsat på min gamle arbejdsplads, hvor jeg har været en del timer de sidste to dage. Jeg nyder også at være hjemme i mit køkken, og har afprøvet min nye juicer et par gange. Jeg har også været ude at handle fem gange; måske lige rigeligt, men jeg kedede mig, og kan godt lide at handle. Man skal dog lige vænne sig til, at de her ikke pakker ens varer i gratis poser for én, heh. Det går bedre med at få tiden til at gå, og begynder langsomt at vænne mig til tanken om min nye hverdag i Danmark. Men jeg synes det er ret skræmmende, at man så hurtigt kommer tilbage til sin gamle hverdag. Nogen ting og møder føltes som om det også skete i sidste ugen, mens andre ligger lang væk (kunne fx ikke huske hvordan min skræller så ud, så ledte længe i køkkenskuffen).
* Jeg glemmer ikke mine oplevelser foreløbig, men jeg tror hurtigt, at folk glemmer jeg har været væk. Der er mange, der er glade for, at jeg er kommet hjem igen. Jeg er også glad for at se dem, men samtidig minder det mig om, at jeg nu er i Danmark og ikke i dejlige Kuala Lumpur. Jeg havde vænnet mig til kun at se familie og venner gennem skype, men nu kan jeg se dem i virkeligheden, ret underligt. Jeg synes bare ikke, at jeg har haft nok tid med min familie. Selvfølgelig er der masser af tid til at se dem i fremtiden, men bliver alligevel lidt ked af det, hver gang jeg tager derfra. Vi har været væk fra hinanden så lang tid, og nu kan man pludselig bare se dem en halv time og så gå hjem igen. Der er mange ting jeg gerne vil snakke om, men det er som om der ikke er tid. Danskernes travle hverdag er som den altid har været.
* Min hverdag har også ændret sig ved, at jeg har flere aftaler at holde styr på, og flere ting at tage stilling til. Det er lige noget man skal vænne sig til igen, og ikke gå ned med stress fordi to aftaler falder på samme dag. 
* En anden ting der pt er lidt svært er tanken om, at min ene bedste veninde nu bor to timer væk fra mig, og ikke under 5 minutter ligesom hun har gjort de sidste 20år. Min anden bedste veninde flytter til Barcelona på ubestemt tid fra på mandag. Mange af mine tidligere klassekammerater er også flyttet til større byer for at studere.
* Jeg prøver at vedligeholde mit engelsk, men det er svært. Den eneste måde jeg kan gøre det på er at skrive med mine engelsktalende venner og se nogle engelske film. Inden jeg forlod KL var jeg begyndt at tænke en del på engelsk, og jeg var meget glad for hvilke sproglige fremskridt jeg havde gjort. Mine venner og kollegaer havde også lagt mærke til det, og roste mig for det. Da jeg ankom havde jeg bestemt ikke noget stort ordforråd og var meget usikker på mit engelsk, men det blev meget bedre. Jeg brugte mit engelsk hver dag, og endnu mere efter min danske værtsfamilie var rejst, og kun var blandt engelsktalende mennesker. Jeg klarede det, og er meget stolt af mig selv, og håber virkelig ikke, at jeg glemmer det. Jeg savner faktisk lidt at snakke engelsk. I starten var det anstrengende, men til sidst meget sjovt. Engelsk er et fantastisk sprog, som giver én en hel masse flere muligheder. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at alle mennesker på gaden snakker dansk. Det er simpelthen så underligt at man pludselig kan forstå alle omkring sig. Det kan man vist kun sætte sig ind i, hvis man har været i et andet land meget længe. I KL lyttede jeg meget til hvilket sprog folkene snakkede, der var rigtig mange forskellige sprog. I starten da jeg kom hjem, og gik på gaden tænkte jeg automatisk; eej, der er en dansker!
* Efter jeg er kommet hjem prøver jeg også at leve lidt sundere, og fortsætte på den motion jeg var begyndt på dernede i starten af juli. Det var dog lidt nemmere i KL, hvor jeg havde fitness og pool i baghaven. Men jeg prøver at løbe en lille tur, når vejret er til det (her til aften var det regn (igen!) og kun 13 grader. Men heldigvis er det på nuværende tidspunkt længe lyst om aftenen). Det er ikke fordi jeg er blevet vildt tyk, men lidt af den usunde mad har da sat sig. Jeg vil gerne tilbage til den vægt og form jeg havde før jeg tog af sted. Det er ikke noget der sker på 2 uger, men jeg arbejder stille og roligt på det.
* Jeg har i går været ude at køre bil igen for første gang. Det gik heldigvis fint. Jeg var ellers lidt bange for, om jeg ville komme til at tro jeg skulle køre i venstre side. Havde 100% vænnet mig til trafikretningen dernede. Jeg er som fodgænger heller ikke blevet kørt ned endnu, 7-9-13.

Oprydning

 Så er jeg tilbage i Danmark. Det er ret underligt at være hjemme igen. Jeg vil skrive et længere indlæg senere om det at komme hjem igen, men nu kommer der lige lidt billeder fra, hvad jeg har lavet de sidste fire-fem dage.

 Smoothie og kage, som jeg forkælede mig selv med på min sidste dag i Kuala Lumpur.

 Jeg måtte have 23kg + 7kg + computertaske med hjem. Det var ikke helt nok. Min kuffert endte med at veje 26.6kg. Jeg var ret nervøs i første lufthavn. Ville de bede mig tage noget ud, skulle jeg betale overvægt eller ville de lade mig få det hele med. Den ansatte kiggede på vægten og derefter på sin kollega, som lavede en henkastet bevægelse med hånden, hvilket betød, at jeg fik alle 26.6kg gratis med. Min håndbagage, som var min "lille" backpacker rygsæk måtte veje 7 kg, men vejede 9.8kg sidst jeg vejede den, og puttede lidt mere i efterfølgende. Min computertaske var min Fjällräven, som var ret proppet, og nok vejede mindst fem kilo. 

Jeg var meget glad for at have fået så meget med hjem. Næste problem kom så da jeg kom hjem, og fik åbnet taskerne. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle gøre af alle mine ting. Det var jo ikke fordi skabene og skufferne derhjemme var tomme. Jeg havde også købt en del nyt i Malaysia, så før jeg kunne rydde op og pakke væk blev jeg nødt til at sortere ud i mine gamle ting. Havde også inden hjemrejse tænkt, at jeg skulle rydde op, når jeg kom hjem. Efter at have levet i Malaysia i 6mdr med så få ting har jeg lært, at man godt kan undvære noget. Det betyder bestemt ikke, at jeg smider alt ud, som jeg ikke har haft med, men det trængte til en gang oprydning og sortering.

Hvis man får ryddet op og smidt noget til genbrug kan man også nemmere nyde de ting man har.
Pga. jetlag er jeg vågnet halv syv hver morgen siden jeg er kommet hjem, og er så ellers bare gået i gang med oprydningen. Har brugt rigtig mange timer de sidste par dage, men nu er jeg helt færdig. Fik lidt travlt til sidst, da jeg fik et telefonopkald om, at jeg ville få gæster tre timer senere. Men jeg nåede at gøre det meget præsentabelt.

 Indholdet af et styks kuffert kan fylde ret meget, når det bliver spredt ud over en hel lejlighed.
Nu er de fleste souvenirers givet væk og jeg har fundet plads til resten.

 Souvenirs fra alle de steder jeg har været i de seneste seks måneder.
Kuala Lumpur, Bali, Pangkor, Langkawi, Tioman og Perth.

 Mit pæne opryddede soveværelse, og ginen har fået lov at låne min blå strandkjole.

 Sengetøj, håndklæder, sportstøj, kreative ting, kosmetik og meget mere.

 Heriblandt en del nyt :D det er så dejligt at have sit tøj på bøjler.

 Resten af mit tøj. Der er mere end rigeligt tilbage selvom jeg har sorteret meget ud. Øverst sidder mine to sneugler. Den ene har jeg købt i Canada og den anden var en afskedsgave fra min sidste værtsfamilie.

 Min stue :) og velkommen hjem blomster fra min mormor.

Souveniers / overfyldt køleskab. Har her samlet en masse billeder m.m. fra Malaysia og mine ferier. Har også hængt nogle penge fra Bali op. De havde en hel tosset valuta, så det er ikke fordi jeg har 6000kr hængene ;) Har endnu ikke besluttet hvad jeg skal gøre med de mange fine tegninger, som børnene har lavet til mig.

1 dag tilbage

 I går aftes modtog jeg denne mail, og "No, I'm not ready to fly", har dog lige printet mit boardingpass.

Det er helt utroligt så hurtigt tiden er gået siden jeg kom hjem fra Langkawi, og egentlig siden jeg kom herned.

I dag er min sidste dag i KL og i aften flyver jeg hjemad. I morgen tidlig (dansk tid) lander jeg i Hamborg, hvor min far og søster kommer og henter mig. Det virker så uvirkeligt.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem og se familien og vennerne igen, men jeg føler bare ikke, at jeg er klar til at tage hjem endnu. Jeg er slet ikke færdig med KL endnu, der er så meget jeg gerne vil nå endnu, men ikke rigtig noget jeg skal nå. I dag har jeg dog tænkt mig at bruge noget tid ved poolen, og så har jeg 150RM tilbage, som jeg gerne skulle nå at bruge, men jeg har ikke mere plads i kufferten. 

Jeg må medbringe 23 kg + 7 kg håndbagage + computertaske/fjällräven. 

Indtil videre vejer min kuffert 22,13 og mangler stadig en del tøj og nogle af mine toiletsager, og mine nike free, som der overhovedet ikke er plads til. Min håndbagage (som skulle være min back-up, hvis kufferten var for tung) vejer allerede 8,6kg. Den sidste taske har jeg ikke vejet, men fyldt bliver den i hvert fald. 

Har pt lidt ondt i maven, og kunne slet ikke sove i nat, ved ikke om det var fordi jeg var spændt, nervøs for min bagage eller bare lidt trist over allerede at skulle forlade det hele.

Min mor og far har været så søde at rengøre min lejlighed før jeg kommer hjem, jeg er meget taknemmelig. Jeg var med på skype, også da støvsugeren var tændt - lyder skønt gennem skype, haha..

Til sidst lidt praktisk information:
Jeg tager en taxi til lufthavnen omkring 4pm, da trafikken sikkert er langsom på det tidspunkt.
Jeg kan ikke tjekke ind hjemmefra til det første fly, så må hellere være der i god tid.
7.45pm flyver jeg til Singapore, som tager en time og ti minutter.
11.05pm flyver jeg til London (turen tager 13 timer og 25 min)
Kl. 7.05 flyver jeg fra London til Hamborg, hvor jeg lander 9.40.  

Det var den billigste rejse jeg kunne finde den dag, og som varede under 20 timer i alt, men det er godt nok en lang flyvetur, os lidt skørt, at man først flyver sydpå og så for meget til vest (London). 

Åh jeg kommer til at savne Kuala Lumpur <3

Langkawi

Fra jeg kom hjem fra Perth og indtil jeg skulle flyve til Danmark var der præcis to uger. Det viste sig at være lidt lang tid, når man ikke skulle arbejde, en af ens venner var rejst, og den anden havde travlt, og ens værtsfamilie heller ikke er hjemme. Og så lang tid tager det alligevel heller ikke at proppe alle mine ting i kufferten. De første par dage gik hurtigt nok, og blev brugt på en del shopping og en lille smule motion. Fredag besøgte jeg børnehaven for en sidste gang. Havde en rigtig god dag der, men det var os lidt hårdt at skulle sige farvel til dem alle endnu engang. To af lærerne havde inviteret mig ud at spise, og der kom så tre ekstra lærere med, og de havde købt KL souvenirers til mig, hehe. Vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg har også fået bagt det sidste rugbrød (efter jeg havde solgt to pakker, havde fået lidt rigelige leverancer), og noget knækbrød - lækkert. Jeg havde nået mange af de ting jeg gerne ville inden jeg skulle rejse hjem, men der var stadig mange dage tilbage. Jeg tog derfor en ret hurtig beslutning om at booke en mini ferie til øen Langkawi (nord Malaysia). Jeg var der med min familie for syv år siden, men kan ikke huske så meget derfra, så tænkte det kunne være sjovt at komme derhen igen. Jeg fandt flybilletter tur retur til omkring 350kr. Når det er så billigt er det også svært at lade vær', og hvornår får jeg lige chancen for at komme til Langkawi igen. Jeg skulle også have et sted at overnatte, så jeg booket et billigt hostel, der havde fået rigtig gode anmeldelser. Lige efter jeg havde booket var jeg faktisk lidt nervøs for om det nu var den rigtige beslutning, at tage fire dage alene på ø-tur, men jeg sagde til mig selv; "hvad er det værste der kan ske, og er det ikke bedre at kede sig på en smuk ø, end alene i en lejlighed i KL?" Svaret var jo ;) og da det nærmede sig glædede jeg mig også. Især fordi vejret i KL ikke er ret godt for tiden, der er en del haze, så man skal helst ikke være udenfor for længe af gangen. Pt. er klokken to om eftermiddagen og det er så dystert, at man næsten skal have lyset tændt.

I mandags var jeg blevet inviteret med nogle af mine tidligere kollega til en af deres hjembyer, hvor vi skulle bade i forskellige vandfald. Det var rigtig sødt af dem at invitere mig med. Jeg blev hentet kl. otte om morgenen, og så kørte vi ellers ud på landet. Det var en god (og lang) dag. Det var ikke et sted jeg nogensinde selv ville eller kunne finde ud til. Det eneste trælse var dog, at de snakkede kinesisk/ malaysisk 90% af tiden, kun når de snakkede direkte til mig var det på engelsk. Snakkede dog en del med en af mine unge kollegaer om eftermiddagen. Jeg fortalte hende og hendes mand om min tur til Langkawi. De sagde, at de også rigtig gerne ville på en mini ferie. De overvejede meget at tage af sted også. Omkring klokken halv otte blev jeg kørt hjem igen, og jeg aftalte med min unge kollega, at vi ville ringe sammen om aftenen, når de havde kigget på flybilletter. Senere ringede de, og sagde, at de havde booket det samme fly som mig. Vi bestilte sæder tæt på hinanden, og de tilbød endda at hente mig hjemme tidlig tirsdag morgen, så jeg slap for at tage toget ud i lufthavnen.
Det blev tirsdag morgen og de kom og hentede mig som aftalt.

 Vi skulle flyve med Malindo Air, som var billigere end Air Asia. Jeg blev meget glad og overrasket, da jeg så, at vi havde egen TV-skærm, og senere også fik udleveret både vand og kiks. Flyveturen varede en time, hehe.

 Kort før landing, meget pæn udsigt! Jeg glædede mig allerede til at komme til stranden. Piloten sagde, at det var 37 grader udenfor. Der var solskin og ingen haze, yay!

 Da vi ankom til øen lejede min kollega og hendes mand en bil, og derefter kørte de mig hen til mit hostel inden de kørte hen til deres eget sted. Jeg stej ud af bilen og blev mødt af hostelejeren, der sagde hej Natasia, velkommen til Langkawi. Han viste mig ind til mit værelse. Jeg fik den nederste køje, og skulle dele værelse med tre andre piger. To tyskere og en englænder. På værelset ved siden af boede to koreanske piger, som jeg senere var meget sammen med. Det var et meget fint og rent hostel. Vi havde hver et et stort skab med lås. Der var endda morgenmad inkluderet, dog kun toast, marmelade, peanutbutter, kaffe og te. Jeg havde taget noget nybagt rugbrød med (og Fåborg leverpostej), så det spiste jeg til morgenmad og frokost. Sparede dermed penge, og det er noget sundere.
Jeg havde igen min backpacker taske med, som nok er mit bedste køb her i KL, og den overholder håndbagage reglerne, og syv kilo er mere end rigeligt til tre overnatninger.

 Jeg blev opfordret til at leje en scooter, da det var den nemmeste måde at komme rundt på øen på. Taxi kunne hurtigt blive dyrt, hvis man gerne ville nå rundt og se en del af øen, så jeg lejede en scooter. Det kostede 30RM om dagen, jeg lejede tirsdag eftermiddag og kunne beholde til fredag eftermiddag, så i alt 90RM. Det var billigt. Det var ved at være nogle år siden jeg sidst havde kørt scooter, men det gik ganske fint. Og vinden der kom, når man kørte var fantastisk. 37 grader er pænt varmt. Det værste er, når man kommer ud af badet og prøver at tørre sig, men man allerede sveder så meget, at det er et projekt uden ende, og derefter også skal smøre sig ind i solcreme.

 Der var en "by" på øen, hvor der var en meget pæn lang strand, en masse restauranter og små souvenirbutikker.
Det er ikke fordi jeg har taget helt vildt mange billeder på turen, men et par selfies blev det da til.

 Hver aften var jeg ved stranden for at prøve at fange en god solnedgang - lykkedes ikke helt, men det var stadig pænt, og noget anderledes en storbylivet i KL. Min kollega og mand boede et godt stykke væk fra hvor jeg boede, så så dem kun en gang ved stranden, og så var vi ude at spise den ene aften inden de skulle hjem. 

Men havde heller ikke så meget imod at være alene. Jeg nød turen i fulde drag, og nød strandene. Rigtig dejligt med en afslappende ferie, hvor man ikke har travlt med at nå noget, og kan gøre lige, hvad man har lyst til. 

Der var kun en aften, hvor jeg var alene, min kollega var taget hjem og alle pigerne fra hostelet var også rejst videre. Jeg fandt en lille restaurant og bestilte noget aftensmad. Mens jeg sad og ventede på min mad, og drak vandmelonjuice spurgte parret ved bordet overfor mig om jeg ikke ville over at sidde ved deres bord. Det ville jeg da gerne. De var meget flinke. Noget tid efter maden ville jeg gerne videre for at finde en night market. Jeg sagde farvel og tak og gik op for at betale, da manden kaldte mig tilbage. Han sagde, at jeg ikke skulle betale. Han ville gerne betale, da de jo havde inviteret mig over til deres bord. Jeg sagde at det skulle han ikke, men han insisterede, så jeg sagde mange tak. Det var endda en lidt dyr restaurant.

 Inden jeg var ude at spise med det flinke par havde jeg sat mig på stranden for at se solnedgangen (solen går ned 7-7.30). Jeg havde tidligere gået hen af stranden og var blevet stoppet flere gange fordi nogen gerne ville tage et billede med mig, hvilket jeg altid siger ja til. Svarede også pænt på deres spørgsmål, men når de begynder på ting som "vil du med mig ud i havet og jeg kan holde dig godt med selvskab" går jeg min vej. Nå men, jeg sad der alene og nød solnedgangen og stilheden. Der sad flere andre et lille stykke fra mig. Der kom en indisk fyr hen til mig, og spurgte om han måtte sætte sig. Jeg tøvede lidt før jeg sagde okay. Ville helst sige nej, men kunne alligevel ikke få mig selv til det, måske var han ikke lige som de andre creepy indiske fyre. Men jeg tog fejl, han var endnu værre. Jeg ville egentlig helst bare sidde og nyde min sidste aften alene, og jeg kunne hurtigt høre, at han ikke var en jeg gad bruge tid på. Jeg svarede meget kort på hans spørgsmål og kiggede ud mod vandet stort set hele tiden. Han spurgte om jeg havde spist aftensmad, jeg sagde ja, for at undgå han inviterede mig ud. Han tog sin hånd hen på min mave og sagde du ser sulten ud. Jeg synes det var meget ubehageligt og prøvede igen at ignorere ham, og håbede han ville gå sin vej, da jeg tydeligvis ikke viste interesse for ham. Han spurgte om jeg var sur, jeg sagde nej, jeg nyder bare stilheden. Derefter kom han med en lang prædiken om, at man kun har et liv, og man derfor ikke skal spilde den med stilhed. Jeg sagde, at jeg bare gerne ville sidde her alene og nyde det. Han sagde, okay, så kommer jeg tilbage om 10minutter. Nu var det nok. Jeg hævede stemmen, så de andre omkring mig også kunne høre det, og jeg sagde, at han ikke skulle komme tilbage, og hvis han ikke gik nu, så gik jeg. Jeg rejste mig op og han sagde så endelig, okay, jeg skal nok gå. Det er mega træls, at de er sådan og at man bliver nødt til at blive sur. Snakkede kort med et par ved siden af mig om det. Og lidt efter gik jeg hen for at spise aftensmad.

 Den ene dag kørte jeg hen til en krokodille farm. Tænkte det kunne være spændende nok, og måske kunne man få lov at holde en baby krokodille, har set en medstuderende prøve det, tror dog det var i Australien. Entréen kostede 20RM, lidt dyrt, men nu var jeg der jo. Det viste sig at være noget af en skuffelse. Ja, der var mange krokodiller, og jeg var glad for de var der, og ikke hvor jeg bader, men udover det var der ikke noget at se. De fleste af krokodillerne så ret døde ud. Og hvad hvis en eller flere af dem faktisk var døde, hvordan ville de så få dem ud af buret med 10 andre krokodiller. Kom tilbage til disse krokodiller lige inden jeg gik hjem, de havde ikke bevæget sig overhovedet. Der var heller ingen informationsskilte i parken, så blev slet ikke klogere på krokodiller.

 Jeg var klar til at gå ud igen, men så startede der et krokodille show, så det blev jeg lige og så. 

Ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. De fik "tæmmet" en stor krokodille og kunne så kysse den, putte hånden ind i munden og ligge oven på den uden at den bevægede sig overhovedet.

 Jeg havde fået anbefalet Langkawis cable car. Jeg kørte derhen, parkerede scooteren og stillede mig i kø for at købe billet. Da jeg efterfølgende bemærkede, hvor lang køen op til cable car var havde jeg næsten fortrudt, at jeg havde købt min billet. Jeg stilte mig alligevel bagerst i køen i 37 grader. Jeg havde fået at vide, at fordi jeg var alene skulle jeg prøve at vifte med min billet, og sige at jeg var alene, og så kunne jeg komme længere frem i køen. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle vifte efter, men det blev slet ikke nødvendigt. Jeg havde stået i køen i ca. et minut da en ansat kom hen og spurgte, hvad tid jeg havde billet til. Jeg gav ham min billet og sagde, at jeg var alene. Han sagde med en meget glad stemme, følg med mig. Han fulgte mig til ekspres linjen, som man normalt betaler 50RM ekstra for. To minutter efter var jeg oppe i en vogn, og havde dermed lige sprunget hele køen over. Tror jeg kunne have stået halvanden time i kø før jeg var kommet til, hvis jeg ikke havde været så heldig.
Det var en fin tur. Det var lidt skyet, men stadig pæn udsigt til vandet og hen over de mange bjerge.

 Selfie fra toppen :) her var der også to meget fnisende fyre, der vist gerne ville tage et billede med mig, men de turde vist ikke spørge, så før de nåede at tage mod til sig skyndte jeg mig væk.

 Udsigt fra toppen af den meget stejle cable car.

 Man kunne se over til en bro, som kaldes sky bridge, men som har været lukket i to år pga. ombygning.

 Syv falds vandfaldet, som jeg efterfølgende ville over til.

 Det var varmt, og der var mange stejle trapper op til vandfaldet.
Der var os endnu flere trapper, hvis man ville op til udsigtspunktet, men jeg nøjes med vandfaldet.

 Jeg var blevet advaret om, at der nok ikke ville være så meget vand der, da det ikke havde regnet længe, men da jeg vidste det kunne jeg jo ikke blive skuffet. Det var nu også meget pænt, men man kunne godt se, hvor vandet normalt var. Jeg spurgte en pige, om hun ville tage et billede af mig, hvis jeg kravlede lidt længere op. Jeg startede så lige med at glide på en våd sten og blev våd op til navlen, ups. Og som I kan se havde jeg ikke badetøj på. Hun nåede heldigvis ikke at tage et billede før jeg var oppe igen.

 Her er et billede fra stranden, hvor jeg var med min kollega og pigerne fra hostelet. Vandet var virkelig varmt, man blev overhovedet ikke afkølet. Jeg vil gætte på, at det var omkring 32 grader varmt. Det var helt skørt.

 Lidt forkert rækkefølge, men på min anden dag var jeg med de to koreanske piger på snorkletur. 

Efter jeg har været på Tioman, hvor vandet er glasklart er der ikke noget der er godt nok til mig, haha.

 Men vi så et par fisk jeg ikke havde set før, bl.a. disse gule, sorte og hvide, som også er med i "Find Nemo" filmen.

Lidt svært at se, men den her fisk var helt ekstrem stor.

 Ovenfra var vandet utrolig pænt, og blåt, men sandheden, når man snorklede var en lidt anden.

 snorkleselfie ;)

 Mine to nye koreanske venner :D

 Og så var der endnu en ting man ikke kunne se på Tioman eller Pangkor.
Mini hajer! Hajer! Vi fik af vide, at de var harmløse, men alligevel. Jeg svømmede med hajer.

Lige et billede mere, har en hel masse flere på mit kamera, hehe 

Alt i alt havde jeg en super god tur til Langkawi, og var meget glad for, at jeg tog af sted.