Tempel og Surf, Bali

Senere på dagen tog vi en taxi hen til Tanah Lot Temple, hvilket betyder temple af land i midten af havet.

På vej til templet

 Vi var taget derhen for at se solnedgangen, hvilket også ser meget pænt ud her på billedet. Men desværre var det langt fra den smukkeste solnedgang i virkeligheden. Bedre held næste gang.

 Om morgenen kan man ikke komme ud til templet, da det er omringet af vand, men om aftenen, når tidevandet har trukket sig tilbage kan man gå helt ud til templet.

 Meget fascinerende.

 Lidt vand var der dog tilbage. 

 Da vi kom tilbage til byen var det tid til (sen) aftensmad. 

Vi valgte den nærmeste restaurant, da vi begge var ved at dø af sult. 

Det viste sig at være et godt valg, det var en tysk restaurant, og jeg valgte benløse fugle / roulader med kartofler og sovs. Smagte næsten lige så godt, som når min mormor laver det.

 Det blev vores sidste dag på Bali - vi startede dagen med morgenmad i det lokale pandekage/vaffel hus. 

Nøj det var lækkert ;) Kunne dog ikke spise det hele.

 Derefter var det tid til dagens højdepunkt. 

Efter at have set massere af surfere de sidste par dage besluttede vi os for at prøve. 

Vi betalte 75kr hver (eller 150.000) for leje af surfbræt incl to timers surfning med guide og efterfølgende "fri leg" så længe vi havde lyst til. Han ville endda give garanti for, at han kunne lære os at stå på brættet.

 Først skulle vi øve de basale trin på land, og derefter gik turen ud i de vilde bølger. 

Det tog faktisk ikke så lang tid før det lykkedes os begge at komme op at stå. 

Guidens vigtigste opgave var, at fortælle mig, hvornår jeg skulle begynde at padle og hvornår jeg skulle forsøge at rejse mig op. Det var svært for os nybegyndere at vurdere om det var en god eller dårlig bølge, og hvornår man skulle fange den. I starten var jeg ret nervøs, men efter det lykkedes et par gange fik jeg mere mod på det, men det skete os ret mange gange, at jeg faldt af og slog mig på sandbunden eller blev væltet omkuld af bølgerne. 

Guiden fortalte en anden meget væsentlig ting, som var, at når man faldt af brættet skulle man vente under vandet i 2 sekunder inden man gik op, da bølgen så ville have passeret.
Jeg skulle nok have haft nogle andre lidt strammere bikinitrusser på, for de gled ned en del gange, ups.

Det sværeste var faktisk at komme ud igen efter at an havde surfet ind. Bølgerne skubbede en helt den anden vej. For det meste prøvede jeg at komme over bølgerne, men nogen gange var de for store. Guiden dykkede under bølgerne. Det prøvede jeg os, men det sved en del i øjnene. 

 Her står jeg faktisk på boardet, hehe.
Mit vandtætte kamera var virkelig en god investering ;)

 Keimpe glider af sted på en lille bølge.

 Desværre er overstående to billeder taget et stykke fra, men se - jeg surfer ;)

 Pause - man blev ret træt :)

 Surferskade. Fik efterfølgende en del hudafskrabninger og blå mærker, men det var det hele værd. 

Det på låret skyldes sandsynligvis at brættet var lidt rugt og man kravlede op på det mange gange.

 Stakkels knæ :P Nu ligner det i stedet en hudafskrabning med sår på :P

 Efter ca. tre timer kunne jeg ikke mere, min krop var træt og bølgerne heller ikke så gode mere. 

Sad og nød solen indtil Keimpe også var klar til at returnere brætterne.
Og ret smart med den der strop om foden ellers aner jeg ikke hvor mit bræt ville have landet.

 Kan ikke lige huske om dette var frokost eller aftensmad, men lækkert var det, og frisk vandmelonjuice er altid et hit.

 Begge dele tak ;)
Vores fly gik først over midnat, så indtil da sad vi på en hyggelig lille café og fik en øl, mens vi underholdte en lille russisk pige, der var noget mere interesserede i os end hendes egen familie.

Her sidder jeg i lufthavnen og venter på vores fly til Perth, Australien. 

Var blevet ret solbrændt i hovedet efter vores surfer tur trods solcreme. 

Immigrationsdamen i Perth sagde senere om mit ansigt; "Av - det må gøre ondt".