Min sidste uge på arbejde

Så er min praktik slut og jeg kan holde tre ugers ferie inden jeg rejser hjem til Danmark. I morgen tidlig rejser en rigtig god ven og jeg til Bali, Indonesien. Jeg havde glædet mig til at være færdig med arbejde, og jeg havde en rigtig god sidste uge, og ikke mindst sidste dag, selvom det var trist at skulle sige farvel til så mange børn og kollegaer. Kort sagt har det været et super fedt og lærerigt praktikophold, har ikke fortrudt det det mindste. 
Inden der går helt ferie i den vil jeg lige skrive om min sidste praktikuge.

Tror umiddelbart kun jeg har en negativ ting denne gang, så lad os få det overstået først.
- En lærer har det ofte med at kalde min praktik for en observationsperiode, og når hun snakker om mig eller hvad jeg laver bruger hun lidt for ofte ordet observation. Jeg bliver ret sur, når hun gør det. Min definition af at observere er, når man sidder i et hjørne med en blok papir, kigger og noterer uden at snakke med nogen eller blande sig i det der foregår for øjnene af en. Så snart man snakker med børnene og sidder "midt i det" er man ikke længere en observatør. Selvfølgelig kan man stadig observere ting, men der er forskel. Jeg gør meget mere end at observere børnene. Jeg laver masser af aktiviteter med dem, snakker og "underviser" dem. Jeg er en del af personalegruppen på stuen. Hun sagde en dag, at hun gerne så, at praktikanter var mere aktive og rundt over det hele. Men helt ærligt, hvad er det lige hun forventer. Jeg skal springe rundt og lave aktiviteter dagen lang, mens børnene helst ikke må bevæge sig for meget. Jeg har prøvet at tilpasse mig deres arbejdsmåde ved at tilpasse mig deres rammer. Jeg ser ofte de andre lærere sidde og snakke med børnene og lave aktiviteter eller lektier med nogle børn, så hvorfor kan jeg ikke gøre det samme? Som tidligere nævnt lærer jeg altså mere ved at få bedre relationer til børnene. Og jeg synes bestemt ikke, at jeg er doven og bare sidder ved det samme bord dagen lang.

Videre til det positive. Først to gode ting fra i mandags. Jeg fik ret nemt overtalt en pige til at lave sine "lektier". Læreren beder mig ofte om at arbejde med denne pige. I går sagde hun også, hvad skal vi gøre med M, når du ikke længere er her. Den anden gode ting var, at jeg sendte en pige til full day program tidligere end normalt; hun plejer aldrig at ville af sted, og der skal altid lang overtalelse til, men sidst fangede jeg hende lige da hun var færdig med en aktivitet og hvorefter hun gik lidt rundt, og ikke vidste hvad hun skulle vælge at lave som det næste. Jeg skyndte mig at gribe chancen, og ingen brok fra hendes side. Pyt med, at hun så var der 20 min før, hun var ikke den eneste.

* Så et vuggestuebarn, der tabte en lille ting, og derefter samlede det op med tæerne, ret sjovt.
* Der er som tidligere nævnt en dreng med høreapparat. Han er ret smart, og klog selvom han hverken hører eller taler ret godt. Jeg troede egentlig at høreskadede børn i dag kunne fungere som andre børn pga den teknologi vi har i dag, men desværre ikke. Tror heller ikke det er det bedste høreapparat han har. Drengen har fundet ud af, hvordan man åbner for der hvor batterierne sidder og dermed frakobler forbindelsen/ slukker det. Han gør det ofte, når der er for meget larm omkring ham. Den ene gang læste den ene lærer en historie for børnene, hvor de ofte råbte svaret på hendes mange spørgsmål. Jeg sad ved et bord med den omtalte dreng. Han frakoblede sit høreapparat og sagde: "aaaaah". Det er synd for ham, at det ikke virker ordentlig, og han får ondt i ørnene, hvis der er for meget larm, eller hvad det nu er der gør, at han slår det fra.
* En af dagene var der en del haze (/smog) udenfor, så vi kunne ikke gå på legepladsen. I stedet havde alle lærere fået besked på at lave en sjov leg med børnene indenfor. I min klasse havde lærerne lavet en mikro bane, hvor børnene skulle hoppe ind i en hulahopring, løbe 1,5m, kravle gennem en tunnel, løbe 2m, hoppe i fire hulahopringe, og så om bag køen igen. De fik hver lov til at prøve to gange.
* Nogle forældre skal virkelig blive bedre til at sige til og fra overfor deres børn. En dag opdagede en lærer over middag, at en af børnene havde en tændstikæske i lommen. Den blev straks taget fra ham - han er en kvik dreng, han kunne sikkert godt finde ud af at tænde en tændstik. Om eftermiddagen da drengens mor kom for at hente ham spurgte læreren, hvorfor hun havde ladet drengen tage tændstikker med i skole. Moderen svarede, at drengen havde sagt, at han ikke ville i skole, hvis ikke han måtte få tændstikkerne med.
En anden dreng ville ikke hjem fra skole, moren var kommet op i klassen og stod og ventede på ham og prøvede i lang tid at få ham med hjem. Jeg prøvede os at sige til drengen, at han kunne færdiggøre sin tegning i morgen, og at jeg nok skulle passe på den for ham. Jeg ville ikke blande mig mere end dette. Men hvis jeg havde været moren ville jeg nok havde trådt i kraft og sagt, at nu skulle vi altså hjem, om han ville det eller ej. Det var tydeligt at se på moren, at hun gerne ville hjem, og havde planer for eftermiddagen, og derfor ikke tid til at stå der og vente på ham.
* En lærer viser børnene, at "sådan her skal I ikke gøre". Hvis ikke hun havde vist det ville meget få børn nok have kunnet finde på det, men efter hun havde sagt, at de ikke måtte skulle næsten alle børn da lige prøve. (Blad i snor og halsen).

 Kreativ aktivitet som jeg lavede med børnene. De fik selv lov at male deres hånd :)

 En sød lille tegning, som en af børnene lavede. Jeg elsker børnetegninger! 

En dag var den røde bakke med papir tom. Der lå noget ekstra oppe på en hylde, hvilket en af drengene vidste. Han tog en stol hen under hylden for selv at tage papiret, meget selvstændigt, men det måtte han ikke - det var jo farligt.

Tirsdag og halvdelen af onsdag/torsdag var jeg på stuen med de ældste børn, omkring 5-6år.

 Det var noget af en forskel fra de andre stuer, som faktisk kun er et halvt til et helt år yngre. 

Børnene herinde var utrolig selvstændige, eller blev tvunget til det :) 

Børnene skulle blandt andet også selv spidse deres farveblyanter. Jeg spidsede en enkelt med en håndsvingsspidser. En pige viste mig, at jeg ikke skulle holde hånden på siden, men ovenpå den. 

Jeg "kendte" en del af børnene derinde. Nogle er søskende til mindre børn på skolen, nogle er børn er lærere, og så har pigen fra min tidligere værtsfamilie gået i den klasse og snakket om en del af dem. Børnene undrede sig nemlig over, at jeg kunne så mange af deres navne, hehe. 

 Læreren derinde havde tidligere fortalt, at børnene derinde kunne skrive små essays, lød ret imponerende. 

Hun viste mig en af pigernes bøger som ses herover, meget imponerende, hvad et 6 årigt barn kan!

Jeg spurgte, hvor meget hjælp hun havde fået, svaret var ikke ret meget hjælp. 

Det skal så også lige siges, at i den her klasse fokuseret der rigtig meget på at skrive og regne. 

Børnene er også på legepladsen i 20min om dagen. Den første dag igangsatte de selv legen; "hvad er klokken hr. ræv?" Næste dag planlagde jeg en "sten, saks, papir fangeleg", men der var haze, så det blev ikke til.

Jeg var imponeret over, hvor gode børnene var til at læse og skrive. Prøvede at optage en dreng, der læste en ret svær bog for mig, men det lykkedes ikke helt, hver gang videoen startede blev han tavs.
En ting jeg var knap så imponeret over, som den ene lærer også så som et problem var, at flere af børnene havde svært ved at stå på et ben, og havde generelt meget dårlig balance. De kunne heller ikke kaste og gribe en bold eller en rispose (beanbag).

Der var en hel anden ro på stuen, og jeg fik af vide, at jeg ikke skulle spørge om lov til noget, bare gøre hvad jeg ville. Den ene gang sagde jeg til læreren, da jeg ville gå ned og fylde min vanddunk. På den gamle stue havde jeg fået besked på at sige, hver gang jeg forlod lokalet, men her sagde hun at jeg ikke skulle sige noget, jeg kunne bare gå. Det foretrækker jeg egentlig. Selvfølgelig hvis man vil være væk i længere tid skal man nok sige det, men bare lige et par minutter. Og jeg har jo situationsfornemmelse, og kan se hvornår det er ok at gå, og hvornår det ikke er.

 De store børn skal tørre støv af på stuen, tage stolene ned om morgenen og op om eftermiddagen, og efter frokost skal de vaske op. Så der er ikke ret meget at lave for de voksne på denne stue.

 Fordi børnene på denne stue er de ældste er der derfor også mange, der skal flytte til en anden større skole. 

Børnene laver farvelkort til deres venner. De skriver en tekst, med lidt hjælp og tegner en lille tegning. 

Jeg blev ansvarlig for at hjælpe børnene og holde overblik over hvem, der havde skrevet til hvem. 

Nogle af børnene synes det var meget sjovt, og gjorde sig umage selvom det var nummer tre eller fire. Andre bad om at få lov at skrive så lidt som muligt og ville bare have det overstået, og gad ikke tegne.

 Børnene synes det var meget spændende med mit kamera, og jeg gav dem også lov til at tage et par billeder med det. En af pigerne tog bl.a. dette billede af mig hvor jeg ser vildt brun ud, og for en gangs skyld ikke rød i hovedet.

Jeg havde nogle rigtig gode dage på denne stue. Børnene var så søde, og det samme gældte for de voksne. Jeg havde fra start fået af vide, at børnene var meget selvstændige og de ikke skulle have ret meget hjælp. Det var meget afslappet, også fordi en del børn allerede var flyttet. Jeg nød dagene derinde, og blev ikke irettesat en eneste gang. Det er ret anderledes at arbejde med de store børn. De ser også de voksne på en hel anden måde. Jeg følte, at børnene værdsatte min tilstedeværelse, og vi havde det godt sammen.

Torsdag skulle alle børnene fotograferes (i deres kostumer fra celebration day).
Børnene kan ikke engang selv tage deres T-shirt eller kjole af, så de skulle have meget hjælp til at skifte - mit job ;) 

Jeg hjalp også en af klasserne nedenunder, med nogle mindre børn. Senere på dagen takkede læreren fra den stue mange gange for min hjælp.

 Udfordrende puslespil ;)

 Børnene var også ret gode til at farvelægge inden for stregerne.

 Ved ikke helt, hvad dette legetøj bliver brugt til, men umiddelbart så det lidt for nemt ud til de største børn. 

Hver morgen skulle børnene lave deres inset for design, som går ud på at de skal vælge en skabelon, fx firkant eller cirkel. Tegne den, evt. to former oven på hinanden, og så tegne streger fra venstre til højre. 

Den store stue havde en masse spændende legetøj, som jeg ikke havde set på nogle af de andre stuer. De havde endda perler, og perleplader - men jeg er ret sikker på, at perlerne skal hældes tilbage i dutterne, ikke noget med at stryge og tage med hjem. (og lave massevis, så de fylder flere skotøjsæsker, som jeg gjorde da jeg var barn. Har fået fortalt, at jeg havde omkring to perleplader med hjem fra børnehaven hver dag).

 Og de havde lego, men ikke meget, men det var der, heh. 

De havde også noget andet spændende legetøj, som jeg ikke lige fik taget et billede af. Jeg synes det så sjovt ud, og tog det med hen til et bord, og spurgte en af børnene om hun ville lege med det. Kort tid efter stod der seks andre børn omkring os, og også gerne ville være med. Lidt sjovt, det var jo ikke noget nyt legetøj, det var øverst på en af reolerne, og så lidt slidt ud, så det havde sikkert været der længe, men alligevel var det meget spændende denne dag.

Der var en ny pige på denne stue. Hun kunne stort set kun koreansk, og hendes mor stod på den anden side af døren og kiggede gennem det lille vindue dagen lang. Godt nok er der overvågningskameraer, men det var alligevel lidt ubehageligt hele tiden at blive overvåget på den måde. Lærerne tog det meget stille og roligt. Når pigen kom om morgenen bad læreren en eller to piger, om at gå hen og tage pigen med hen og lege el.lign.

Min sidste arbejdsdag

 Jeg havde bagt kage til børnene ;) den var også pink/lilla indeni :D 

Før frokost havde jeg rendt om at trapperne jeg ved ikke hvor mange gange, så havde det ret varmt. 

Den sidste gang jeg kom op, havde de stillet min kage på et lille bord i midten af rummet og sat et lys i, og alle børnene sad omkring den på gulvet. De sang deres farvelsang for mig, så sødt. Derefter blev der taget billeder af svedige mig og alle børnene. Først pigerne og så drengene. Jeg skulle ønske, puste lyset ud. Derefter var der frokost, og efterfølgende kunne jeg få lov at servere min kage for børnene. Mange af dem sagde, at den var "Yummi". Hvilket på børnesprog betyder meget lækker :D

 Jeg må jo desværre ikke vise billeder af børnene på nettet, så I må nøjes det dette af mig og en af mine søde kollegaer. Har ellers nogle rigtig gode billeder med mange af børnene. En af mine ynglingspiger havde været syg hele ugen, men heldigvis kom hun fredag, så jeg kunne nå at sige farvel.

Jeg er ikke så god til at sige farvel, og det går altid først op for mig et par dage senere. 

Men alle var rigtig søde, og tre inviterede mig ud at spise inden min hjemrejse. 

Det var en lang dag, og var ret træt da jeg kom hjem om eftermiddagen :) 

 M&M's cookies, som jeg bagte til lærerne. 

Der var masser af søde sager denne dag. Om formiddagen havde vi bagt muffins med børnene. Min opskrift, så jeg fik lov at stå for det meste, og de andre lærere hjalp, hvor der var brug for det. Det var en god dag :D

 Jeg havde været på stuen med de ældste børn i knap tre dage, og så havde læreren købt tre forskellige håndcremer til mig, og hun havde fået børnene til at lave et fint armbånd til mig, så sødt! Tak

 Af børnene på den stue, hvor jeg havde været længst tid fik jeg en masse fine tegninger :)

Inden jeg forlod min arbejdsplads gennem de sidste fem måneder fik jeg også min praktik udtalelse. Den var meget kort, men det der stod var meget positive ord, så det var dejligt. Nu er det slut, og jeg er klar til Bali i morgen tidlig! Tror måske jeg smutter forbi børnehaven, og siger helt farvel inden jeg rejser hele den lange vej tilbage til Danmark.

På besøg i vuggestuen

I mandags havde jeg kun to uger tilbage på arbejde, og havde derfor besluttet, at jeg inden jeg stoppede gerne ville prøve et par andre klasser også. Jeg aftalte med lederen, at jeg kunne få lov at prøve at være i vuggestuen, eller todler class, som de kalder det, onsdag, torsdag og fredag. Det viste sig at være ret spændende!

 Blev ret overrasket over at se en masse normalt småbørns legetøj på stuen.
De røde bakker var der nogen steder, men der var faktisk legetøj, som ikke er med i montessori bøgerne.

Det første jeg fik af vide, da jeg kom ind på stuen var, at det vigtigste i arbejdet vuggestuebørn var sikkerheden, vores hovedopgave var at sørge for, at de ikke kom til skade i løbet af dagen. 

Jeg fik også af vide, at de ikke har noget "pensum" ligesom de andre klasser, og jeg derfor bare kunne lege med de børn jeg havde lyst til. Den første dag var der kun et barn før kl. 8.45, jeg legede lidt med ham. Han kastede en lille bold et par meter fra sig. Jeg bad ham pænt hente bolden igen, nåede kun at sige det en gang før en anden lærer sagde, at børn i den alder ikke kunne hente bolden, når man sagde det til dem, jeg skulle tage ham med hen og hente bolden op. Det gjorde jeg så, selvom jeg nok kunne have fået ham til at hente den alene.

 Og der var biler, og byggeklodser.
Disse reoler + den på forrige billede blev vendt om, når der var gruppe samling.
Jeg tænker, at grunden var, at det på den måde er nemmere at fastholde børnene i gruppesamlingen, og de kan ikke lige lege med noget imens, og lytter derfor bedre. Egentlig smart måde at forebygge afbrydelser på. 

 Program for dagen (samme hver eneste dag). Børnene ankommer ca. 8.45, hvorefter de skal tage deres sko af og komme dem i deres sko pose. De skal tage deres drikkedunk ud af tasken og stille den hen i en fælles rød bakke, og så skal de putte deres taske på plads. De fleste børn var ret gode til dette uden hjælp. Derefter må de gå i gang med at lege med hvad de har lyst til. Der er modellervoks fremme, så det vælger en del af dem, mens andre leger med biler eller klodser indtil der kl. 9 bliver tændt for "clean up" sangen på cd-afspilleren.  Derefter skulle der vaskes hænder, og så var der morgenmad, hvor børnene kunne få små toast sandwich eller cornflakes uden mælk. De få der ikke bruger ble skulle derefter ud at tisse og så skulle alle børn tage deres sko på og gå hen til en lærer for at få smurt myggecreme på inden vi skulle på legepladsen.

 På legepladsen var der fri leg. En del af børnene prøvede rutchebanen, men måtte ikke ligge på maven med hovedet opad - det ser jeg ret mange børn, der gør i DK. Hvis de ikke er så modige er det mere trygt for dem, at rutche på den måde. Jeg løb lidt rundt og legede fangeleg med nogle børn. Det var ikke helt så varmt på dette tidlige tidspunkt. Der skete ofte små uheld. Jeg spurgte om de skulle skrive de der uheldsrapporter hver gang, der var et barn, der snublede eller lignende - det skulle de dog ikke, kun ved lidt voldsommere fald el.lign.
Efter en halv time (ikke kun 20min som de store børn) blev der klappet i tænderne og talt til 10, og så skulle børnene ind igen. Meget kort advarsel og opråb til børnene. Først skulle de vaske fingre og så sidde ved bordet og drikke af deres vanddunk, mens der igen blev sunget en sang om at drikke vand. Når de havde drukket en del af deres vand fik de en kop med yoghurt drik. Derefter var der fri leg.

 Efter fri leg i max et kvarter skulle der ryddes op og så var der gruppesamling. 

Der blev her sunget en masse regelsange, fx at man skal snakke stille indenfor og kun må råbe udenfor. Man skal gå indenfor og må kun løbe udenfor. Lærerne minder konstant børnene om, at de ikke må løbe indenfor. Det går ikke helt så godt, små børn kan vist kun løbe, haha.. Der blev også sunget sange om ikke at stjæle legetøj fra sine venner. Og så var der sange om tal og familiemedlemmer. Efter samling i omkring 15-20min var det igen tid til at vaske hænder før frokost. Efter frokost skulle alle børn tisse eller have skiftet ble og skiftet tøj. De skulle tage deres sko på, og så samles alle, hvorefter der blev sat en ABC sang på, mens der blev bladret i en bog med bogstaverne. 

Da sangen var slut skulle børnene gå hen i et andet hjørne, hvor der den ene dag var lagt en masse bøger ud på gulvet og den anden dag et stort skum puslespil. Børnene blev efterhånden hentet og nogle skulle sove middagslur.

 Bordet, hvor børnene kunne lege med modellervoks, og hvor de senere spiste mad.

Jeg havde dagen i forvejen til montessori træning lært, at man skal tage en ting af gangen, men her var det okay, at børnene ryddede af bordet ved at tage drikkedunk og underlag samtidig. Jeg spurgte senere læreren, om det var for at børnene ikke mistede koncentrationen undervejs og glemte at komme tilbage efter resten. Hun sagde, at de burde lære dem kun at tage en ting af gangen.

Vil lige fortælle en historie om en lille pige, der ikke vil spise morgenmad. 

Jeg snakkede med pigens mor om morgenen, som fortalte at efter de var flyttet i et andet hus havde pigen stort set ikke haft nogen appetit, slet ikke om morgenen. Før kunne hun nemt spise fire små toast. 

Lærerne fortalte også om problemet og de prøvede på skift at made hende inden de gik videre. 

Alle tre dage jeg var på stuen sad jeg ved siden af hende til morgenmad. 

Første dag observerede jeg bare. Anden dag var dagen, hvor jeg snakkede med moren. Jeg fik hende til at spise en lille toast, ved at holde den op til hendes mund hvorefter hun så tog en bid. Hun spiste også et par cornflakes, som jeg gav hende i munden. Jeg ved godt hun burde spise selv, men synes det var vigtigere at den lille tynde pige fik noget mad i maven, så jeg gav mig god tid til at sidde ved hende. Der var jo nok voksne til at tage sig af de andre børn ;) Tredje dag spiste hun to sandwich og cornflakes. Til at starte med gav jeg hende cornflakesene i munden, derefter tog jeg et par cornflakes op af skålen og gav hende dem i hånden, så hun selv kunne putte dem i munden. Efter et stykke tid på denne måde skubbede jeg et par cornflakes i skålen lidt væk fra de andre og pegede på dem, hvorefter pigen selv tog dem op af skålen og spiste dem. Jeg tror sagtens hun kan spise selv, hvis man bare sidder ved siden af og opmuntrer hende lidt. Jeg var i hvert fald glad for at jeg fik det til at lykkedes.

 Puslespil og ting på røde bakker.
Principal fortalte sidst, at hun så helst, at hele skolen kun havde puslespil med de der knopper, da det øvede børnenes blyantsgreb.

 Kreative projekter, som de havde mange af rundt omkring, og endnu flere før jeg tog disse billeder, der var nemlig lige blevet taget en del af de kreative projekter ned, så børnene kunne få det med hjem.

Torsdag eftermiddag hjalp jeg med at sortere børnenes ting og komme det i deres folder. 

Tegninger m.m. skulle sorteres og lægges i efter dato. Hvor mange forældre værdsætter det ekstra arbejde?

Men jeg måtte hellere bare gøre som jeg fik besked på. 

Så forresten et eksempel på, at ikke alle montessori uddannede lærere er perfekte - der var en, der sparkede til et stykke legetøj mens et barn så det :O

En anden underlig ting de gør er, at de løfter barnet op og bærer det et stykke tid, hvis barnet løb i stedet for at gå. Så tror de, at barnet på den måde forstår det. Nogen gange bar de også barnet udenfor for at vise, at det kun er udenfor man må løbe.

 Højre del af stuen :) badeværelse bag den blå væg. 

Glemte lige at fortælle om en norsk dreng, som ifølge mig var det mest normale barn på stuen. 

Han mindede meget om små danske børn fuld af energi. Han havde svært ved ikke at løbe og legede helst med flere ting samtidig. Han kunne sagtens sige til, hvis han ville have mere mad, og han var ikke nem at overse. 

Men jeg kunne fornemme på nogle af de andre lærere, at det ikke lige var deres ynglingsbarn. 

Udenfor sørgede de også for, at han løb frem og tilbage på græsplænen, så han kunne blive træt til sin middagslur. 

Senere havde lærerne alligevel ret svært ved at få ham til at sove. 

Hvis jeg var drengen kunne jeg godt forstå han ikke kunne finde ro. 

Der sad en lærer ved siden af hans seng og sagde "Sov nu!" mens hun skældte ud hver gang han vendte eller drejede sig eller gav lyd fra sig.
Jeg ved ikke om den første lærer gav op og bad en anden hjælp, eller hvorfor de skiftede, men efterfølgende blev læreren ved siden af sengen skiftet ud flere gange, og på et tidspunkt sad der hele tre lærere omkring ham. 

Når de putter børnene klapper de dem i søvne. 

Ved ikke om det bare er mig, men hvis jeg sidder ved et barn der skal sove plejer jeg at ae det lige så stille, men har flere gange set lærere i Malaysia som klapper på børnene. Det er ikke små blide klap men nærmere hårde klask, jeg ville da aldrig falde i søvn, hvis nogen gjorde det på mig. 

Nogle børn sover længere end andre, men selvom de er vågne før efter to timer skal de bare blive liggende musestille i deres seng. En anden pige måtte ikke lægges til at sove før halv to, men hun skulle ligge i sin seng fra kvart i et. Der burde være nok personale til at underholde hende inden hun skulle sove, men nej. En anden stor dreng, nok 5 år, skulle også sove til middag sammen med de små. Drengen vågnede efter halvanden times tid, og fik af vide noget i stil med, hvad han havde gang i, han kunne altså ikke vågne nu, og blev bedt om at lægge sig til at sove igen. Meget skrap tone. Så stor en dreng kan da ikke sove så længe midt på dagen, men alle børn, der skal være der indtil kl. fem skal åbenbart sove middagslur i to timer.

 Overblik over det meget store lokale. 

Det var ret fedt, at det var så stort. 

Der var tilknyttet 25 børn og 9 voksne! 10 de dage jeg var der.

Det må siges at være en ret god normering. 

 Det er rart med en god normering, men jeg har nu erfaret, at det også kan blive for meget af det gode. 

Der var et par børn der var på ferie el.lign så der var ca. 20 børn.
Billedet herover illustrerer det ret godt... Husk der er os en voksen, der tager billedet, og ikke børn andre steder.

Man skulle jo nærmest kæmpe om at få lov at lege med et barn, og det er heller ikke så sjovt at lege to voksne med et barn. Det var ret underligt, at man næsten ikke vidste hvor man skulle sætte sig, da alle børn allerede var omringet af mindst en voksen. Jeg gider ikke rigtig "slås" om børnene. 

På den stue med de fireårige, hvor jeg har været længst tid, føler man, at der er brug for en. De andre voksne har brug for at man hjælper til og man føler sig som en nødvendig del af lærerteamet. 

Jeg nåede da, at få en lille relation til to af børnene, som holdt sig tæt på mig, og ville ofte gerne holde i hånd. 

Jeg synes generelt, at jeg fik givet et ret godt førstehåndsindtryk på stuen.

Nogen jeg tænkte meget på, var hvordan disse børn kunne få en god relation til de voksne på stuen. 

Der var jo så mange forskellige voksne omkring dem hele tiden. Der var ikke nogle voksne der var knyttet til en bestemt gruppe børn. Alle cirkulerede bare rundt mellem hinanden.

 Området, hvor børnene tager deres sko af og på, og hvor der efter frokost er ABC sang.
Jeg hjalp bl.a. en lille pige med at få hendes sko på, hun kiggede i bunden af skoen og så størrelsen og sagde 7. Ret flot, at en pige på knap to år kan genkende et syv tal. 

En anden lille pige rakte sin hånd frem og sagde "Hi five" - de er simpelthen så søde de små.

  Mit ynglingssted på stuen! Det er sådan vuggestuer skal indrettes, stille hyggekroge med dukker og bamser.

Den ene dag sad jeg herinde med fire børn og læste i en bog. Jeg tror børnene nød det lige så meget som jeg gjorde. Men efter knap 10 minutter blev vi afbrudt og der skulle ryddes op på stuen.

 Legehjørne :) 

En ting jeg var meget overrasket over var, hvor glade børnene var. 

Jeg troede, at der ville være meget mere gråd, men det var der stort set ikke noget af. 

Børnene havde det godt hvor de var, og så meget tilfredse ud. 

De kendte til reglerne i klassen, og overholdt dem også nogenlunde. 

Onsdag startede der en ny dreng, som fra første øjeblik var en glad og smilende dreng. 

Utroligt at et lille barn kan være så glad selvom det var hans første dag. 

Han havde aldrig været i institutionen før, men var bare glad og legede, og gjorde hvad han blev bedt om. 

 Pusleområdet. Ikke noget specielt over det bort set fra at der var en fin lille tegneserie over hvordan man skiftede en ble, hvis man skulle være i tvivl. Og så havde de et skema, hvor de skrev ned hvem der havde skiftet hvilket barn hvornår. Jeg havde dog ikke skifte tjansen nogle af dagene.
De havde også er skema for hvor meget mad børnene spiste, som de så fortalte til forældrene når de kom om eftermiddagen og hentede dem.

 En pige, der maler en familie. Læreren fortalte, at i vuggestuen får børnene kun en farve at male med. 

Frokost, og efterfølgende frugt. 

Alt blev skåret i bitte små stykker. Jeg spurgte om det virkelig var nødvendigt. De sagde ja, da nogle få børn ikke kunne finde ud af at tygge deres mad. Men de lærer det jo heller aldrig, hvis alt bliver skåret i mikrostykker. 

Min konklusion af de tre dage i vuggestuen er, at det var meget spændende, og jeg er meget glad for, at jeg nåede at prøve det inden min praktik er forbi. Men jeg er også glad for, at det ikke var der jeg skulle være i seks måneder.
Der er utrolig meget struktur og dagene er meget ens. Og så var der bare alt for mange voksne i forhold til børn.

Da jeg omkring middagstid kom tilbage på min gamle stue (fordi der i vuggestuen stort set ikke er noget at lave efter kl. 12 og fordi der var fødselsdag i min gamle klasse) var børnene utrolig glade for at se mig. De spurgte hvor jeg havde været, og jeg fik krammere og søde ord fordi jeg var kommet tilbage. Super dejligt.
Den uge lærer, som jeg snakker mest med sagde også, at hun havde savnet mig, især om eftermiddagen.
Hun overtalte mig til at tage med hende til afternoon program, selvom det er så kedeligt og jeg ikke behøver. Men jeg havde da også savnet at snakke med hende. Vi plejer at have nogle ret hyggelige eftermiddage.
Jeg tænker, at jeg gerne vil købe noget til mine tre nærmeste kollegaer til på fredag, hvor jeg har sidste dag, men har ingen idé om, hvad det skal være - nogen forslag??

Opfølgning på sidste blogindlæg

Det seneste blogindlæg lød nok en del "voldsommere" end det er. Det er jo i løbet af et par uger jeg har skrevet nogle ting ned, og så har samlet sammen til indlægget, så det er ikke en hel masse, der er kommet pludseligt.
Jeg snakkede med min søde faster om det, og her kommer mine kommentarer til det hun skrev.
Tror måske bare det hele er blevet hverdag, lidt kedeligt og ikke så spændende?! 
De andre lærere har også været ret stressede pga. Celebration day, ved ikke om det kan have noget med det at gøre, eller hvorfor jeg er blevet mere negativt indstillet til det hele (igen).
Det med mine aktiviteter har været et problem i laaang tid, er bare først kommet ud med det nu.. og så bad hun mig lave flere aktiviteter, selvom jeg synes jeg laver en del. og det betyder ikke så meget for mig om det lykkedes 100 % som jeg planlagde. Men det er stadig ret træls, når faktorer som antal børn ødelægger det hele. hvis jeg tænker 2-5 børn og der så er 10, så har man ikke et nemt udgangspunkt. I starten var jeg meget glad for den nye stue fordi forskellen var så markant, men nu ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg er lidt træt af det.
Jeg fortæller nogen gange til hende inden om min aktivitet, oftest siger hun bare ok, og så bagefter kommer hendes forslag til forbedringer, hvis hun altså er i nærheden.
Jeg prøver at være positiv, men skal måske prøve lidt bedre.
Jeg ved godt, at det er deres regler, kultur og alt det der, men man føler sig bare så uansvarlig og uselvstændig, og det virker ret nedladende, når en lærer diskret redigerer noget man har lavet, så det bliver endnu mere perfekt. Man føler bare ikke at man dur til noget før det er blevet godkendt og heller ikke altid efterfølgende. Jeg er voksen og selvstændig, og finder det træls, at man skal være under det dumme hieraki, i Danmark samarbejder vi om tingene, og alles meninger bliver hørt. Kolleger i Danmark er ligeværdige. Det her ville ikke være noget jeg ville vænne mig til, selvom jeg ikke for evigt ville være praktikant.
Jeg troede, at jeg var perfektionistisk, men det er jeg overhovedet ikke i forhold til mange af mine kollegaer. Jeg kan godt lide orden, struktur og detaljer, men det her er simpelthen bare i overkanten. De er 100 gange mere perfektionistiske end mig - til de af jer der kender mig godt - ja, det kan faktisk godt lade sig gøre.  Jeg er overhovedet ikke perfektionistisk i forhold til.
Det ville måske være en god idé, at sige, at jeg lige vil sidde og færdiggøre min snak/tegning med børnene og så gøre det, som hun beder mig om, men nogen gange skal det bare være NU - hvilket modsiger deres pædagogik, da de siger, at barnet (og den voksne eller?) skal varsles i forvejen, så man kan nå at afslutte det man er i gang med. Havde tænkt mig at sige det i dag, hvis hun bad om noget, men det gjorde hun ikke der.
Jeg er nok også en lidt negativ, og brokke type, der har meget nemmere ved at skrive det dårlige frem for at finde det positive frem i situationerne. Men bryder mig heller ikke om dem, der kan vende ALT til noget positivt. Man lærer også meget ved at være kritisk reflekterende. Jeg er måske lidt for kritisk på en negativ måde, men det er altså ikke noget jeg gør bevidst. Jeg går ikke kun og leder efter dårlige ting i deres måde at arbejde på. Jeg kan heller ikke lyve over for mig selv eller andre, og fortælle, at jeg har det godt, og det hele er en dans på røde roser. Jeg tænker meget over det jeg oplever, og undrer mig over, hvordan de kan synes, at det er den bedste måde at gøre det på, eller hvorfor det er så vigtigt at en tape linje i et baglokale skal være 100 % lige. Det er jo heller ikke fordi jeg går hjem og græder, og er klar til at ændre flybilletten til min hjemrejse, jeg synes bare de er skøre, lige i overkanten, og noget påvirker mig mere end andet. Jeg skal ikke bare se det, men arbejde under disse forhold. Jeg er glad, når jeg har fri, det er bare i situationerne, hvor jeg bliver så irriteret nogle gange. Man kan sagtens sige, at man ikke skal blive påvirket af det, men det er MEGET nemmere sagt end gjort. Jeg vil ikke mene, at jeg tager det for personligt, men der opstår bare en indvendig irritation.

Hvis jeg skulle sætte nogle små realistiske mål i min sidste tid ved jeg ikke helt, hvad det skulle være. Jeg nyder tiden med børnene. Jeg har lært dem ret godt at kende nu, og de holder af mig, og jeg holder af dem. Der er især et par piger jeg kommer til at savne rigtig meget. Vi snakker og lærer af hinanden. Jeg har det også godt med de fleste af mine kollegaer, og nogle dage er bedre end andre. Der er muligvis nogle ting jeg vil komme til at savne i forhold til et arbejde i en daginstitution i Danmark. Bl.a. at man ved nogenlunde, hvad der skal ske i løbet af dagen, man er sammen med børnene fra de kommer til de går, der er tid til at arbejde med et enkelt barn, masser af kreative aktiviteter med børnene, dagene (9-13) går hurtigt, og sikkert også en del andet, som jeg først kommer i tanke om senere. Jeg undgår denne gang at skrive de positive ting ved en dansk børnehave, men en lille ting som udflugter savner jeg, og bevægelse!  Men et mål jeg gerne ville kunne udføre var, er at gå derfra med flere positive tanker. Så derfor har jeg også taget min fasters råd til mig; ros dig selv og skriv tre positive ting ned hver dag. Jeg startede i dag med at skrive de tre positive ting ned. Nummer 1; Jeg blev bedt om at hjælpe en pige med lektier (den anden lærer kan sjældent få hende overtalt til det, og jeg kan godt lide at arbejde med hende). Nummer 2; Jeg sad længe og tegnede med børnene, og lærte dem fx stor, større størst. De vil ofte gerne have, at jeg tegner for dem, men i dag tegnede jeg kun lidt dinosaure for dem, og så sagde jeg, at de også selv skulle tegne. Nogle af dem færdiggjorde det jeg havde tegnet til dem, fx ved selv at lave ansigt, og andre kunne tegne en bjørn ved at jeg viste dem hvordan, step for step. Samtidig prøvede jeg at lære dem at vente på tur, når de gerne ville sige noget til mig; det blev efterhånden bedre og bedre. I stedet for at en pige bare stod og råbte "Teacher, teacher, teacher", når et andet barn var ved at fortælle noget. Og den sidste ting er, at jeg om eftermiddagen kunne hjælpe min mainteacher med mine super compterskills, haha.. Hun havde skrevet noget, der fyldte mere end en side, og hun ville gerne have presset det ind på en side, og hvis der er noget jeg er god til, så er det det. Skriftstørrelsen blev en halv størrelse mindre, margenerne blev ændret lidt og jeg brugte automatisk orddeling. Printeren drillede lidt, men det klarede jeg også. Hun takkede mange gange.

Be' om sommerferie, tak

Så er det blevet den tid, hvor alle går på sommerferie - i hvert fald skolebørn i Danmark. Jeg har desværre ikke helt sommerferie endnu. Men i mandags havde jeg kun tre uger tilbage på arbejde. Derefter går turen til Bali, Perth (Australien), tilbage til Kuala Lumpur, og den 5. august går turen til Danmark. Lidt underligt, at der kun er så kort tid tilbage. Jeg må indrømme, at jeg er begyndt at glæde mig lidt, selvom jeg elsker det her, og egentlig ikke har lyst til at forlade det. Men der er da nogle ting i Danmark jeg savner (venner og familie). Jeg prøver at nyde den sidste tid her, og ikke tænke for meget på at skulle hjem igen. Jeg kunne specielt godt tænke mig at være i Danmark i denne uge, da min søster i går blev student. Jeg synes at studentertiden er en vigtig tid, så derfor ville jeg gerne være der til at fejre hende, men heldigvis var jeg med på Skype på skolen, da hun fik hue på, og jeg/Ipad'en sad også med til bords til eftermiddagskaffe for familien.

Nu til lidt om, hvordan det går på skolen.
Man kan vidst godt sige, at det går lidt ned af bakke. Humøret er ikke strålende om morgenen, når jeg skal på arbejde (er normalt A-menneske), og glæder mig bare til jeg får fri igen.
Skolen skal bruge en udtalelse fra mit praktiksted. Da jeg havde fortalt det til min lærer bad hun mig lave flere aktiviteter med børnene, så hun bedre kunne bedømme mig. Jeg synes allerede, at jeg havde lavet en del, som hun kunne skrive noget ud fra. Jeg måtte bare gøre mit bedste og lave flere daglige aktiviteter. Men ofte, når jeg laver aktiviteter, så er hun ikke i nærheden eller er selv i gang med en anden aktivitet. I dag så hun fx det første af min aktivitet, hvor jeg lavede et eksperiment med vand og forskellige ingredienser for at se om det kunne blandes eller om det ville skille. Hun så det første minut, som blev brugt på at introducere og skabe ro blandt børnene. Jeg havde planlagt, at aktiviteten skulle foregå med 4-5 børn, men hun blev ved med at sende flere børn hen til mig, og de var alle nogle værre pillefingre og råbte i munden på hinanden, at de også ville prøve. Det er det samme problem hver gang jeg laver aktiviteter. Jeg må ikke lave mine gruppeaktiviteter, når de andre lærere laver deres, fordi så går de børn jeg tager ud af deres grupper glip af en del af det meget vigtige pensum. Det går jo ikke, at et barn ikke har lugtet til nelliker og kanel, så kan de jo ikke krydse det af på deres skema. Så når de andre tre lærere har deres gruppeaktivitet med 9-10børn hver skal jeg bare gå rundt og rydde lidt op eller gøre klar til frokost, for jeg må hellere ikke bare observere, det lærer man åbenbart ikke noget af. Når jeg tidligere eller senere på dagen forsøger at samle nogle børn til en aktivitet er det meget sværere. Det kan være svært at fastholde børnene, hvis der sker en hel masse andet på hele stuen samtidig, og hvis man laver noget de synes er meget spændende har man pludselig 15 børn stående omkring en, der gerne vil være med, og så kan man slet ikke høre hvad de små lidt generte børn siger. Planlægningen inden er svær, da man ikke ved, hvor mange børn man kan arbejde med, og selve aktiviteten fungerer heller aldrig som planlagt (selvfølgelig er det os sundt nogen gange, men det her er på den dårlige måde). Ofte har jeg planlagt noget, men udfører ikke aktiviteten alligevel pga manglende tid og "plads". De andre lærere planlægger også ofte noget, som de ikke involverer mig i, så når jeg fx har planlagt en aktivitet er der ikke tid, da jeg bliver sat til at hjælpe med deres større projekter. Samtidig får jeg af vide, at jeg skal lave flere selvstændige aktiviteter i stedet for at hjælpe dem. Men mine aktiviteter er jo åbenbart heller ikke præcis det der står i pensum, selvom jeg for det meste holder mig inde for montessori principperne.

Så er jeg os bare utrolig træt af, at man ikke kan få lov at gøre noget som helst uden at skulle spørge om lov. Alt man laver skal helst godkendes inden man går i gang, og halvvejs eller når man er færdig, får man altid af vide, at der er noget der skal ændres, eller hvorfor jeg ikke gjorde sådan i stedet. Man kan virkelig mærke deres hierarki. Alting skal simpelthen også bare være så ekstremt perfekt. Vi er for tiden ved at lave en masse kreativt til udsmykningen af salen, hvor celebration day skal fejres. Men de voksne laver 95 % af det. Hvorfor skal det være så perfekt, er det ikke bedre, hvis man kan se, at ens børn har lavet det?
Her sidst skulle vi lave dinosauræg til udsmykning til celebrationday. Jeg blev ansvarlig for at puste balloner om, i størrelserne 10,11 og 12 inches. Derefter skulle jeg blande lim til papmaché, hvilket hun to gange kom ned i køkkenet og kontrollerede for at se, om jeg gjorde det ordentligt. Den sidste gang sagde hun, at jeg havde gjort det forkert, da det ikke var gennemsigtigt - hun hældte meget mere vand i, hvilket resulterede i noget tyndt sjask. Hun kunne godt se, at det heller ikke så rigtigt ud. Hun bad mig lave en helt ny portion og accepterede derefter den ikke gennemsigtige farve. Derefter hjalp en gruppe børn med at smøre klistret ud og putte avisstykker på. Jeg er ikke så meget for det der klistrede stas, så jeg smurte det ud med en ske, det grinede de andre lærere meget af. Senere blev børnene bedt om at forlade aktiviteten og vaske fingre selvom vi knap var halvvejs. Jeg blev bedt om at færdiggøre. Jeg kunne desværre ikke helt undgå at røre ved det, men skulle nok havde ladet vær' - jeg fik senere en allergisk reaktion. Vidste ikke på forhånd, at jeg ikke kunne tåle det, men det kunne kun være derfra reaktionen kom. Dagen efter skulle æggene males. Den dekorationsansvarlige lærer kom ind i klassen og blandede malingen for mig, derefter sagde hun, at jeg kunne bruge en rød voksdug som underlag. Nogle børn med lille forklæde og jeg gik i gang med at male. Børnene synes det var vældig sjovt, men os lidt svært at male de runde æg. Efter ca. et kvarter kom en lærer hen og sagde, at børnene ikke måtte være med mere - de fik for meget maling ud over det hele. Jeg blev bedt om at hjælpe med at vaske børnenes hænder/arme og derefter vaske deres forklæde og bukser/kjole, hvis de havde fået noget derpå. Det var lidt svært at få af, men efter noget tids skrubben gik det dog af. Tøjet blev hængt til tørre og jeg kunne nu fortsætte med at male alene (der var ikke tid til at gøre det senere). Da jeg var færdig skulle det røde underlag rengøres. Det var ikke helt nemt, og det kunne bestemt heller ikke tillades, at der var lidt malingrester derpå. Jeg fandt en skrubbesvamp i køkkenet og gik i gang med vand og sæbe. En lærer sagde, at jeg skulle have brugt aviser som underlag i stedet - for sent, og hende den anden lærer sagde jo... Lærerne på min stue var vældig underholdt ved at se mig på alle fire skrubbe underlagt, og den ene tog en da grinende billeder af mig. De skulle hellere have bedt den dekorationsansvarlige om at rengøre det. Jeg havde nu ikke så meget imod at rydde op og gøre rent, men det var alligevel ikke så sjovt, at de morede sig så meget over det, mens man kunne se, at de tænkte, at de vidste meget bedre end jeg, og aldrig ville have begået samme fejl.
En pige med et malingfyldt forklæde var gået imod min ryg, så jeg havde også fået maling på tøjet. En lærer fik to børn til at hjælpe med at få det af. Det havde de det vældig sjovt med - jeg kunne heller ikke helt lade vær med at grine. Senere om eftermiddagen skulle der males/sprøjtes prikker på æggene. Det foregik udenfor, og uden børnenes hjælp. Jeg får også en del motion på arbejde, da det altid er mig, der skal rende ned eller op af trapperne, hvis nogen har glemt noget eller mangler noget fra den anden etage.
Jeg er måske heller ikke så god til at sige fra, men jeg kan heller ikke rigtig sige nej, når jeg ikke er optaget af noget andet, og at sidde og snakke/tegne med nogle børn tæller ikke som optaget.

I dag kom børnenes dinosaur kostumer endelig. Men halen var ikke helt som den skulle være, så læreren besluttede sig for, at hun ville sy dem, så det blev bedre. Jeg tilbød min hjælp, da jeg godt kan lide at sy, og også er okay til det, hvis jeg selv skal sige det. Læreren spurgte mig om jeg kunne finde ud af at sy, altså så det blev pænt, da hun ville have, at det skulle være perfekt. Jeg havde lyst til at sige, at hvis hun ikke troede jeg kunne gøre det godt nok kunne hun da få lov at fikse alle kostumerne alene. For det første var det en virkelig dårlig skrædder de har brugt, så kostumerne i sig selv var bestemt ikke perfekte, og for det andet, hvad er det da for noget af sige. Jeg fik lov at hjælpe og hun kommenterede overhovedet ikke min måde at sy på, men holdt da lidt øje med mig.

En anden tosset, men os ret sjov historie om lærerne på skolen handler om en regnorm. En dag var der en ret slatten regnorm på legepladsen. Børnene synes den var meget spændende og kaldte på deres venner for, at de også skulle komme og se den. Børnene virkede ikke som om de var bange for den. Den ene dreng ville meget gerne røre ved den, men da han lagde an til at røre den blev han bremset af to læreres hvin. Ud fra lærernes reaktion skulle man næsten tro, at det var en kvælerslange. De var helt hysteriske, og bad børnene holde mindst en meter afstand til den. Jeg grinede lidt, og fortalte, at den altså var ganske fredelig. Lidt senere puttede en dreng en spand hen over den, lærerne hvinede igen, og spurgte om jeg tude fjerne spanden. Godt nok kan jeg ikke lide dyr eller insekter, men turde nu godt at fjerne en spand, der dækkede en halvdød regnorm. Senere kom en modig lærer og fjernede regnormen på et blad. Gad vide om disse børn bliver bange for regnorme? Jeg fortalte en lærer om min sidste praktik, hvor min vejleder havde sagt, at man ikke kunne blive en god pædagog, hvis ikke man kunne tage en edderkop eller lignende op i hånden og vise den til børnene, hvilket jeg den gang blev meget sur over. Det passer jo overhovedet ikke. Jeg kan sagtens fortælle børnene en masse om dyret, og sige, at jeg ikke har lyst til at røre den, men at de gerne må. Jeg ville aldrig løbe skrigende væk, har bare ikke lyst eller behov for at røre den.

Resten kommer lidt i kortere punktform:
* En dreng spurgte; "Can I please go urinate?" Lidt sjov måde at spørge om han må gå på wc. Forstår heller ikke helt hvorfor de skal spørge. Det er fint nok de spørger hvis man har samling eller lignende, men ikke når de bare leger/arbejder frit rundt på stuen, og ingen lærere lige er ved siden af dem.
* Jeg synes også, at de overreagerer ret meget, hvis børnene snubler eller får en lille rift på legepladsen. Det er lige før de ringer efter ambulancen, hvis der er en dråbe blod. Ikke nok med at de skal skrive den der ullykkesraport skal de også ringe til forældrene, hvis det er større uheld end at barnet ikke reagerede på det.
* Der er en norsk pige på min stue, men der er åbenbart flere accenter på norsk. Jeg har snakket med nogle andre norske børn på skolen, vi forstår hinanden. Pigen på min stue forstår os mit dansk, men jeg kan slet ikke forstå hvad hun siger, ups... Så nu snakker vi bare engelsk igen.
* En dreng fortalte mig, at det er ok at tabe, at tabe er også en slags at vinde. Sikke noget vås, det er godt, at børn lærer både at vinde og at tabe.
* Når der laves "lektier" med børnene er der nogle der bare udfører deres arbejde uden problemer, nogle har brug for hjælp, nogle gider aldrig, og andre er konstant se mig, se mig, se mig.
*En dag sad en lærer med et barn og en aktivitet, det samme gjorde jeg. Jeg blev bedt om at hjælpe et andet barn med at rydde op, mens hun under hele oprydningen kiggede på mig. Hvis hun havde tid til at kigge kunne hun da godt have ryddet det op selv eller....
* Det er meget farligt, hvis børnene selv skubber hinanden på gyngerne, hmm... et sted, hvor de ellers kunne lære at samarbejde og være hinandens venner. Man får os kun en gynge i hovedet en gang, og så højt kan de jo heller ikke skubbe hinanden.
* En pige havde sidste dag, og havde planlagt at dele slikkepinde ud, men det fik hun ikke lov til. De blev sendt med hjem igen, da skolen har en nul slik politik. Det er os fint, hvis alle klasser ellers overholdt den.
* Måden jeg skriver fire og syv taller på, og et par bogstaver, er ikke god nok. Det skal være præcis som skolen har besluttet. Hvorfor ikke lære dem, at fire og syv kan se ud på to forskellige måder, og ikke være så snæversynet.
* Forleden dag hjalp jeg en dreng med matematik, det gik overraskende godt selvom han ikke kan et ord engelsk, og jeg kan under 10 kinesiske ord. Jeg lærte dog at tælle til 10 :)
* En dag havde vi fået noget rigtigt legetøj ind på stuen, en stor raket (forestil dig en drenget udgave af et dukkehus med etager og masser af møbler og en familie). Før børnene fik lov at lege med den, sagde læreren, at hun skulle spørge en anden lærer, hvordan man legede med den. --> Det skal børnene nok helt selv finde ud af, og I kan ikke finde én korrekt måde at udføre alt på.
* Jeg har lagt mærke til, at lærerne rigtig meget sladrer til hinanden, fx han gjorde sådan og sådan, bla bla... hvilket smitter af på børnene, der sladrer til de voksne så snart deres klassekammerater gør noget de ikke må eller som den anden ikke er enig i. Jeg prøver at lære børnene selv at snakke med deres ven i stedet for altid at spørge den voksne om hjælp. Konflikløsning!
* En ny dreng skal lave flere kreative ting, som de andre børn har lavet inden han startede i klassen.
* Nogle af de kinesiske piger er meget fascineret af mit hår, og nogle gange os mine tænder. Især den ene pige, hvis tænder er rådnet væk. Jeg fortalte hende, at om nogle år ville hun os få store hvide flotte tænder, og så skulle hun huske at børste dem med tandbørsten hver dag. En dag sagde samme pige, at mit hår var som Rapunzels - jeg sagde, at hun kunne prøve at synge for det, og se om det ville begynde at lyse. Pigerne har også ofte diskussioner om, hvem der skal være Elsa (fra Frozen filmen), de skændtes indtil en af pigerne siger, at jeg skal være Elsa, da jeg ligner hende mest. Hahah ;)

Så har jeg skrevet uafbrudt i to timer, hvilket nu gør lidt ondt i mine venstre fingre, hehe.. Gid det gik lige så nemt og hurtigt, når man skal skrive eksamensopgaver.

Læringsmålskonklusioner

Undskyld, undskyld, undskyld...
Jeg ved godt, at det er aaaalt for længe siden jeg sidst har lavet et blogindlæg...
Kan komme med masser af undskyldninger, men hovedårsagen er nok, at det nu "bare" er hverdag.. Og så har jeg haft min bedste veninde på besøg i hele 12 dage :D :D der skal nok kommer MASSER af billeder fra hendes besøg. Men det bliver først efter fredag, hvor jeg skal aflevere min eksamensopgave i det tværprofessionelle element.
Indtil da kan I få lov at læse mine læringsmålskonklusioner, som egentlig mest er stikord til mig selv til 2/3 samtale.
Jeg havde i går møde med min skypegruppe i Danmark i hele 20 min. (ingen af os havde forberedt os vildt meget).  Jeg var på storskærm, og de kunne få lov at stille spørgsmål :) Det første spørgsmål fra min lærer var, om jeg havde fået en kæreste (svaret var nej). ;)
Efterfølgende samme dag havde jeg 2/3 samtale. Den var også rimelig hurtig overstået, og der skulle ikke være nogen problemer i, at jeg kan bestå min praktik 3 :D :D
I dag skal skolen bare lige have et referat af mødet, og så får jeg forhåbentlig en underskrift.

Læringsmålskonklusioner

a)      Jeg vil tilegne mig viden om, og erfaring indenfor det pædagogiske arbejde på Tree Top House, i forhold til børnehavens kultur, arbejdsmetoder og pædagogik, for at kunne indgå i institutionens hverdag. 

Jeg har fået kendskab til en fremmed og meget anderledes kultur. I starten var det noget af et kulturchok, men efter jeg har været der i nogle måneder giver det hele mere mening. Arbejdsmetoderne er anderledes, og struktur og orden er meget vigtigt. Der er rigtig meget planlægning og papirarbejde fra pædagogernes side.  Der er ikke så meget fri leg, men derimod meget indlæring. Børnene skal sidde stille og lytte meget af tiden, og bliver ofte irettesat. Der samtales ikke så meget med det enkelte barn, og de voksne deltager ikke, på samme måde, i børnenes leg. Børnenes potentialer bliver udviklet, fx hvis et barn viser interesse for ord, så lærer man det hurtigere at læse end man ellers ville have gjort. Mange af de fireårige børn kan tælle til 100, læse og skrive meget tidligere end danske børn. Men til gengæld mener jeg ikke, at deres sociale færdigheder er lige så udviklede.

Jeg har fra start været meget åben og nysgerrig på deres måde at arbejde med børnene på. Jeg har stillet spørgsmål dertil, og reflekteret over måden de gør tingene på. Jeg har sammenlignet med, hvordan vi gør i Danmark, men også set på det de gør ud fra deres egen pædagogik. For at kunne forstå Montessori pædagogikken bedre har jeg læst teorien bag, og også deltaget i ugentlig Montessori træning på skolen.  Montessori er en pædagogik, der på nogle punkter minder om den danske, men på andre punkter er meget anderledes. Mange af grundelementerne omkring, hvad et barn skal kunne er det samme, fx skal man i begge lande i børnehaven lære at lytte, vente på tur og kende til bogstaverne i alfabetet, men måden man praktiserer det på er forskellig. Jeg har skrevet meget mere om dette i mit andet praktiknotat. Udviklingskommunikation.

b)      Jeg ønsker at undersøge, hvordan Tree Top House arbejder med bevægelse.

TTH arbejder meget mindre med bevægelse end, hvad jeg er vant til med børn. I TTH sidder børnene stille meget af dagen. De har gymnastik en gang i ugen i 15 minutter. Børnene er udenfor at lege i 20 minutter ca. tre gange om ugen. I Danmark siger sundhedsstyrelsens anbefalinger, at børn skal være fysisk aktive mindst en time om dagen. Når børnene har musikundervisning er der ofte en eller to sange, hvor bevægelse indgår. Jeg har bemærket, at mange af børnene har det de kalder ”myrer i bukserne”, men skal alligevel sidde stille og lytte meget af dagen. Institutionen har ikke så mange faciliteter, der indbyder til bevægelse. Indretningen minder mere om en skole. Min sidste praktik var i en leg og bevægelsesinstitution, så det her er meget anderledes for mig. En dag, hvor der kun var fem børn, fordi resten var på tur, igangsatte jeg nogle bevægelseslege. Børnene synes det var sjovt, og hvinede. Men de blev hurtigt trætte.
Jeg prøver ofte at finde steder/tidspunkter, hvor jeg kan lave bevægelse med børnene, men det er svært. Der er hverken tid eller rum til det. Der er et meget stramt program for dagen, og jeg må fx ikke bruge rummet med en madras på hele gulvet.
Børnenes motoriske udvikling vil jeg ikke beskrive som alderssvarende, fx det at stå på et ben er meget svært for mange af dem. De kunne godt bruge nogle motoriske og koordinationsøvelser 2 og 2, jeg vil prøve at finde på noget at lave med dem. Børnene træner ofte deres finmotorik, men sjældent grovmotorikken, hvilket efter min mening er lige så vigtigt, giv eksempel med mig, der i børnehaven lavede perleplader. I danske børnehaver i dag lægger man meget vægt på grovmotorikken i modsætning til TTH, der ligger mere vægt på bogstaver. Et sted, hvor jeg har lagt mærke til, at børnenes motorik er dårlig er, når de skal tage tøj af og på.
Da jeg skiftede stue så jeg en leg de lavede, hvor de kombinerede tal og bevægelse. Når læreren sagde 11 skulle de stå, 12 sidde, 13 hoppe. God leg.
I TTH’s curriculum plan (plan for hvad børnene skal kunne) er der ikke ret meget omkring bevægelse.
Jeg har læst noget teori om motivation, motorisk udvikling og instruktørrollen.

c)       Jeg vil i hverdagen bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, på baggrund af den viden og de erfaringer jeg har tilegnet mig igennem teori og praksis i mit uddannelsesforløb. 

Jeg har set mange ting i Montessori pædagogikken, som jeg godt kan lide, og som jeg vil tage med hjem. Lærerne her i Malaysia og jeg lærer en masse af hinanden. Jeg er meget imponeret over, hvor kreative de er her. Fx havde en lærer lavet en sjovt fiskespil, hvor børnene lærte tal mens de morede sig. De fleste lærere er meget nysgerrige efter at vide, hvordan vi arbejder i Danmark, og mener, at man kan lære en masse af hinanden. Jeg har fortalt en masse til dem om det pædagogiske arbejde i Danmark, både mundtligt og skriftligt. Jeg valgte at gøre det skriftligt også for at gøre det mere fyldestgørende, og jeg var ikke helt tilfreds med min mundtlige præsentation. Efterfølgende har lærerne i TTH fået et bedre indblik i, hvordan det ser ud i Danmark og kan nu bedre forholde sig til hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg stadig undrer mig over, at vi kun skal være udenfor 20min om dagen. 
Jeg har hver uge skulle lave en plan for, hvad jeg ville lave med nogle børn. Jeg har meget frie tøjler angående, hvad jeg vil lave med børnene, så når jeg udarbejder min plan bruger jeg lege og aktiviteter fra mine tidligere erfaringer i praktik og fra undervisningen på UCSyd m.m. Det har været spændende at afprøve danske lege på børnene her, men jeg har også afprøvet nogle af de aktiviteter, som de andre lærere laver. Som den ene lærer på min stue ofte siger, så er det ikke det samme at se en anden lærer udføre en aktivitet som selv at afprøve den. Tingene går aldrig helt som planlagt, men det er også der man lærer en masse. Jeg noterer ofte deres idéer eller måder at arbejde på, som jeg senere kan bruge. Til ”vejledning”/stuemøde bliver jeg ofte spurgt om der er noget, som jeg undrer mig over, og vi snakker så om forskellige måder at udføre tingene på. Men efter jeg er skiftet klasse er der ikke så meget jeg er utilfreds med. Der er mange fordele ved Montessori, fx at børnene skal lære at blive selvstændige, og intet fra lærernes side er tilfældigt. Men selvom alt er planlagt er de alligevel åbne for nye idéer. Ulempen er dog, at børnene ikke får lov at lege frit og bare være børn.
I dette læringsmål skrev jeg, at jeg ville lave 2 små pædagogiske forløb som inspiration til lærerne, men i stedet har jeg lavet en leg med alle børnene (hvem er under tæppet?), og så laver jeg mine ugentlige lessonplans, som lærerne bliver meget inspireret af. Vi snakker om mine forslag og idéer før og efter jeg har udført dem med børnene. Nogle gange spørger hun mig, hvad jeg kunne have gjort anderledes og om jeg var tilfreds, mens hun andre gange roser mig for mine gode idéer. Jeg kunne dog godt tænke mig at lave flere aktiviteter med bevægelse og uden for klasseværelset, men det tillader forholdene desværre ikke rigtigt.

d)      Jeg vil se på, hvilket opdragelses – og barnesyn der hersker i den malaysiske kultur, og undersøge hvilken rolle institutionen spiller i forhold til dette, samt se det i forhold til den danske kultur og dets værdier. 

I Danmark er det vigtigt, at børn kan begå sig i, etablere og udvikle sociale fællesskaber. Om de kender bogstaverne og kan tælle til 100 er ikke så vigtigt – det kan skolen tage sig af. Fællesskaberne har betydning for børn engagement, når de skal lære. Børn har brug for hinanden i læringssituationer. Børn skal ikke ses alene, men sammen med andre og det de indgår i. (Lenas teori). TTH lægger ikke skjul på, at de arbejder ud fra Montessori, som bl.a. går ud på, at barnet lærer bedst alene, og at barnets læringspotentiale skal udnyttes mest muligt. I TTH får børnene af vide, at alle er venner med alle, men det er meget sjældent, at to eller flere børn får lov at lege sammen. De skal oftest arbejde alene, og læse i deres egen bog. Jeg vil heller ikke sige, at TTH børn er medskabere af deres egen kultur. De går i en børnehave, hvor lærerne går forrest. Jeg gør meget ud af at rose barnet, og se det som et selvstændigt individ, men der også har brug for sociale fællesskaber og glæde i hverdagen. Jeg er enig i, at børnene skal have af vide, når de har gjort noget forkert, men der er mange forskellige måder at gøre det på.
Jeg tænker tit på, hvordan børnene opfører sig derhjemme, udenfor Montessori reglerne. Husker de, de ting, som de har lært, at skal de afreagere for at have siddet så meget stille og lytte hele dagen.
Dette læringsmål hænger meget sammen med mit praktiknotat 3, så derfor skriver jeg ikke mere her.

e)      Jeg vil øve mig i, at kommunikere professionelt verbalt og non-verbalt med børnene og lærerne i børnehaven, og forholde mig til forskelle og ligheder mellem den danske og den malaysiske professions kommunikation med børnene og hinanden. 

I starten oplevede jeg en lærer, der ofte irettesatte børnene på en negativ måde. Jeg har hele tiden forsøgt at rose dem og tale positivt. Selvfølgelig bliver man nødt til at være konsekvent og skrap en gang i mellem, så børnene ikke bare snoer dig om din lillefinger. I den første klasse var der ikke så meget overensstemmelse mellem det jeg så, og deres egen pædagogik. Pædagogikken sagde, at de skulle rose, og tale positivt til børnene trods deres fejl, men det var ikke det jeg oplevede. Det ændrede sig dog da jeg skiftede klasse. I den nye klasse bruger de også ironi, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Jeg øver mig konstant i at kommunikere med børn og lærere, og bliver kastet ud i situationer, hvor jeg uden forberedelse skal fortælle om mig selv og senere om den danske pædagogik. Jeg har oplevet, at man også kommer langt med tegnsprog/fagter/kropssprog. Nogle gange forstår lærerne og jeg ikke hinanden, men så hjælper de andre lærere, eller man prøver igen på en anden måde. Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle skifte stue, da jeg vidste at nogle af lærerne derinde var lidt svære at forstå. Jeg mangler ofte nogle ord, men får det alligevel oftest forklaret, så de forstår mig. Lærerne snakker nogle gange malaysisk/kinesisk indbyrdes, men er altid søde til at forklare bagefter. Jeg har lært et par ord på malaysisk (bahasa) og kinesisk (mandarin), men det er ikke noget jeg har haft brug for at praktisere, da alle her kan snakke engelsk, på højere eller lavere niveau.
Jeg har i starten boet ved en dansk familie, men er nu flyttet til en engelsktalende, hvilket gør, at jeg får øvet mit engelsk endnu mere. Og når jeg er sammen med mine venner i fritiden snakker jeg os engelsk. Blandt vennerne opstår der indimellem også små misforståelser, fx spurgte en af mine venner om vi skulle tage til ”Thailand”, men jeg troede han sagde ”Island”. Men jeg synes efterhånden, at mit engelsk bliver lidt bedre. Malaysiere forventer heller ikke et vildt godt og grammatisk engelsk, så jeg klarer mig. Jeg har lært en del nye ord. Har haft brug for mange hverdagsord, som jeg ikke kendte, fx reol, hylde, klemme, vasketøjsstativ, spand, klud, skoreol, vandhane, dug, opbevaringsrum til tasker. Har os fået styr på forskellen på blyant, kuglepen og pensel, og forskellen på en klips og en papirklips.