Jeg forlod Danmark mandag eftermidddag klokken halv tre, og kørte til Hamborg (det blæste meget kraftigt, men det var først da jeg havde boardet flyet, at jeg koblede de to ting sammen, haha).
Jeg ankom til lufthavnen i god tid og gik hen for at aflevere min 22,5 kg tunge bagage (ved virkelig ikke hvad jeg alt har pakket, siden den var så tung, haha). Da jeg kom hen til skranken scannede manden mit pas, stirrede lidt underligt på sin skærm, og kaldte derefter på sin kollega. Jeg tænkte åh nej, hvad er der nu galt. Vidste at mit pas ikke var udløbet, og jeg skulle ikke bruge visa til tre ugers ferie. Han sagde så, at jeg var kommet for sent til mit fly. Jeg blev lettere mundlam og fik det pludselig meget varmt og ondt i maven. For sent - det gav ingen mening, jeg havde checket ind hjemmefra og var ankommet en time før check in. Jeg sagde, at jeg ikke var blevet kontaktet omkring dette. Han sagde, at mit fly var aflyst og jeg derfor skulle have været med et kl tre, som var blevet forsinket, men jeg kom stadig for sent. Jeg tjekkede senere min mail og så, at de halv tre havde givet mig besked om, at mit første fly var aflyst, og jeg derfor skulle med et omkring kl. 22. Men så kunne jeg jo ikke nå mit næste fly. Nå men som jeg stod der, svende, ondt i maven, og næsten klar til at græde fik jeg spurgt om hvad jeg så skulle gøre, eller hvad de kunne gøre for mig. De sagde, at de ville forsøge at re-booke mig. Jeg blev sendt frem og tilbage mellem terminal 1 og 2 med tung bagage fire gange før det lykkedes mig at få et boardingpas. Deres plan var at sende mig til Frankfurt i stedet for Amsterdam, og derefter til Kuala Lumpur. Men jeg var kun på venteliste til begge fly. Pga påskeferie var alt næsten optaget. Jeg blev lettere nervøs for at skulle strande i Frankfurt og ikke komme videre. Jeg havde aftalt med Zafran, at han skulle hente mig i lufthavnen, men nu vidste jeg slet ikke hvornår jeg ville ankomme til Kuala Lumpur, jeg håbede dog bare på at det ville tage under et døgn!
Jeg kom igennem security service, min håndbagage skulle dog scannes hele tre gange før de lod mig gå med den. Det var vist ikke lige min heldigste dag.
Jeg kom hen til gaten og kunne se, at jeg stod øverst på ventelisten til at komme med. Jeg krydsede fingre og en halv times tid senere stod der 11E ud for mit navn, hvilket betød, at jeg havde fået en plads i flyet til Frankfurt.
Den første flyvetur gik fint, og kort tid før landing snakkede jeg med min sidemand, som var en ung tysk gut, der skulle tre dage til Singapore og derefter til Kuala Lumpur. Han fik min facebook, og vi aftalte, at mødes i Kuala Lumpur. Jeg kender den by ret godt efterhånden, så ville gerne vise ham lidt rundt til de gode steder. Denne gang gider jeg ikke bruge tid på alle de almindelige turistattraktioner, som jeg har set, og som koster mange penge.
Jeg ankom til Frankfurt efter 45 min og stod nu der uden videre bordingpas. Kun med et papir fra et andet flyselskab end det jeg lige var fløjet med.
Jeg tog kontakt til den første lufthansa ansatte jeg så, og forklarede hende min situation. Hun synes det var lidt underligt, og sendte mig videre. Jeg fulgte skiltene hen til Lufthansa service center, og stilte mig nervøst i en halvlang kø. Jeg kom hen og forklarede to nye folk min situation. Efter et par rundture på computeren og et par telefonopkald lykkedes det hende at give mig et boardingpas med en plads. Hun sagde, at de havde fundet en plads til mig, jeg skulle med et fly, der boardede om 10min, de ventede på mig, så jeg skulle skynde mig derhen.
Jeg skyndte mig i retningen mod gaten samtidig med at jeg prøvede at få internetforbindelse, det lykkedes og jeg fik skrevet til mine forældre og til Zafran, at jeg ville blive forsinket og i stedet ville lande i Jakarta kvart over fire. Da jeg havde sendt beskeden gik jeg om bord på flyet.
Havde heldigvis fået en vinduesplads - taak :)
Der stod, at flyet fløj til Jakarta - Kuala Lumpur. Undrede mig lidt over dette, min geografi er ikke helt fantastisk, så jeg gættede mig frem til at Jakarta måtte være Kuala Lumpurs gamle lufthavn, og ikke den nye, som hedder KLIA.
Efter at have snakket lidt med min nye sidekammerat, en spansk læge, boende i London, fik jeg af vide, at Jakarta er hovedstaden i Indonesien. Jeg var forvirret... Og frustreret over ikke at kunne skrive til Zafran, han måtte have været blevet meget forvirret.
Der var faktisk internet i flyveren, men en time kostede 9 euro - nej tak.
Det viste sig så, at flyet mellemlande (ja, åbenbart) i Kuala Lumpur, hvor ca. halvdelen af passagerene skulle ud og derefter skulle de resterende flyve videre til Jakarta. Har aldrig hørt om fly, der mellemlander og sætter nogle af, for derefter at flyve videre. Troede kun det var busser, der gjorde den slags.
Jeg landede i Kuala Lumpur og fik Wifi, og dermed forvirrede beskeder fra Zafran. Jeg fik rettet op på min fejl, men det betød også, at han ikke var i lufthavnen, da jeg ankom.
Jeg fulgtes i stedet med den spanske pige ind til KL sentral, som er hovedbanegården i Kuala Lumpur. Jeg fik sendt hende i den rigtig retning og gik hen på McD for at vente på Zafran.
Det tog noget tid før han kunne komme, men jeg fik noget at spise, hævet penge og købt simkort med internet :) (man bliver ret afhængig af internet og sin smartphone, eller jeg gør i hvert fald).
Efter lang tids venten kom Zafran endelig - det var så dejligt at se ham igen.
Vi kørte ind til Pavillion for at spise aftensmad (selvom jeg lige synes jeg havde spist morgenmad). Vi fik lækker mad, snakkede og han fik sin gave ;) En cap, som jeg havde lavet noget zendoodle på samt en Poul Pava krukke med dansk slik i :P
Før jeg tog afsted virkede det som om det var hundrede år siden jeg havde forladt Malaysia, men da jeg var tilbage, var det som om det var i går jeg var der. Kuala Lumpur lignede sig selv, og var så fantastisk som jeg huskede den. Jeg skulle endda vise vej, da Zafran skulle køre, hehe.. Så også det var, som det plejede, hehe.. Ikke alle har lige god stedsans ;) Jeg ejede ikke et kort over byen før min far kom på besøg og synes jeg skulle have et ;)
Da Zafran og jeg havde spist kørte han mig hen til der, hvor jeg skulle bo. Jeg har vist nævnt, at jeg havde lejet et værelse ved en ung mand. Jeg var lidt nervøs, men også spændt på at møde ham.
Zafran fik lov at gå med op og vi fik begge en lille rundvisning. Jeg var meget glad for, at han lige gik med og fik hilst og sagt noget ala pas godt på hende :)
Vi sagde farvel og godnat.
Jeg snakkede lidt med min lejer?!, lad os kalde ham H. Han lavede en kop te til os og vi snakkede lidt indtil jeg pænt bad om at få lov at gå i seng, hehe.. Jeg var ret træt efter ikke at have sovet så godt i flyet. Forresten så skal jeg de første tre dage dele værelse med en tysk pige. Men hun er heldigvis rigtig sød. Vi snakker godt, og det er rart, at der er en mere her.
Værelset, fine senge, Ikea sengetøj magen til det jeg har derhjemme og tja... Har nu fået pakket kufferten ud (der er et klædeskab ved siden af den lilla vasketøjskurv.
Stuen og køkken. Ikke fem stjernet eller særlig luksus agtigt, men det er nu helt acceptabelt til 99kr om dagen. Der er kun et badeværelse, men det har en fin størrelse, og en lås :P
Køkkenet er fint, men ret mangelfuldt. Fx er her en lille kasserolle, en kæmpegryde, en skarp kniv, to gafler og et par te skeer, fire tallerkner, to skåle og en del te krus :P Kunne godt have brugt en ovn, og en alm kniv måske, men vi er trods alt i Malaysia ;)
Udsigten fra den lille terrasse. Det er det ene twin tower, der lyser hvidt i baggrunden. Bor ret tæt på Dua, hvor jeg boede sidst, så det er helt perfekt, gå afstand til alt hvad jeg kender.
Havde muligvis lidt glemt hvor crazy varmt det er her. De første to dage 34 grader, feel like temperatur på 42 grader! Det er desværre regnsæsson, men det bliver temperaturen ikke lavere af ;)
Men elsker det, hellere lidt for varmt, end sne i April i Danmark.
Udsigten til den anden side fra altanen. Det ligger kun fem minutters gang fra børnehaven, hvor jeg arbejdede. Jeg besøgte dem i dag. Så sjovt at se dem alle igen, især lærerne, som havde glædet sig siden jeg fortalte, at jeg ville komme tilbage til Kuala Lumpur. Nogle af børnene kiggede underligt på mig mens andre ikke kunne huske mig. Der var dog fire piger, som godt kunne huske mig, den ene sagde flere gange "Miss Natasia - I love you". Så sødt. Jeg mødte også en pige, som var bedste veninde med min tidligere værtsfamilies yngste pige.
Jeg besøgte lidt forskellige klasser, og alt var mere eller mindre som det plejer. Der er også altid en der har fødselsdag i tree top house, så selvfølgelig var der lækker chokoladekage :D tak.. En femårig spillede flere forskellige melodier for os på klaver under fejringen.
I morgen skal jeg besøge en af mine tidligere kollegaer, som ikke ved, at jeg er i Kuala Lumpur. Hun er ikke længere på skolen, men hendes mor arbejder der stadig. Så har aftalt, at jeg mødes med moren på skolen kl. tre, og tager jeg med hende hjem og overrasker datteren ( som er på min alder).
Det var tydeligt, at se, at det var et meget dyrt sted, og følte mig underdressed, selvom jeg havde taget en pæn kjole på.
Efter en times tid deroppe tog vi videre for at spise sen aftensmad.
Min pool med skøn udsigt :D poolen er dejlig afkølende i denne hede, og dyb, men kan stadig bunde, og så kan man fint svømme et par baner :) og ellers bare ligge deroppe og nyde solen.
Er allerede blevet lidt mindre hvid, men heldigvis ikke rød endnu. Passer på :)
Til de af jer, der kender mig, så har jeg heller ikke ro i røven til at ligge deroppe hele dagen, så har været ude at gå i byen, shoppe lidt, spise is, drikke kolde smooties til 21 kr for en halv liter, og nydt parken midt i byen.
Første gåtur i byen, haha... Selfies bliver der en del af, når man rejser alene ;)Til de af jer, der kender mig, så har jeg heller ikke ro i røven til at ligge deroppe hele dagen, så har været ude at gå i byen, shoppe lidt, spise is, drikke kolde smooties til 21 kr for en halv liter, og nydt parken midt i byen.
Ved ikke lige hvor de der skyer pludselig kom fra, måtte søge læ i centret indtil byen var ovre :)
Pæn, og meget savnet udsigt.
Pæne træer i parken. Og palmer overalt <3
Har også allerede været i China Town, hvor man kan købe en masse billigt :D sko, tasker, ure, solbriller og en masse andet mere eller mindre ubrugeligt bras.Men de har også frisk frugt til 2,5 kr :D endnu en grund til at tage derhen. I går fik jeg vandmelon, men de har også ananas, æble, honningmelon, grape, mango, dragefrugt og mange andre slags.
Sådan ser det ud, når der er fyraften i Kuala Lumpur, lettere trafikkaos set fra en gangbro.
Fine krøller hva' ? :D poolvand og lækkert vejr er sagen ;) men os lidt varmt med alt det hår.
Udlandsdansker ;) haha... havde medbragt et rugbrød og dåseleverpostej :P så dette var lige min frokost. Det er billigt at spise ude, men også meget usundt, og os lidt trættende at skulle sidde på reataurant hele tiden. I går aftes lavede jeg en lækker pastasalat. Men der er virkelig mange retter man ikke kan lave, når man ikke har en ovn.
Når det regner må man finde på noget andet end at ligge ved poolen eller gå ture i byen, så i eftermiddags sad jeg og hæklede, mens jeg hørte musik og spiste medbragte lakridser ;)
Hvis jeg skulle vælge en butik som vi mangler i Sønderborg, så er det Juice Works. De laver simpelthen de bedste smooties. Denne med passionsfrugt, jordbær og mango. Og en stor koster kun 1,5kr mere end en lille, og det er en sund snack :D masser af det tak :D
Seriøst, hun har en striktrøje på, og lange bukser! Trøjen har endda rullekrave og ekstra lange ærmer. Jeg ville dø i den her varme, hvis jeg skulle have den på.
Alternativt pigtådshegn ;P
:)
Det må være nok i denne omgang ;)
Vender stærkt tilbage om et par dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar