1 måned efter hjemkomst

I dag er det den 6. september, hvilket betyder, at jeg har været tilbage i Danmark præcis én måned.
Jeg havde vist sagt, at sidste indlæg blev det sidste, men har alligevel valgt at lave et enkelt indlæg mere.
Må indrømme, at jeg lidt savner at skrive her på bloggen. Det er ikke det helt store, der er at skrive om, efter at jeg er kommet hjem, men lidt kan man vel altid fortælle. Min mormor savner vist også nye indlæg - hun er startet forfra med at læse hele bloggen ;) Jeg har egentlig også planer om at læse det hele igen. Jeg får nogle gange stillet nogle spørgsmål, som jeg ikke helt kan svare på. Måske vil jeg kunne, hvis jeg læser bloggen igen. Det drejer sig fx om, hvad jeg helt præcist har lært ved at være af sted, og hvordan jeg har udviklet mig, og hvorfor det var så anderledes. Det er sket langsomt, så jeg har ikke lagt så meget mærke til det, men jeg er sikker på, at hvis jeg læser noget af det gamle vil jeg kunne se forskel fra, hvad jeg tænker om tingene i dag. Men andre ting har jeg bestemt ikke glemt eller overset. Jeg husker tydeligt den første måned i institutionen, som nok har gjort størst indtryk på mig. Folk har også spurgt mig, hvad det bedste har været, jeg tror jeg vil svare ø-turen til Tioman med Zafran og Keimpe. Beslutningen om at tage af sted har nok været den største beslutning jeg har taget længe, og jeg har bestemt ikke fortrudt (nærmere fortrudt, at jeg tog hjem, haha.. Bare pjat..) Da det for første gang gik op for mig, at jeg skulle af sted, og være væk i et halvt år, var det med blandede følelser, men senere har jeg været så glad for at jeg tog beslutningen, og vil opfordre flere til at gøre det samme. Det er med få ord en oplevelse for livet.
Desværre føler jeg stadig at jeg bliver nødt til at begrænse mine historier om KL, da jeg indimellem får et indtryk af, at folk ikke kun gider høre om mine fantastiske oplevelser fra KL.
Efter jeg er kommet hjem har jeg os været meget følelsesladet, og i perioder haft let til tårer, men nu går det bedre.

Bloggen har haft stor betydning for mig mens jeg har været væk. Jeg oprette den mest for at mine nærmeste venner og familie kunne følge med i mit liv på den anden side af kloden (og så jeg ikke skulle gentage for mange gange på Skype m.m.). Men rigtig mange af mine bekendte, og folk som jeg ikke kendte har læst med, hvilket har været dejligt, og jeg er blevet rost på min måde at skrive og fortælle på - tak.
Jeg må indrømme, at jeg både har grinet højlydt over mine skønne og sjove minder, som jeg har skrevet om på bloggen, mens jeg andre gange også har grædt en tåre, fordi det jeg skrev var så betydningsfuldt for mig og til tider svært at skrive ned. Nogle ting har været nemme at sætte ord på, mens andre har været næsten umulige.
Jeg lavede et langt indlæg ca en uge efter min hjemkomst, dette er muligvis en fortsættelse deraf.
Jeg er ved at have vænnet mig til at være tilbage i Danmark, men så alligevel ikke helt. Jeg er begyndt at være glad for at bo i min egen lejlighed igen, og har fået lavet en masse mad og bagt i køkkenet. Indimellem er der dog et par ting, der kan være svære at finde, og jeg har taget mig selv i at stå at hakke løg (hvilket jeg hader) i stedet for at bruge min smarte løghakker.
Har holdt "velkommen hjem" fest for mig selv, og haft en del besøg - skønt.
Jeg har vist heller ikke fået fortalt, at jeg har haft besøg af min første værtsfamilie. De rejste jo hjem nogle måneder før mig, og var så tilfældigvis i nærheden weekenden efter jeg kom hjem. Det var super dejligt at se dem igen og snakke om, hvordan det var at være kommet hjem igen. Det havde heller ikke været helt nemt for dem. De var en super værtsfamilie, og takker dem mange gange for at ville have mig boende. En stor byrde lettede, da jeg endelig havde et sted at bo. Jeg har stadig billedet af pigerne stående, som jeg fik i afskedsgave.


Første gang da det gik op for mig, at jeg ikke skulle tilbage til KL foreløbig var nok da vi kørte over broen, men de efterfølgende dage tænkte jeg også meget på det. Nu tænker jeg i stedet på, hvornår jeg kan rejse tilbage.
Jeg fortalte en af mine veninder, at jeg godt kunne tænkte mig at komme tilbage til KL (ikke flytte derned permanent, men bare en måneds ferie, fx i februar, når jeg er færdiguddannet). Hun kunne slet ikke forstå, at jeg ikke var vildt glad for at være hjemme igen, og hvorfor jeg allerede ville tilbage til KL. Hun havde hørt fra en af de andre udenlandspraktikanter, at han havde det på samme måde. Min veninde sagde, at vi jo stadig var danskere, og kun havde boet i udlandet i seks måneder, hun undrede sig over, at man kunne savne det så meget allerede.
Jeg kan forestille mig, at det må være svært at sætte sig ind i, hvis man aldrig har været væk hjemmefra i mere end tre uger på ferie med familien el.lign. Jeg var som sagt alene af sted, hvilket gjorde at jeg havde ekstra brug for at finde en omgangskreds dernede. Det lykkedes, og jeg savner dem nu alle helt vildt. Både mine værtsfamilier, mine kollegaer, forskellige bekendte, og mine to helt fantastiske og undværlige venner. Jeg havde opbygget en omgangskreds og en hverdag, hvilket jeg alt sagde farvel til for en måned siden. Det var hårdt, at rejse derfra, men faktisk endnu hårdere at komme hjem igen. Jeg var blevet advaret om kulturchokket, når jeg kom hjem, men det har alligevel været rigtig hårdt psykisk. Jeg har haft gode dage, hvor jeg har nydt at være hjemme, og så har der været dage, hvor humøret har været i bund og savnet har været stort.
En helt anden ting, som jeg savner helt vildt, er det at snakke engelsk. Jeg var så stolt af mig selv, og virkelig glad for, at jeg var blevet så god til at kommunikere på engelsk. I starten var det hårdt, men til sidst nød jeg det. Nu er jeg bare så bange for, at jeg kommer til at glemme det, når det ikke bliver vedligeholdt. Jeg snakker nogle gange engelsk til /med mig selv, nogle gange mere bevidst end andre. Jeg vil gøre alt for ikke at glemme det. I starten kom jeg nogle gange til at bruge engelske ord i mine danske sætninger, fx sagde jeg: "Jeg hørte du sagde something", men det sker desværre ikke mere. Jeg prøver også at skrive med mine engelske venner. Pt har både Zafran og Keimpe dog meget travlt med skolen, så vi snakker ikke så meget sammen - savner dem helt vildt. Jeg vil meget gerne til Holland og besøge Keimpe, men det er svært midt i eksamensperioden, og når han har meget travlt med skolen, men det skal lykkedes. Tænker nogle gange på, hvad jeg vil vise Zafran i Danmark, hvis han nogensinde kom hertil. Han vil gerne herop, men det er svært, at spare så mange penge op, når man bor i Malaysia, og selv skal betale for sin uddannelse.

Som jeg også skrev i sidste indlæg er alle mine veninder rejst fra byen. Det er hårdt at undvære dem, savner især Anne og Stine. Jeg nåede at være en del sammen med Stine inden hun rejste til Barcelona, men savner de der impuls og uformelle møder. Anne så jeg først noget tid efter jeg var kommet hjem. Det var skønt endelig at se hende (og ikke gennem en computerskærm), men der var et par ting, der havde gjort, at savnet til KL var ret stort de få dage hun var hjemme. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg havde overskud til at være sammen med hende, jeg var ikke afslappet. Mine tanker var et andet sted, men jeg ville samtidig gerne se hende, når hun nu var i nærheden, og kun i et par dage. De dage havde jeg egentlig mest lyst til bare at være alene. Det havde intet med hende at gøre. Nu glæder jeg mig dog til, at vi skal være sammen i efterårsferien, og bare nyde det.
Lige de dage ville jeg egentlig helst bare have siddet hjemme alene, mens jeg andre dage helst kun vil være sammen med andre, og holde mig selv beskæftiget (ja, jeg er ikke nem at stille tilfreds).
Jeg læser nu på syvende semester, hvilket betyder, at jeg mere eller mindre skal sidde alene hjemme foran computeren og skrive eksamensopgaver, det næste halve år.
Utroligt så meget man tænker, når man bare går rundt derhjemme.... Kedsomhed og savn er en dårlig kombination.
Nå men 22. januar er jeg altså færdiguddannet pædagog, klar til at søge job, og pludselig voksen! Puha...

Og så lige lidt om min mor. I sidste indlæg skrev jeg, at jeg ikke havde set hende så meget efter jeg var kommet hjem, men det har ændret sig siden. Har været rigtig meget sammen med hende, og nyder at være hjemme ved hende igen. Vi har været meget sammen, og nu græder jeg ikke længere, når jeg cykler derfra. Jeg er hjemme de fleste dage, og hun har en del vagter og fridage, så vi kan være sammen, når andre er på arbejde/ i skole. Vi har endda startet vores egen lille løbeklub. Det er dejligt at have fået en løbemakker, og de overflødige kilo fra Malaysia skal væk, så jeg kan passe mine bukser igen, til når det bliver koldt i Danmark.
Jeg havde lidt glædet mig til at komme hjem til lækre lange bukser, bløde sweatre og mine allstar sko, men det ændrede sig efter et par dage, så savnede jeg at kunne gå i kjole og sandaler.

Til sidst et par små historier, som jeg har haft skrevet ned på en lille notesblok, men aldrig fået med på bloggen (tror jeg i hvert fald ikke):
Den sjoveste først. En pige og jeg leger fangeleg på legepladsen. Det er meget varmt, og jeg havde lange bukser på (det var lige efter arbejde, havde ikke nået at skifte). Jeg svedte meget, og bad om en pause. Pigen sad på klatetårnet og jeg stod overfor. Vi snakkede lidt, og hun konstaterede, at jeg svedte. Hun kørte sin finger ned langs min næse, hvorefter hun puttede den i munden. Jeg var meget chokeret over hendes handling samtidig med at jeg væmmes ved at hun lige havde smagt på mit sved. Hun sagde, at det smagte af mig, og vi grinede begge højt.
En pige på skolen fortalte mig en dag, at køer ikke brugte læbestift, ikke engang pige køer. Åh de kære små <3
Samme pige fortalte mig om en dame, der var gravid. Hun var sikker på, at babyen ville blive en pige, da den gravide var en pige, hehe. Jeg turde ikke spørge, hvem der så fødte drengebørn. 
Et eksempel på skolens hierarki. En køkkenmedarbejder var ved at tage noget drikkevand, da jeg kom ned i køkkenet for at fylde min drikkedunk. Jeg stillede mig ved siden af, men hun undskyldte og flyttede sig, så jeg kunne komme til før hun var færdig.
En dreng fik af vide, at han kun måtte få fem stykker frugt, læreren viste fem med fingrene. Drengen slog en high five i lærerens hånd og satte sig ned på sin plads uden at ligge de to ekstra stykker frugt tilbage. 
Jeg har os bare haft så mange fantastiske oplevelser, som man ikke ville kunne have fået her i Danmark. Jeg kom bl.a. lige i tanke om en ting kaldet bioluminescent phytoplankton bacteria, som kan ses her på billedet:

Jeg så det dog ikke i lige så ekstrem grad som her på billedet. Men nok nærmere som det ser ud mellem vandkanten og linjen længst til venstre. Det var på pangkor Island, da det var mørkt. Guiden fortalte mig, at det var en slags plankton, som havde en selvlysende effekt. Man kunne tage det op på fingrene os se lyset, der lidt efter forsvandt igen. Helt fantastisk. Det lykkedes mig dog ikke at tage et ordentligt billede, så lånte lige dette på nettet.

Hjemkomsten

Så er det blevet tid til et langt indlæg om, hvordan jeg har haft det med at komme hjem til Danmark. Jeg har nu næsten været hjemme i en uge. Præcis for en uge siden havde jeg faktisk forladt Kuala Lumpur, og sad i Singapore og ventede på mit næste fly.
Mine flyveture var meget stille og rolige. Den lange flyvetur på 13,5 time startede lige før midnat. Jeg havde holdt mig vågen indtil, så jeg havde bedre chancer for at falde i søvn i flyet. Jeg sad ved siden af et ældre ægtepar, som jeg snakkede en lille smule med. Jeg startede med at se en film, og håbede at der ville komme noget mad inden jeg ville lægge mig til at sove. Det gjorde der også, men først 01.30, men det var ventetiden værd; der kom meget lækker gullasch og ris, og vildt lækker chokolademousse til dessert. Omkring kl. 02 lagde jeg mig til at sove. Jeg havde købt en af de der oppustelige nakkepuder, det hjalp en del. Jeg følte dog ikke på noget tidspunkt, at jeg faldt helt i søvn, var hele tiden bevidst om min akavede stilling, som jeg prøvede at skifte mange gange. Da jeg senere synes, at jeg ikke rigtig havde lydt til at sove mere, eller forsøge derpå kiggede jeg på uret. Jeg blev meget glad, da jeg så at klokken var 9.40, hvilket ville sige, at der kun var omkring 3 timer tilbage. Jeg havde nok sovet mere end jeg troede. Jeg satte en film på, og en lille time senere kom der morgenmad. Den sidste time gik meget hurtigt. Jeg havde så lige lidt ventetid i London før jeg skulle flyve videre til Hamborg, hvor jeg ville blive hentet.
Jeg ankom til Hamborg i onsdags kl. 10, ca. 20min forsinket. Min far og søster hentede mig, og min søster havde lavet et meget fint velkommen hjem skilt. Jeg troede jeg ville have haft svært ved at holde tårerne tilbage, men det gik. Det var værre dengang jeg sad i taxien på vej til Kuala Lumpur lufthavn. Min mor skulle arbejde og kunne desværre derfor ikke komme med ned og hente mig i lufthavnen. Mine brødre skulle være på efterskole kl. 14, så de var ikke taget med i tilfælde af, at jeg ville blive forsinket, og de så derfor ikke kunne nå det til tiden.

Turen hjemad var en smule lang, men vi snakkede det meste af tiden, og de havde taget min anden ynglingsfrugt med, så et par nektariner fik vi også spist. Da vi nærmede os mine forældres hus kunne jeg se, at de havde hejst flaget og pyntet indkørslen med flag. Vi kørte ned af indkørslen og for enden stod mine brødre (og den enes kæreste) og min mormor. Jeg opdagede hurtigt min mor, der havde prøvet at gemme sig. Hun havde fået byttet sin vagt, så jeg var meget glad for, at hun var hjemme og ikke på arbejde indtil kl. 23. Jeg fik hilst på dem alle og vi gik indenfor, selvom det faktisk var utrolig godt vejr udenfor, solskin og omkring 26 grader. Vi spiste frokost og jeg fandt de sports T-shirt og toppe, som jeg havde købt til mine brødre. Derefter skulle mine forældre køre mine brødre på efterskole. Min søster og jeg tog hjem i min lejlighed for at begynde at pakke min kuffert ud. Takker min søster mange gange for at løfte min 26,6kg tunge kuffert op på anden sal. Jeg åbnede kufferten, og så begyndte hele lejligheden straks at rode. Lidt senere kom min bedste veninde Stine også forbi. Min anden bedste veninde er flyttet til Århus mens jeg var væk, så hende går der lige et par dage endnu før jeg ser. Om aftenen var jeg hjemme og spise grillmad ved mine forældre, og så var det hjem og i seng - var meget træt da klokken blev ti.
* Lige da jeg kom ind i min lejlighed, og så alle mine efterladte ting, følte jeg mig meget underligt tilpas. Det var som om det ikke rigtig var min lejlighed, den havde stået tom så længe, men alligevel var det en dejlig fornemmelse og gensynsglæde med alle ens ting. Jeg var på dette tidspunkt glad for at være hjemme, og glad for at se min familie og veninde, men på den anden side savnede jeg allerede Kuala Lumpur. Jeg var slet ikke klar til at forlade det endnu. Så jeg var samtidig ret trist over at være hjemme, og have forladt Kuala Lumpur. En af grundene til at afskeden var hård var, at jeg ikke ved, hvornår jeg får mulighed for at komme tilbage. Jeg har ikke planer om at flytte derned, men vil helt bestemt gerne på besøg dernede. Jeg var blevet utrolig glad for at bo i KL, og der er mange ting jeg kommer til at savne. De første par dage efter at jeg var kommet hjem havde jeg det faktisk lidt som om jeg skulle af sted igen. Som om jeg bare lige var hjemme på et kort besøg, og skulle "hjem" til KL igen ugen efter eller sådan noget. Men sådan var det jo ikke. Jeg skulle nu indstille mig på at bo i Danmark igen, og få en hverdag til at fungere her. Jeg skulle vænne mig til en ny tidszone (nogle gange, når jeg vil skrive til mine danske venner om formiddagen tænker jeg, at de sover, og at det er nat, men det er det jo slet ikke - vi er i samme tidszone nu). Der er mange ting man skal vænne sig til efter man er kommet hjem, ikke kun, at man selv skal gøre rent og lave mad hver dag, men at man har en helt anden hverdag her, og ikke kan lave de samme ting om eftermiddagen. De sidste par dage har jeg haft lidt svært med at dem derhjemme bare passer deres normale hverdag. Jeg forventer ikke, at alle sætter deres hverdag på pause bare fordi jeg er kommet hjem fra det store udland. Jeg har faktisk ikke været ret meget sammen med min mor eller søster siden jeg er kommet hjem. Vi var sammen den første dag, og siden har vi ikke været sammen mere end en time af gangen. Min mor har haft mange skæve arbejdsvagter, og jeg har da os haft lidt at lave. Men alle her i Danmark er stort set som da jeg forlod dem, og jeg har oplevet så meget, som de har svært ved at sætte sig ind i. Jeg vil gerne fortælle en hel masse, men det er som om folk hurtigt har fået nok. Og jeg føler allerede, at hver gang jeg nævner noget om, da jeg var i Kuala Lumpur, tænker folk "åh nej - nu igen, kan hun ikke snakke om andet eller hva'?"
* Jeg kan ikke sige præcis hvad det er i KL som jeg savner, men nok bare en god blanding af det hele.
*Min hverdag var meget enkel, jeg havde meget frihed, vejret var skønt, og jeg nød at bo ved en værtsfamilie. Jeg kunne godt kede mig i Kuala Lumpur, men samtidig synes jeg altid der var noget at lave, man kunne gå en tur i den dejlige by, eller man kunne svømme en tur i poolen. Jeg var også ret glad for vejret dernede. Efter jeg er kommet hjem har jeg allerede frosset mere end jeg har gjort de sidste seks måneder. Om dagen, og når solen skinner er vejret i Danmark fint, men når det regner og er koldt, især om aftenen er det ikke så sjovt, glemmer også konstant at tage en trøje med, når jeg kommer sent hjem.
* Jeg vidste godt, at jeg ville komme til at savne Kuala Lumpur, og også mine venner dernede, men troede alligevel, at jeg ville være mere glad for at være hjemme igen. Min søster undrede sig meget over, at jeg ikke fik en dejlig fornemmelse i maven, da vi kørte over broen og kunne se byen jeg bor i, første gang efter seks måneder. Da jeg efter tre fire dage var færdig med at pakke ud og rydde op var det pludselig som om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg havde hilst på den nærmeste familie og venner, jeg havde gået en tur i Sønderborg, og set de små ændringer der var sket. Men nu går det lidt bedre. Jeg er begyndt at passe børn igen, og er fortsat på min gamle arbejdsplads, hvor jeg har været en del timer de sidste to dage. Jeg nyder også at være hjemme i mit køkken, og har afprøvet min nye juicer et par gange. Jeg har også været ude at handle fem gange; måske lige rigeligt, men jeg kedede mig, og kan godt lide at handle. Man skal dog lige vænne sig til, at de her ikke pakker ens varer i gratis poser for én, heh. Det går bedre med at få tiden til at gå, og begynder langsomt at vænne mig til tanken om min nye hverdag i Danmark. Men jeg synes det er ret skræmmende, at man så hurtigt kommer tilbage til sin gamle hverdag. Nogen ting og møder føltes som om det også skete i sidste ugen, mens andre ligger lang væk (kunne fx ikke huske hvordan min skræller så ud, så ledte længe i køkkenskuffen).
* Jeg glemmer ikke mine oplevelser foreløbig, men jeg tror hurtigt, at folk glemmer jeg har været væk. Der er mange, der er glade for, at jeg er kommet hjem igen. Jeg er også glad for at se dem, men samtidig minder det mig om, at jeg nu er i Danmark og ikke i dejlige Kuala Lumpur. Jeg havde vænnet mig til kun at se familie og venner gennem skype, men nu kan jeg se dem i virkeligheden, ret underligt. Jeg synes bare ikke, at jeg har haft nok tid med min familie. Selvfølgelig er der masser af tid til at se dem i fremtiden, men bliver alligevel lidt ked af det, hver gang jeg tager derfra. Vi har været væk fra hinanden så lang tid, og nu kan man pludselig bare se dem en halv time og så gå hjem igen. Der er mange ting jeg gerne vil snakke om, men det er som om der ikke er tid. Danskernes travle hverdag er som den altid har været.
* Min hverdag har også ændret sig ved, at jeg har flere aftaler at holde styr på, og flere ting at tage stilling til. Det er lige noget man skal vænne sig til igen, og ikke gå ned med stress fordi to aftaler falder på samme dag. 
* En anden ting der pt er lidt svært er tanken om, at min ene bedste veninde nu bor to timer væk fra mig, og ikke under 5 minutter ligesom hun har gjort de sidste 20år. Min anden bedste veninde flytter til Barcelona på ubestemt tid fra på mandag. Mange af mine tidligere klassekammerater er også flyttet til større byer for at studere.
* Jeg prøver at vedligeholde mit engelsk, men det er svært. Den eneste måde jeg kan gøre det på er at skrive med mine engelsktalende venner og se nogle engelske film. Inden jeg forlod KL var jeg begyndt at tænke en del på engelsk, og jeg var meget glad for hvilke sproglige fremskridt jeg havde gjort. Mine venner og kollegaer havde også lagt mærke til det, og roste mig for det. Da jeg ankom havde jeg bestemt ikke noget stort ordforråd og var meget usikker på mit engelsk, men det blev meget bedre. Jeg brugte mit engelsk hver dag, og endnu mere efter min danske værtsfamilie var rejst, og kun var blandt engelsktalende mennesker. Jeg klarede det, og er meget stolt af mig selv, og håber virkelig ikke, at jeg glemmer det. Jeg savner faktisk lidt at snakke engelsk. I starten var det anstrengende, men til sidst meget sjovt. Engelsk er et fantastisk sprog, som giver én en hel masse flere muligheder. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at alle mennesker på gaden snakker dansk. Det er simpelthen så underligt at man pludselig kan forstå alle omkring sig. Det kan man vist kun sætte sig ind i, hvis man har været i et andet land meget længe. I KL lyttede jeg meget til hvilket sprog folkene snakkede, der var rigtig mange forskellige sprog. I starten da jeg kom hjem, og gik på gaden tænkte jeg automatisk; eej, der er en dansker!
* Efter jeg er kommet hjem prøver jeg også at leve lidt sundere, og fortsætte på den motion jeg var begyndt på dernede i starten af juli. Det var dog lidt nemmere i KL, hvor jeg havde fitness og pool i baghaven. Men jeg prøver at løbe en lille tur, når vejret er til det (her til aften var det regn (igen!) og kun 13 grader. Men heldigvis er det på nuværende tidspunkt længe lyst om aftenen). Det er ikke fordi jeg er blevet vildt tyk, men lidt af den usunde mad har da sat sig. Jeg vil gerne tilbage til den vægt og form jeg havde før jeg tog af sted. Det er ikke noget der sker på 2 uger, men jeg arbejder stille og roligt på det.
* Jeg har i går været ude at køre bil igen for første gang. Det gik heldigvis fint. Jeg var ellers lidt bange for, om jeg ville komme til at tro jeg skulle køre i venstre side. Havde 100% vænnet mig til trafikretningen dernede. Jeg er som fodgænger heller ikke blevet kørt ned endnu, 7-9-13.

Oprydning

 Så er jeg tilbage i Danmark. Det er ret underligt at være hjemme igen. Jeg vil skrive et længere indlæg senere om det at komme hjem igen, men nu kommer der lige lidt billeder fra, hvad jeg har lavet de sidste fire-fem dage.

 Smoothie og kage, som jeg forkælede mig selv med på min sidste dag i Kuala Lumpur.

 Jeg måtte have 23kg + 7kg + computertaske med hjem. Det var ikke helt nok. Min kuffert endte med at veje 26.6kg. Jeg var ret nervøs i første lufthavn. Ville de bede mig tage noget ud, skulle jeg betale overvægt eller ville de lade mig få det hele med. Den ansatte kiggede på vægten og derefter på sin kollega, som lavede en henkastet bevægelse med hånden, hvilket betød, at jeg fik alle 26.6kg gratis med. Min håndbagage, som var min "lille" backpacker rygsæk måtte veje 7 kg, men vejede 9.8kg sidst jeg vejede den, og puttede lidt mere i efterfølgende. Min computertaske var min Fjällräven, som var ret proppet, og nok vejede mindst fem kilo. 

Jeg var meget glad for at have fået så meget med hjem. Næste problem kom så da jeg kom hjem, og fik åbnet taskerne. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle gøre af alle mine ting. Det var jo ikke fordi skabene og skufferne derhjemme var tomme. Jeg havde også købt en del nyt i Malaysia, så før jeg kunne rydde op og pakke væk blev jeg nødt til at sortere ud i mine gamle ting. Havde også inden hjemrejse tænkt, at jeg skulle rydde op, når jeg kom hjem. Efter at have levet i Malaysia i 6mdr med så få ting har jeg lært, at man godt kan undvære noget. Det betyder bestemt ikke, at jeg smider alt ud, som jeg ikke har haft med, men det trængte til en gang oprydning og sortering.

Hvis man får ryddet op og smidt noget til genbrug kan man også nemmere nyde de ting man har.
Pga. jetlag er jeg vågnet halv syv hver morgen siden jeg er kommet hjem, og er så ellers bare gået i gang med oprydningen. Har brugt rigtig mange timer de sidste par dage, men nu er jeg helt færdig. Fik lidt travlt til sidst, da jeg fik et telefonopkald om, at jeg ville få gæster tre timer senere. Men jeg nåede at gøre det meget præsentabelt.

 Indholdet af et styks kuffert kan fylde ret meget, når det bliver spredt ud over en hel lejlighed.
Nu er de fleste souvenirers givet væk og jeg har fundet plads til resten.

 Souvenirs fra alle de steder jeg har været i de seneste seks måneder.
Kuala Lumpur, Bali, Pangkor, Langkawi, Tioman og Perth.

 Mit pæne opryddede soveværelse, og ginen har fået lov at låne min blå strandkjole.

 Sengetøj, håndklæder, sportstøj, kreative ting, kosmetik og meget mere.

 Heriblandt en del nyt :D det er så dejligt at have sit tøj på bøjler.

 Resten af mit tøj. Der er mere end rigeligt tilbage selvom jeg har sorteret meget ud. Øverst sidder mine to sneugler. Den ene har jeg købt i Canada og den anden var en afskedsgave fra min sidste værtsfamilie.

 Min stue :) og velkommen hjem blomster fra min mormor.

Souveniers / overfyldt køleskab. Har her samlet en masse billeder m.m. fra Malaysia og mine ferier. Har også hængt nogle penge fra Bali op. De havde en hel tosset valuta, så det er ikke fordi jeg har 6000kr hængene ;) Har endnu ikke besluttet hvad jeg skal gøre med de mange fine tegninger, som børnene har lavet til mig.

1 dag tilbage

 I går aftes modtog jeg denne mail, og "No, I'm not ready to fly", har dog lige printet mit boardingpass.

Det er helt utroligt så hurtigt tiden er gået siden jeg kom hjem fra Langkawi, og egentlig siden jeg kom herned.

I dag er min sidste dag i KL og i aften flyver jeg hjemad. I morgen tidlig (dansk tid) lander jeg i Hamborg, hvor min far og søster kommer og henter mig. Det virker så uvirkeligt.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem og se familien og vennerne igen, men jeg føler bare ikke, at jeg er klar til at tage hjem endnu. Jeg er slet ikke færdig med KL endnu, der er så meget jeg gerne vil nå endnu, men ikke rigtig noget jeg skal nå. I dag har jeg dog tænkt mig at bruge noget tid ved poolen, og så har jeg 150RM tilbage, som jeg gerne skulle nå at bruge, men jeg har ikke mere plads i kufferten. 

Jeg må medbringe 23 kg + 7 kg håndbagage + computertaske/fjällräven. 

Indtil videre vejer min kuffert 22,13 og mangler stadig en del tøj og nogle af mine toiletsager, og mine nike free, som der overhovedet ikke er plads til. Min håndbagage (som skulle være min back-up, hvis kufferten var for tung) vejer allerede 8,6kg. Den sidste taske har jeg ikke vejet, men fyldt bliver den i hvert fald. 

Har pt lidt ondt i maven, og kunne slet ikke sove i nat, ved ikke om det var fordi jeg var spændt, nervøs for min bagage eller bare lidt trist over allerede at skulle forlade det hele.

Min mor og far har været så søde at rengøre min lejlighed før jeg kommer hjem, jeg er meget taknemmelig. Jeg var med på skype, også da støvsugeren var tændt - lyder skønt gennem skype, haha..

Til sidst lidt praktisk information:
Jeg tager en taxi til lufthavnen omkring 4pm, da trafikken sikkert er langsom på det tidspunkt.
Jeg kan ikke tjekke ind hjemmefra til det første fly, så må hellere være der i god tid.
7.45pm flyver jeg til Singapore, som tager en time og ti minutter.
11.05pm flyver jeg til London (turen tager 13 timer og 25 min)
Kl. 7.05 flyver jeg fra London til Hamborg, hvor jeg lander 9.40.  

Det var den billigste rejse jeg kunne finde den dag, og som varede under 20 timer i alt, men det er godt nok en lang flyvetur, os lidt skørt, at man først flyver sydpå og så for meget til vest (London). 

Åh jeg kommer til at savne Kuala Lumpur <3