Hjemkomsten

Så er det blevet tid til et langt indlæg om, hvordan jeg har haft det med at komme hjem til Danmark. Jeg har nu næsten været hjemme i en uge. Præcis for en uge siden havde jeg faktisk forladt Kuala Lumpur, og sad i Singapore og ventede på mit næste fly.
Mine flyveture var meget stille og rolige. Den lange flyvetur på 13,5 time startede lige før midnat. Jeg havde holdt mig vågen indtil, så jeg havde bedre chancer for at falde i søvn i flyet. Jeg sad ved siden af et ældre ægtepar, som jeg snakkede en lille smule med. Jeg startede med at se en film, og håbede at der ville komme noget mad inden jeg ville lægge mig til at sove. Det gjorde der også, men først 01.30, men det var ventetiden værd; der kom meget lækker gullasch og ris, og vildt lækker chokolademousse til dessert. Omkring kl. 02 lagde jeg mig til at sove. Jeg havde købt en af de der oppustelige nakkepuder, det hjalp en del. Jeg følte dog ikke på noget tidspunkt, at jeg faldt helt i søvn, var hele tiden bevidst om min akavede stilling, som jeg prøvede at skifte mange gange. Da jeg senere synes, at jeg ikke rigtig havde lydt til at sove mere, eller forsøge derpå kiggede jeg på uret. Jeg blev meget glad, da jeg så at klokken var 9.40, hvilket ville sige, at der kun var omkring 3 timer tilbage. Jeg havde nok sovet mere end jeg troede. Jeg satte en film på, og en lille time senere kom der morgenmad. Den sidste time gik meget hurtigt. Jeg havde så lige lidt ventetid i London før jeg skulle flyve videre til Hamborg, hvor jeg ville blive hentet.
Jeg ankom til Hamborg i onsdags kl. 10, ca. 20min forsinket. Min far og søster hentede mig, og min søster havde lavet et meget fint velkommen hjem skilt. Jeg troede jeg ville have haft svært ved at holde tårerne tilbage, men det gik. Det var værre dengang jeg sad i taxien på vej til Kuala Lumpur lufthavn. Min mor skulle arbejde og kunne desværre derfor ikke komme med ned og hente mig i lufthavnen. Mine brødre skulle være på efterskole kl. 14, så de var ikke taget med i tilfælde af, at jeg ville blive forsinket, og de så derfor ikke kunne nå det til tiden.

Turen hjemad var en smule lang, men vi snakkede det meste af tiden, og de havde taget min anden ynglingsfrugt med, så et par nektariner fik vi også spist. Da vi nærmede os mine forældres hus kunne jeg se, at de havde hejst flaget og pyntet indkørslen med flag. Vi kørte ned af indkørslen og for enden stod mine brødre (og den enes kæreste) og min mormor. Jeg opdagede hurtigt min mor, der havde prøvet at gemme sig. Hun havde fået byttet sin vagt, så jeg var meget glad for, at hun var hjemme og ikke på arbejde indtil kl. 23. Jeg fik hilst på dem alle og vi gik indenfor, selvom det faktisk var utrolig godt vejr udenfor, solskin og omkring 26 grader. Vi spiste frokost og jeg fandt de sports T-shirt og toppe, som jeg havde købt til mine brødre. Derefter skulle mine forældre køre mine brødre på efterskole. Min søster og jeg tog hjem i min lejlighed for at begynde at pakke min kuffert ud. Takker min søster mange gange for at løfte min 26,6kg tunge kuffert op på anden sal. Jeg åbnede kufferten, og så begyndte hele lejligheden straks at rode. Lidt senere kom min bedste veninde Stine også forbi. Min anden bedste veninde er flyttet til Århus mens jeg var væk, så hende går der lige et par dage endnu før jeg ser. Om aftenen var jeg hjemme og spise grillmad ved mine forældre, og så var det hjem og i seng - var meget træt da klokken blev ti.
* Lige da jeg kom ind i min lejlighed, og så alle mine efterladte ting, følte jeg mig meget underligt tilpas. Det var som om det ikke rigtig var min lejlighed, den havde stået tom så længe, men alligevel var det en dejlig fornemmelse og gensynsglæde med alle ens ting. Jeg var på dette tidspunkt glad for at være hjemme, og glad for at se min familie og veninde, men på den anden side savnede jeg allerede Kuala Lumpur. Jeg var slet ikke klar til at forlade det endnu. Så jeg var samtidig ret trist over at være hjemme, og have forladt Kuala Lumpur. En af grundene til at afskeden var hård var, at jeg ikke ved, hvornår jeg får mulighed for at komme tilbage. Jeg har ikke planer om at flytte derned, men vil helt bestemt gerne på besøg dernede. Jeg var blevet utrolig glad for at bo i KL, og der er mange ting jeg kommer til at savne. De første par dage efter at jeg var kommet hjem havde jeg det faktisk lidt som om jeg skulle af sted igen. Som om jeg bare lige var hjemme på et kort besøg, og skulle "hjem" til KL igen ugen efter eller sådan noget. Men sådan var det jo ikke. Jeg skulle nu indstille mig på at bo i Danmark igen, og få en hverdag til at fungere her. Jeg skulle vænne mig til en ny tidszone (nogle gange, når jeg vil skrive til mine danske venner om formiddagen tænker jeg, at de sover, og at det er nat, men det er det jo slet ikke - vi er i samme tidszone nu). Der er mange ting man skal vænne sig til efter man er kommet hjem, ikke kun, at man selv skal gøre rent og lave mad hver dag, men at man har en helt anden hverdag her, og ikke kan lave de samme ting om eftermiddagen. De sidste par dage har jeg haft lidt svært med at dem derhjemme bare passer deres normale hverdag. Jeg forventer ikke, at alle sætter deres hverdag på pause bare fordi jeg er kommet hjem fra det store udland. Jeg har faktisk ikke været ret meget sammen med min mor eller søster siden jeg er kommet hjem. Vi var sammen den første dag, og siden har vi ikke været sammen mere end en time af gangen. Min mor har haft mange skæve arbejdsvagter, og jeg har da os haft lidt at lave. Men alle her i Danmark er stort set som da jeg forlod dem, og jeg har oplevet så meget, som de har svært ved at sætte sig ind i. Jeg vil gerne fortælle en hel masse, men det er som om folk hurtigt har fået nok. Og jeg føler allerede, at hver gang jeg nævner noget om, da jeg var i Kuala Lumpur, tænker folk "åh nej - nu igen, kan hun ikke snakke om andet eller hva'?"
* Jeg kan ikke sige præcis hvad det er i KL som jeg savner, men nok bare en god blanding af det hele.
*Min hverdag var meget enkel, jeg havde meget frihed, vejret var skønt, og jeg nød at bo ved en værtsfamilie. Jeg kunne godt kede mig i Kuala Lumpur, men samtidig synes jeg altid der var noget at lave, man kunne gå en tur i den dejlige by, eller man kunne svømme en tur i poolen. Jeg var også ret glad for vejret dernede. Efter jeg er kommet hjem har jeg allerede frosset mere end jeg har gjort de sidste seks måneder. Om dagen, og når solen skinner er vejret i Danmark fint, men når det regner og er koldt, især om aftenen er det ikke så sjovt, glemmer også konstant at tage en trøje med, når jeg kommer sent hjem.
* Jeg vidste godt, at jeg ville komme til at savne Kuala Lumpur, og også mine venner dernede, men troede alligevel, at jeg ville være mere glad for at være hjemme igen. Min søster undrede sig meget over, at jeg ikke fik en dejlig fornemmelse i maven, da vi kørte over broen og kunne se byen jeg bor i, første gang efter seks måneder. Da jeg efter tre fire dage var færdig med at pakke ud og rydde op var det pludselig som om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg havde hilst på den nærmeste familie og venner, jeg havde gået en tur i Sønderborg, og set de små ændringer der var sket. Men nu går det lidt bedre. Jeg er begyndt at passe børn igen, og er fortsat på min gamle arbejdsplads, hvor jeg har været en del timer de sidste to dage. Jeg nyder også at være hjemme i mit køkken, og har afprøvet min nye juicer et par gange. Jeg har også været ude at handle fem gange; måske lige rigeligt, men jeg kedede mig, og kan godt lide at handle. Man skal dog lige vænne sig til, at de her ikke pakker ens varer i gratis poser for én, heh. Det går bedre med at få tiden til at gå, og begynder langsomt at vænne mig til tanken om min nye hverdag i Danmark. Men jeg synes det er ret skræmmende, at man så hurtigt kommer tilbage til sin gamle hverdag. Nogen ting og møder føltes som om det også skete i sidste ugen, mens andre ligger lang væk (kunne fx ikke huske hvordan min skræller så ud, så ledte længe i køkkenskuffen).
* Jeg glemmer ikke mine oplevelser foreløbig, men jeg tror hurtigt, at folk glemmer jeg har været væk. Der er mange, der er glade for, at jeg er kommet hjem igen. Jeg er også glad for at se dem, men samtidig minder det mig om, at jeg nu er i Danmark og ikke i dejlige Kuala Lumpur. Jeg havde vænnet mig til kun at se familie og venner gennem skype, men nu kan jeg se dem i virkeligheden, ret underligt. Jeg synes bare ikke, at jeg har haft nok tid med min familie. Selvfølgelig er der masser af tid til at se dem i fremtiden, men bliver alligevel lidt ked af det, hver gang jeg tager derfra. Vi har været væk fra hinanden så lang tid, og nu kan man pludselig bare se dem en halv time og så gå hjem igen. Der er mange ting jeg gerne vil snakke om, men det er som om der ikke er tid. Danskernes travle hverdag er som den altid har været.
* Min hverdag har også ændret sig ved, at jeg har flere aftaler at holde styr på, og flere ting at tage stilling til. Det er lige noget man skal vænne sig til igen, og ikke gå ned med stress fordi to aftaler falder på samme dag. 
* En anden ting der pt er lidt svært er tanken om, at min ene bedste veninde nu bor to timer væk fra mig, og ikke under 5 minutter ligesom hun har gjort de sidste 20år. Min anden bedste veninde flytter til Barcelona på ubestemt tid fra på mandag. Mange af mine tidligere klassekammerater er også flyttet til større byer for at studere.
* Jeg prøver at vedligeholde mit engelsk, men det er svært. Den eneste måde jeg kan gøre det på er at skrive med mine engelsktalende venner og se nogle engelske film. Inden jeg forlod KL var jeg begyndt at tænke en del på engelsk, og jeg var meget glad for hvilke sproglige fremskridt jeg havde gjort. Mine venner og kollegaer havde også lagt mærke til det, og roste mig for det. Da jeg ankom havde jeg bestemt ikke noget stort ordforråd og var meget usikker på mit engelsk, men det blev meget bedre. Jeg brugte mit engelsk hver dag, og endnu mere efter min danske værtsfamilie var rejst, og kun var blandt engelsktalende mennesker. Jeg klarede det, og er meget stolt af mig selv, og håber virkelig ikke, at jeg glemmer det. Jeg savner faktisk lidt at snakke engelsk. I starten var det anstrengende, men til sidst meget sjovt. Engelsk er et fantastisk sprog, som giver én en hel masse flere muligheder. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at alle mennesker på gaden snakker dansk. Det er simpelthen så underligt at man pludselig kan forstå alle omkring sig. Det kan man vist kun sætte sig ind i, hvis man har været i et andet land meget længe. I KL lyttede jeg meget til hvilket sprog folkene snakkede, der var rigtig mange forskellige sprog. I starten da jeg kom hjem, og gik på gaden tænkte jeg automatisk; eej, der er en dansker!
* Efter jeg er kommet hjem prøver jeg også at leve lidt sundere, og fortsætte på den motion jeg var begyndt på dernede i starten af juli. Det var dog lidt nemmere i KL, hvor jeg havde fitness og pool i baghaven. Men jeg prøver at løbe en lille tur, når vejret er til det (her til aften var det regn (igen!) og kun 13 grader. Men heldigvis er det på nuværende tidspunkt længe lyst om aftenen). Det er ikke fordi jeg er blevet vildt tyk, men lidt af den usunde mad har da sat sig. Jeg vil gerne tilbage til den vægt og form jeg havde før jeg tog af sted. Det er ikke noget der sker på 2 uger, men jeg arbejder stille og roligt på det.
* Jeg har i går været ude at køre bil igen for første gang. Det gik heldigvis fint. Jeg var ellers lidt bange for, om jeg ville komme til at tro jeg skulle køre i venstre side. Havde 100% vænnet mig til trafikretningen dernede. Jeg er som fodgænger heller ikke blevet kørt ned endnu, 7-9-13.