Langkawi

Fra jeg kom hjem fra Perth og indtil jeg skulle flyve til Danmark var der præcis to uger. Det viste sig at være lidt lang tid, når man ikke skulle arbejde, en af ens venner var rejst, og den anden havde travlt, og ens værtsfamilie heller ikke er hjemme. Og så lang tid tager det alligevel heller ikke at proppe alle mine ting i kufferten. De første par dage gik hurtigt nok, og blev brugt på en del shopping og en lille smule motion. Fredag besøgte jeg børnehaven for en sidste gang. Havde en rigtig god dag der, men det var os lidt hårdt at skulle sige farvel til dem alle endnu engang. To af lærerne havde inviteret mig ud at spise, og der kom så tre ekstra lærere med, og de havde købt KL souvenirers til mig, hehe. Vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg har også fået bagt det sidste rugbrød (efter jeg havde solgt to pakker, havde fået lidt rigelige leverancer), og noget knækbrød - lækkert. Jeg havde nået mange af de ting jeg gerne ville inden jeg skulle rejse hjem, men der var stadig mange dage tilbage. Jeg tog derfor en ret hurtig beslutning om at booke en mini ferie til øen Langkawi (nord Malaysia). Jeg var der med min familie for syv år siden, men kan ikke huske så meget derfra, så tænkte det kunne være sjovt at komme derhen igen. Jeg fandt flybilletter tur retur til omkring 350kr. Når det er så billigt er det også svært at lade vær', og hvornår får jeg lige chancen for at komme til Langkawi igen. Jeg skulle også have et sted at overnatte, så jeg booket et billigt hostel, der havde fået rigtig gode anmeldelser. Lige efter jeg havde booket var jeg faktisk lidt nervøs for om det nu var den rigtige beslutning, at tage fire dage alene på ø-tur, men jeg sagde til mig selv; "hvad er det værste der kan ske, og er det ikke bedre at kede sig på en smuk ø, end alene i en lejlighed i KL?" Svaret var jo ;) og da det nærmede sig glædede jeg mig også. Især fordi vejret i KL ikke er ret godt for tiden, der er en del haze, så man skal helst ikke være udenfor for længe af gangen. Pt. er klokken to om eftermiddagen og det er så dystert, at man næsten skal have lyset tændt.

I mandags var jeg blevet inviteret med nogle af mine tidligere kollega til en af deres hjembyer, hvor vi skulle bade i forskellige vandfald. Det var rigtig sødt af dem at invitere mig med. Jeg blev hentet kl. otte om morgenen, og så kørte vi ellers ud på landet. Det var en god (og lang) dag. Det var ikke et sted jeg nogensinde selv ville eller kunne finde ud til. Det eneste trælse var dog, at de snakkede kinesisk/ malaysisk 90% af tiden, kun når de snakkede direkte til mig var det på engelsk. Snakkede dog en del med en af mine unge kollegaer om eftermiddagen. Jeg fortalte hende og hendes mand om min tur til Langkawi. De sagde, at de også rigtig gerne ville på en mini ferie. De overvejede meget at tage af sted også. Omkring klokken halv otte blev jeg kørt hjem igen, og jeg aftalte med min unge kollega, at vi ville ringe sammen om aftenen, når de havde kigget på flybilletter. Senere ringede de, og sagde, at de havde booket det samme fly som mig. Vi bestilte sæder tæt på hinanden, og de tilbød endda at hente mig hjemme tidlig tirsdag morgen, så jeg slap for at tage toget ud i lufthavnen.
Det blev tirsdag morgen og de kom og hentede mig som aftalt.

 Vi skulle flyve med Malindo Air, som var billigere end Air Asia. Jeg blev meget glad og overrasket, da jeg så, at vi havde egen TV-skærm, og senere også fik udleveret både vand og kiks. Flyveturen varede en time, hehe.

 Kort før landing, meget pæn udsigt! Jeg glædede mig allerede til at komme til stranden. Piloten sagde, at det var 37 grader udenfor. Der var solskin og ingen haze, yay!

 Da vi ankom til øen lejede min kollega og hendes mand en bil, og derefter kørte de mig hen til mit hostel inden de kørte hen til deres eget sted. Jeg stej ud af bilen og blev mødt af hostelejeren, der sagde hej Natasia, velkommen til Langkawi. Han viste mig ind til mit værelse. Jeg fik den nederste køje, og skulle dele værelse med tre andre piger. To tyskere og en englænder. På værelset ved siden af boede to koreanske piger, som jeg senere var meget sammen med. Det var et meget fint og rent hostel. Vi havde hver et et stort skab med lås. Der var endda morgenmad inkluderet, dog kun toast, marmelade, peanutbutter, kaffe og te. Jeg havde taget noget nybagt rugbrød med (og Fåborg leverpostej), så det spiste jeg til morgenmad og frokost. Sparede dermed penge, og det er noget sundere.
Jeg havde igen min backpacker taske med, som nok er mit bedste køb her i KL, og den overholder håndbagage reglerne, og syv kilo er mere end rigeligt til tre overnatninger.

 Jeg blev opfordret til at leje en scooter, da det var den nemmeste måde at komme rundt på øen på. Taxi kunne hurtigt blive dyrt, hvis man gerne ville nå rundt og se en del af øen, så jeg lejede en scooter. Det kostede 30RM om dagen, jeg lejede tirsdag eftermiddag og kunne beholde til fredag eftermiddag, så i alt 90RM. Det var billigt. Det var ved at være nogle år siden jeg sidst havde kørt scooter, men det gik ganske fint. Og vinden der kom, når man kørte var fantastisk. 37 grader er pænt varmt. Det værste er, når man kommer ud af badet og prøver at tørre sig, men man allerede sveder så meget, at det er et projekt uden ende, og derefter også skal smøre sig ind i solcreme.

 Der var en "by" på øen, hvor der var en meget pæn lang strand, en masse restauranter og små souvenirbutikker.
Det er ikke fordi jeg har taget helt vildt mange billeder på turen, men et par selfies blev det da til.

 Hver aften var jeg ved stranden for at prøve at fange en god solnedgang - lykkedes ikke helt, men det var stadig pænt, og noget anderledes en storbylivet i KL. Min kollega og mand boede et godt stykke væk fra hvor jeg boede, så så dem kun en gang ved stranden, og så var vi ude at spise den ene aften inden de skulle hjem. 

Men havde heller ikke så meget imod at være alene. Jeg nød turen i fulde drag, og nød strandene. Rigtig dejligt med en afslappende ferie, hvor man ikke har travlt med at nå noget, og kan gøre lige, hvad man har lyst til. 

Der var kun en aften, hvor jeg var alene, min kollega var taget hjem og alle pigerne fra hostelet var også rejst videre. Jeg fandt en lille restaurant og bestilte noget aftensmad. Mens jeg sad og ventede på min mad, og drak vandmelonjuice spurgte parret ved bordet overfor mig om jeg ikke ville over at sidde ved deres bord. Det ville jeg da gerne. De var meget flinke. Noget tid efter maden ville jeg gerne videre for at finde en night market. Jeg sagde farvel og tak og gik op for at betale, da manden kaldte mig tilbage. Han sagde, at jeg ikke skulle betale. Han ville gerne betale, da de jo havde inviteret mig over til deres bord. Jeg sagde at det skulle han ikke, men han insisterede, så jeg sagde mange tak. Det var endda en lidt dyr restaurant.

 Inden jeg var ude at spise med det flinke par havde jeg sat mig på stranden for at se solnedgangen (solen går ned 7-7.30). Jeg havde tidligere gået hen af stranden og var blevet stoppet flere gange fordi nogen gerne ville tage et billede med mig, hvilket jeg altid siger ja til. Svarede også pænt på deres spørgsmål, men når de begynder på ting som "vil du med mig ud i havet og jeg kan holde dig godt med selvskab" går jeg min vej. Nå men, jeg sad der alene og nød solnedgangen og stilheden. Der sad flere andre et lille stykke fra mig. Der kom en indisk fyr hen til mig, og spurgte om han måtte sætte sig. Jeg tøvede lidt før jeg sagde okay. Ville helst sige nej, men kunne alligevel ikke få mig selv til det, måske var han ikke lige som de andre creepy indiske fyre. Men jeg tog fejl, han var endnu værre. Jeg ville egentlig helst bare sidde og nyde min sidste aften alene, og jeg kunne hurtigt høre, at han ikke var en jeg gad bruge tid på. Jeg svarede meget kort på hans spørgsmål og kiggede ud mod vandet stort set hele tiden. Han spurgte om jeg havde spist aftensmad, jeg sagde ja, for at undgå han inviterede mig ud. Han tog sin hånd hen på min mave og sagde du ser sulten ud. Jeg synes det var meget ubehageligt og prøvede igen at ignorere ham, og håbede han ville gå sin vej, da jeg tydeligvis ikke viste interesse for ham. Han spurgte om jeg var sur, jeg sagde nej, jeg nyder bare stilheden. Derefter kom han med en lang prædiken om, at man kun har et liv, og man derfor ikke skal spilde den med stilhed. Jeg sagde, at jeg bare gerne ville sidde her alene og nyde det. Han sagde, okay, så kommer jeg tilbage om 10minutter. Nu var det nok. Jeg hævede stemmen, så de andre omkring mig også kunne høre det, og jeg sagde, at han ikke skulle komme tilbage, og hvis han ikke gik nu, så gik jeg. Jeg rejste mig op og han sagde så endelig, okay, jeg skal nok gå. Det er mega træls, at de er sådan og at man bliver nødt til at blive sur. Snakkede kort med et par ved siden af mig om det. Og lidt efter gik jeg hen for at spise aftensmad.

 Den ene dag kørte jeg hen til en krokodille farm. Tænkte det kunne være spændende nok, og måske kunne man få lov at holde en baby krokodille, har set en medstuderende prøve det, tror dog det var i Australien. Entréen kostede 20RM, lidt dyrt, men nu var jeg der jo. Det viste sig at være noget af en skuffelse. Ja, der var mange krokodiller, og jeg var glad for de var der, og ikke hvor jeg bader, men udover det var der ikke noget at se. De fleste af krokodillerne så ret døde ud. Og hvad hvis en eller flere af dem faktisk var døde, hvordan ville de så få dem ud af buret med 10 andre krokodiller. Kom tilbage til disse krokodiller lige inden jeg gik hjem, de havde ikke bevæget sig overhovedet. Der var heller ingen informationsskilte i parken, så blev slet ikke klogere på krokodiller.

 Jeg var klar til at gå ud igen, men så startede der et krokodille show, så det blev jeg lige og så. 

Ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. De fik "tæmmet" en stor krokodille og kunne så kysse den, putte hånden ind i munden og ligge oven på den uden at den bevægede sig overhovedet.

 Jeg havde fået anbefalet Langkawis cable car. Jeg kørte derhen, parkerede scooteren og stillede mig i kø for at købe billet. Da jeg efterfølgende bemærkede, hvor lang køen op til cable car var havde jeg næsten fortrudt, at jeg havde købt min billet. Jeg stilte mig alligevel bagerst i køen i 37 grader. Jeg havde fået at vide, at fordi jeg var alene skulle jeg prøve at vifte med min billet, og sige at jeg var alene, og så kunne jeg komme længere frem i køen. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle vifte efter, men det blev slet ikke nødvendigt. Jeg havde stået i køen i ca. et minut da en ansat kom hen og spurgte, hvad tid jeg havde billet til. Jeg gav ham min billet og sagde, at jeg var alene. Han sagde med en meget glad stemme, følg med mig. Han fulgte mig til ekspres linjen, som man normalt betaler 50RM ekstra for. To minutter efter var jeg oppe i en vogn, og havde dermed lige sprunget hele køen over. Tror jeg kunne have stået halvanden time i kø før jeg var kommet til, hvis jeg ikke havde været så heldig.
Det var en fin tur. Det var lidt skyet, men stadig pæn udsigt til vandet og hen over de mange bjerge.

 Selfie fra toppen :) her var der også to meget fnisende fyre, der vist gerne ville tage et billede med mig, men de turde vist ikke spørge, så før de nåede at tage mod til sig skyndte jeg mig væk.

 Udsigt fra toppen af den meget stejle cable car.

 Man kunne se over til en bro, som kaldes sky bridge, men som har været lukket i to år pga. ombygning.

 Syv falds vandfaldet, som jeg efterfølgende ville over til.

 Det var varmt, og der var mange stejle trapper op til vandfaldet.
Der var os endnu flere trapper, hvis man ville op til udsigtspunktet, men jeg nøjes med vandfaldet.

 Jeg var blevet advaret om, at der nok ikke ville være så meget vand der, da det ikke havde regnet længe, men da jeg vidste det kunne jeg jo ikke blive skuffet. Det var nu også meget pænt, men man kunne godt se, hvor vandet normalt var. Jeg spurgte en pige, om hun ville tage et billede af mig, hvis jeg kravlede lidt længere op. Jeg startede så lige med at glide på en våd sten og blev våd op til navlen, ups. Og som I kan se havde jeg ikke badetøj på. Hun nåede heldigvis ikke at tage et billede før jeg var oppe igen.

 Her er et billede fra stranden, hvor jeg var med min kollega og pigerne fra hostelet. Vandet var virkelig varmt, man blev overhovedet ikke afkølet. Jeg vil gætte på, at det var omkring 32 grader varmt. Det var helt skørt.

 Lidt forkert rækkefølge, men på min anden dag var jeg med de to koreanske piger på snorkletur. 

Efter jeg har været på Tioman, hvor vandet er glasklart er der ikke noget der er godt nok til mig, haha.

 Men vi så et par fisk jeg ikke havde set før, bl.a. disse gule, sorte og hvide, som også er med i "Find Nemo" filmen.

Lidt svært at se, men den her fisk var helt ekstrem stor.

 Ovenfra var vandet utrolig pænt, og blåt, men sandheden, når man snorklede var en lidt anden.

 snorkleselfie ;)

 Mine to nye koreanske venner :D

 Og så var der endnu en ting man ikke kunne se på Tioman eller Pangkor.
Mini hajer! Hajer! Vi fik af vide, at de var harmløse, men alligevel. Jeg svømmede med hajer.

Lige et billede mere, har en hel masse flere på mit kamera, hehe 

Alt i alt havde jeg en super god tur til Langkawi, og var meget glad for, at jeg tog af sted.

Pangkor Island 3

På vores sidste lange dag startede det desværre med at være ret overskyet fra morgenstuden, men vi gad alligevel ikke bare sidde på værelset, og det var jo ikke koldt, så vi bad vores guide sejle os hen til Man bay/danish bay. 

Jeg tror vi nåede at være der en halv time før det begyndte at regne voldsomt meget. 

Vi havde aftalt med vores guide, at hvis det begyndte at regne ville vi gerne hentes. 

Han kom også og hentede os efter at vi havde siddet under Stines ko paraply i et kvarters tid ;)

 Han sejlede os hjem mens han skovlede vand ud af båden. Det var alligevel en ret sjov oplevelse.

Mig, der står i regnvejr, og hænger mit plaskvåde håndklæde op tror ikke det kunne suge en enkelt dråbe vand mere.

Vi fik tørt tøj på og nød en lækker juice og håbede på bedre vejr :)

 Lidt senere blev vi sultne og gik hen for at købe frokost :)

Om eftermiddagen var det heldigvis holdt op med at regne og vi besluttede os for at tage i junglen for at se vandfald. Jeg er ikke så meget for det der jungle, men guiden sagde, at vi kun skulle gå 3-4 min i junglen før vi kom til vandfaldet, så det turde vi godt (troede vi).
Billedet viser noget af vejen derhen; et stort område med massevis af nedfaldne mangoer.

 Pæne blomster så vi også på vejen derhen.

 Lidt svært at se, men det var et stjernefrugttræ.

  

 Der bliver travet af sted :)

 Lonely traveller ;P

Den vej ;)
Vi var dog nøje blevet instrueret i en smutvej for at undgå større mængder jungle.

 Her endte de pæne veje og stier og junglen startede. Jeg begyndte at fortryde.

Skal vi vende om nu, Stine?

Et "lille" insekt - vi fortsatte....

 Vi havde ikke givet op endnu, og fandt kæmpe blade, ret cool :)

 Hvis jeg havde to kunne jeg snildt camouflere mig selv.

 Tror vi stødte på omkring 7 efterladte sko på vejen, aaarg..

 Lille vandfald, måske en del af et større vandfald. 

Det nåede vi aldrig at finde ud af, for kort tid efter jeg tog dette billede fik jeg øje på flere igler på skovbunden, og den ene var ca. 1 cm fra Stines tær. Jeg råbte løft højre fod, hvilket Stine ikke reagerede ret hurtigt på, det der med højre og venstre kan godt være lidt svært, men den nåede heldigvis ikke at sætte sig fast.
Vi var blevet advaret om, at der kunne være igler. Vores guide forklarede ikke, hvordan vi skulle få dem af, hvis de bed sig fast, men sagde bare løb, hvis I ser dem. Den gang sagde vi bare okay.

Men efter vi havde set iglerne meget tæt på løb vi nærmest skrigende ud af junglen.

Billede der beskriver vores oplevelse i junglen ret godt.
Efterfølgende googlede vi, hvad man skulle gøre for at fjerne en igle, og fandt anden information om dem også. De kan sidde der i op til 20min, enten kan man vente på at den er mæt, eller fjerne den med en flad skarp genstand. Så ved du det :P

 Trods myggespray fik vi begge en del flere myggestik med hjem til samlingen. 

Især Stines ben var hårdt ramt. 

 Næste dag, sidste dag på øen, blev brugt ved stranden. 

Stine opdagede dette (sjældne?) underlige fænomen mens vi lå og solede os. 

Det var som om der var en regnbue hele vejen rundt om solen. Ret pænt, og meget fascinerende.

Der var ret høje bølger denne dag, hvilket vi havde det ret sjovt med. 

I starten var vi lidt bange for at gå derud, da det så ud som om, der var ret meget kraft i bølgerne.
Sandbunden gik også meget stejlt nedad lige der hvor bølgen knækkede over. 

I starten stod vi bare lidt på sandet og lod det sidste af bølgen afkøle vores ben.

Senere blev vi lidt mere modige og løb med bølgen tilbage til havet, og når den næste kom spurtede vi op på stranden igen, det var ret sjovt. Det lykkedes dog Stine at være lidt for langsom, hvilket resulterede i ret meget sand alle steder ;)

 Løøøøøøb, bølgen kommer

 Fuld fart mod stranden for ikke at blive slået omkuld af bølgen.

 Sprøjt ;)

Kom bare an kæmpe bølge ;)
Meget yndige billeder af mig, der prøver at løbe fra bølgen efter dette billede blev taget.
Men det lykkedes os da til sidst at blive venner med bølgerne.
Når de ikke var så høje skyndte vi os ud, og når man var på den anden side af "knækket" var det intet problem, og vi kunne endelig blive afkølet. Når man skulle ind igen var det bare at følge med bølgerne, og så rejse sig op og løbe så snart man kunne nå bunden igen.

Om eftermiddagen gik turen hjemad igen, øv øv..
Eller det var faktisk nærmere aften, da bussen var en time forsinket, det var der ikke lige nogen der havde fortalt os, og vi var der i god tid i forvejen. Sådan noget er min tålmodighed ikke god til. 

Heldigvis havde vi en bog hver og en pakke oreo's :)