Pangkor Island 3

På vores sidste lange dag startede det desværre med at være ret overskyet fra morgenstuden, men vi gad alligevel ikke bare sidde på værelset, og det var jo ikke koldt, så vi bad vores guide sejle os hen til Man bay/danish bay. 

Jeg tror vi nåede at være der en halv time før det begyndte at regne voldsomt meget. 

Vi havde aftalt med vores guide, at hvis det begyndte at regne ville vi gerne hentes. 

Han kom også og hentede os efter at vi havde siddet under Stines ko paraply i et kvarters tid ;)

 Han sejlede os hjem mens han skovlede vand ud af båden. Det var alligevel en ret sjov oplevelse.

Mig, der står i regnvejr, og hænger mit plaskvåde håndklæde op tror ikke det kunne suge en enkelt dråbe vand mere.

Vi fik tørt tøj på og nød en lækker juice og håbede på bedre vejr :)

 Lidt senere blev vi sultne og gik hen for at købe frokost :)

Om eftermiddagen var det heldigvis holdt op med at regne og vi besluttede os for at tage i junglen for at se vandfald. Jeg er ikke så meget for det der jungle, men guiden sagde, at vi kun skulle gå 3-4 min i junglen før vi kom til vandfaldet, så det turde vi godt (troede vi).
Billedet viser noget af vejen derhen; et stort område med massevis af nedfaldne mangoer.

 Pæne blomster så vi også på vejen derhen.

 Lidt svært at se, men det var et stjernefrugttræ.

  

 Der bliver travet af sted :)

 Lonely traveller ;P

Den vej ;)
Vi var dog nøje blevet instrueret i en smutvej for at undgå større mængder jungle.

 Her endte de pæne veje og stier og junglen startede. Jeg begyndte at fortryde.

Skal vi vende om nu, Stine?

Et "lille" insekt - vi fortsatte....

 Vi havde ikke givet op endnu, og fandt kæmpe blade, ret cool :)

 Hvis jeg havde to kunne jeg snildt camouflere mig selv.

 Tror vi stødte på omkring 7 efterladte sko på vejen, aaarg..

 Lille vandfald, måske en del af et større vandfald. 

Det nåede vi aldrig at finde ud af, for kort tid efter jeg tog dette billede fik jeg øje på flere igler på skovbunden, og den ene var ca. 1 cm fra Stines tær. Jeg råbte løft højre fod, hvilket Stine ikke reagerede ret hurtigt på, det der med højre og venstre kan godt være lidt svært, men den nåede heldigvis ikke at sætte sig fast.
Vi var blevet advaret om, at der kunne være igler. Vores guide forklarede ikke, hvordan vi skulle få dem af, hvis de bed sig fast, men sagde bare løb, hvis I ser dem. Den gang sagde vi bare okay.

Men efter vi havde set iglerne meget tæt på løb vi nærmest skrigende ud af junglen.

Billede der beskriver vores oplevelse i junglen ret godt.
Efterfølgende googlede vi, hvad man skulle gøre for at fjerne en igle, og fandt anden information om dem også. De kan sidde der i op til 20min, enten kan man vente på at den er mæt, eller fjerne den med en flad skarp genstand. Så ved du det :P

 Trods myggespray fik vi begge en del flere myggestik med hjem til samlingen. 

Især Stines ben var hårdt ramt. 

 Næste dag, sidste dag på øen, blev brugt ved stranden. 

Stine opdagede dette (sjældne?) underlige fænomen mens vi lå og solede os. 

Det var som om der var en regnbue hele vejen rundt om solen. Ret pænt, og meget fascinerende.

Der var ret høje bølger denne dag, hvilket vi havde det ret sjovt med. 

I starten var vi lidt bange for at gå derud, da det så ud som om, der var ret meget kraft i bølgerne.
Sandbunden gik også meget stejlt nedad lige der hvor bølgen knækkede over. 

I starten stod vi bare lidt på sandet og lod det sidste af bølgen afkøle vores ben.

Senere blev vi lidt mere modige og løb med bølgen tilbage til havet, og når den næste kom spurtede vi op på stranden igen, det var ret sjovt. Det lykkedes dog Stine at være lidt for langsom, hvilket resulterede i ret meget sand alle steder ;)

 Løøøøøøb, bølgen kommer

 Fuld fart mod stranden for ikke at blive slået omkuld af bølgen.

 Sprøjt ;)

Kom bare an kæmpe bølge ;)
Meget yndige billeder af mig, der prøver at løbe fra bølgen efter dette billede blev taget.
Men det lykkedes os da til sidst at blive venner med bølgerne.
Når de ikke var så høje skyndte vi os ud, og når man var på den anden side af "knækket" var det intet problem, og vi kunne endelig blive afkølet. Når man skulle ind igen var det bare at følge med bølgerne, og så rejse sig op og løbe så snart man kunne nå bunden igen.

Om eftermiddagen gik turen hjemad igen, øv øv..
Eller det var faktisk nærmere aften, da bussen var en time forsinket, det var der ikke lige nogen der havde fortalt os, og vi var der i god tid i forvejen. Sådan noget er min tålmodighed ikke god til. 

Heldigvis havde vi en bog hver og en pakke oreo's :)