Læringsmålskonklusioner

Undskyld, undskyld, undskyld...
Jeg ved godt, at det er aaaalt for længe siden jeg sidst har lavet et blogindlæg...
Kan komme med masser af undskyldninger, men hovedårsagen er nok, at det nu "bare" er hverdag.. Og så har jeg haft min bedste veninde på besøg i hele 12 dage :D :D der skal nok kommer MASSER af billeder fra hendes besøg. Men det bliver først efter fredag, hvor jeg skal aflevere min eksamensopgave i det tværprofessionelle element.
Indtil da kan I få lov at læse mine læringsmålskonklusioner, som egentlig mest er stikord til mig selv til 2/3 samtale.
Jeg havde i går møde med min skypegruppe i Danmark i hele 20 min. (ingen af os havde forberedt os vildt meget).  Jeg var på storskærm, og de kunne få lov at stille spørgsmål :) Det første spørgsmål fra min lærer var, om jeg havde fået en kæreste (svaret var nej). ;)
Efterfølgende samme dag havde jeg 2/3 samtale. Den var også rimelig hurtig overstået, og der skulle ikke være nogen problemer i, at jeg kan bestå min praktik 3 :D :D
I dag skal skolen bare lige have et referat af mødet, og så får jeg forhåbentlig en underskrift.

Læringsmålskonklusioner

a)      Jeg vil tilegne mig viden om, og erfaring indenfor det pædagogiske arbejde på Tree Top House, i forhold til børnehavens kultur, arbejdsmetoder og pædagogik, for at kunne indgå i institutionens hverdag. 

Jeg har fået kendskab til en fremmed og meget anderledes kultur. I starten var det noget af et kulturchok, men efter jeg har været der i nogle måneder giver det hele mere mening. Arbejdsmetoderne er anderledes, og struktur og orden er meget vigtigt. Der er rigtig meget planlægning og papirarbejde fra pædagogernes side.  Der er ikke så meget fri leg, men derimod meget indlæring. Børnene skal sidde stille og lytte meget af tiden, og bliver ofte irettesat. Der samtales ikke så meget med det enkelte barn, og de voksne deltager ikke, på samme måde, i børnenes leg. Børnenes potentialer bliver udviklet, fx hvis et barn viser interesse for ord, så lærer man det hurtigere at læse end man ellers ville have gjort. Mange af de fireårige børn kan tælle til 100, læse og skrive meget tidligere end danske børn. Men til gengæld mener jeg ikke, at deres sociale færdigheder er lige så udviklede.

Jeg har fra start været meget åben og nysgerrig på deres måde at arbejde med børnene på. Jeg har stillet spørgsmål dertil, og reflekteret over måden de gør tingene på. Jeg har sammenlignet med, hvordan vi gør i Danmark, men også set på det de gør ud fra deres egen pædagogik. For at kunne forstå Montessori pædagogikken bedre har jeg læst teorien bag, og også deltaget i ugentlig Montessori træning på skolen.  Montessori er en pædagogik, der på nogle punkter minder om den danske, men på andre punkter er meget anderledes. Mange af grundelementerne omkring, hvad et barn skal kunne er det samme, fx skal man i begge lande i børnehaven lære at lytte, vente på tur og kende til bogstaverne i alfabetet, men måden man praktiserer det på er forskellig. Jeg har skrevet meget mere om dette i mit andet praktiknotat. Udviklingskommunikation.

b)      Jeg ønsker at undersøge, hvordan Tree Top House arbejder med bevægelse.

TTH arbejder meget mindre med bevægelse end, hvad jeg er vant til med børn. I TTH sidder børnene stille meget af dagen. De har gymnastik en gang i ugen i 15 minutter. Børnene er udenfor at lege i 20 minutter ca. tre gange om ugen. I Danmark siger sundhedsstyrelsens anbefalinger, at børn skal være fysisk aktive mindst en time om dagen. Når børnene har musikundervisning er der ofte en eller to sange, hvor bevægelse indgår. Jeg har bemærket, at mange af børnene har det de kalder ”myrer i bukserne”, men skal alligevel sidde stille og lytte meget af dagen. Institutionen har ikke så mange faciliteter, der indbyder til bevægelse. Indretningen minder mere om en skole. Min sidste praktik var i en leg og bevægelsesinstitution, så det her er meget anderledes for mig. En dag, hvor der kun var fem børn, fordi resten var på tur, igangsatte jeg nogle bevægelseslege. Børnene synes det var sjovt, og hvinede. Men de blev hurtigt trætte.
Jeg prøver ofte at finde steder/tidspunkter, hvor jeg kan lave bevægelse med børnene, men det er svært. Der er hverken tid eller rum til det. Der er et meget stramt program for dagen, og jeg må fx ikke bruge rummet med en madras på hele gulvet.
Børnenes motoriske udvikling vil jeg ikke beskrive som alderssvarende, fx det at stå på et ben er meget svært for mange af dem. De kunne godt bruge nogle motoriske og koordinationsøvelser 2 og 2, jeg vil prøve at finde på noget at lave med dem. Børnene træner ofte deres finmotorik, men sjældent grovmotorikken, hvilket efter min mening er lige så vigtigt, giv eksempel med mig, der i børnehaven lavede perleplader. I danske børnehaver i dag lægger man meget vægt på grovmotorikken i modsætning til TTH, der ligger mere vægt på bogstaver. Et sted, hvor jeg har lagt mærke til, at børnenes motorik er dårlig er, når de skal tage tøj af og på.
Da jeg skiftede stue så jeg en leg de lavede, hvor de kombinerede tal og bevægelse. Når læreren sagde 11 skulle de stå, 12 sidde, 13 hoppe. God leg.
I TTH’s curriculum plan (plan for hvad børnene skal kunne) er der ikke ret meget omkring bevægelse.
Jeg har læst noget teori om motivation, motorisk udvikling og instruktørrollen.

c)       Jeg vil i hverdagen bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, på baggrund af den viden og de erfaringer jeg har tilegnet mig igennem teori og praksis i mit uddannelsesforløb. 

Jeg har set mange ting i Montessori pædagogikken, som jeg godt kan lide, og som jeg vil tage med hjem. Lærerne her i Malaysia og jeg lærer en masse af hinanden. Jeg er meget imponeret over, hvor kreative de er her. Fx havde en lærer lavet en sjovt fiskespil, hvor børnene lærte tal mens de morede sig. De fleste lærere er meget nysgerrige efter at vide, hvordan vi arbejder i Danmark, og mener, at man kan lære en masse af hinanden. Jeg har fortalt en masse til dem om det pædagogiske arbejde i Danmark, både mundtligt og skriftligt. Jeg valgte at gøre det skriftligt også for at gøre det mere fyldestgørende, og jeg var ikke helt tilfreds med min mundtlige præsentation. Efterfølgende har lærerne i TTH fået et bedre indblik i, hvordan det ser ud i Danmark og kan nu bedre forholde sig til hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg stadig undrer mig over, at vi kun skal være udenfor 20min om dagen. 
Jeg har hver uge skulle lave en plan for, hvad jeg ville lave med nogle børn. Jeg har meget frie tøjler angående, hvad jeg vil lave med børnene, så når jeg udarbejder min plan bruger jeg lege og aktiviteter fra mine tidligere erfaringer i praktik og fra undervisningen på UCSyd m.m. Det har været spændende at afprøve danske lege på børnene her, men jeg har også afprøvet nogle af de aktiviteter, som de andre lærere laver. Som den ene lærer på min stue ofte siger, så er det ikke det samme at se en anden lærer udføre en aktivitet som selv at afprøve den. Tingene går aldrig helt som planlagt, men det er også der man lærer en masse. Jeg noterer ofte deres idéer eller måder at arbejde på, som jeg senere kan bruge. Til ”vejledning”/stuemøde bliver jeg ofte spurgt om der er noget, som jeg undrer mig over, og vi snakker så om forskellige måder at udføre tingene på. Men efter jeg er skiftet klasse er der ikke så meget jeg er utilfreds med. Der er mange fordele ved Montessori, fx at børnene skal lære at blive selvstændige, og intet fra lærernes side er tilfældigt. Men selvom alt er planlagt er de alligevel åbne for nye idéer. Ulempen er dog, at børnene ikke får lov at lege frit og bare være børn.
I dette læringsmål skrev jeg, at jeg ville lave 2 små pædagogiske forløb som inspiration til lærerne, men i stedet har jeg lavet en leg med alle børnene (hvem er under tæppet?), og så laver jeg mine ugentlige lessonplans, som lærerne bliver meget inspireret af. Vi snakker om mine forslag og idéer før og efter jeg har udført dem med børnene. Nogle gange spørger hun mig, hvad jeg kunne have gjort anderledes og om jeg var tilfreds, mens hun andre gange roser mig for mine gode idéer. Jeg kunne dog godt tænke mig at lave flere aktiviteter med bevægelse og uden for klasseværelset, men det tillader forholdene desværre ikke rigtigt.

d)      Jeg vil se på, hvilket opdragelses – og barnesyn der hersker i den malaysiske kultur, og undersøge hvilken rolle institutionen spiller i forhold til dette, samt se det i forhold til den danske kultur og dets værdier. 

I Danmark er det vigtigt, at børn kan begå sig i, etablere og udvikle sociale fællesskaber. Om de kender bogstaverne og kan tælle til 100 er ikke så vigtigt – det kan skolen tage sig af. Fællesskaberne har betydning for børn engagement, når de skal lære. Børn har brug for hinanden i læringssituationer. Børn skal ikke ses alene, men sammen med andre og det de indgår i. (Lenas teori). TTH lægger ikke skjul på, at de arbejder ud fra Montessori, som bl.a. går ud på, at barnet lærer bedst alene, og at barnets læringspotentiale skal udnyttes mest muligt. I TTH får børnene af vide, at alle er venner med alle, men det er meget sjældent, at to eller flere børn får lov at lege sammen. De skal oftest arbejde alene, og læse i deres egen bog. Jeg vil heller ikke sige, at TTH børn er medskabere af deres egen kultur. De går i en børnehave, hvor lærerne går forrest. Jeg gør meget ud af at rose barnet, og se det som et selvstændigt individ, men der også har brug for sociale fællesskaber og glæde i hverdagen. Jeg er enig i, at børnene skal have af vide, når de har gjort noget forkert, men der er mange forskellige måder at gøre det på.
Jeg tænker tit på, hvordan børnene opfører sig derhjemme, udenfor Montessori reglerne. Husker de, de ting, som de har lært, at skal de afreagere for at have siddet så meget stille og lytte hele dagen.
Dette læringsmål hænger meget sammen med mit praktiknotat 3, så derfor skriver jeg ikke mere her.

e)      Jeg vil øve mig i, at kommunikere professionelt verbalt og non-verbalt med børnene og lærerne i børnehaven, og forholde mig til forskelle og ligheder mellem den danske og den malaysiske professions kommunikation med børnene og hinanden. 

I starten oplevede jeg en lærer, der ofte irettesatte børnene på en negativ måde. Jeg har hele tiden forsøgt at rose dem og tale positivt. Selvfølgelig bliver man nødt til at være konsekvent og skrap en gang i mellem, så børnene ikke bare snoer dig om din lillefinger. I den første klasse var der ikke så meget overensstemmelse mellem det jeg så, og deres egen pædagogik. Pædagogikken sagde, at de skulle rose, og tale positivt til børnene trods deres fejl, men det var ikke det jeg oplevede. Det ændrede sig dog da jeg skiftede klasse. I den nye klasse bruger de også ironi, hvilket jeg rigtig godt kan lide.
Jeg øver mig konstant i at kommunikere med børn og lærere, og bliver kastet ud i situationer, hvor jeg uden forberedelse skal fortælle om mig selv og senere om den danske pædagogik. Jeg har oplevet, at man også kommer langt med tegnsprog/fagter/kropssprog. Nogle gange forstår lærerne og jeg ikke hinanden, men så hjælper de andre lærere, eller man prøver igen på en anden måde. Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle skifte stue, da jeg vidste at nogle af lærerne derinde var lidt svære at forstå. Jeg mangler ofte nogle ord, men får det alligevel oftest forklaret, så de forstår mig. Lærerne snakker nogle gange malaysisk/kinesisk indbyrdes, men er altid søde til at forklare bagefter. Jeg har lært et par ord på malaysisk (bahasa) og kinesisk (mandarin), men det er ikke noget jeg har haft brug for at praktisere, da alle her kan snakke engelsk, på højere eller lavere niveau.
Jeg har i starten boet ved en dansk familie, men er nu flyttet til en engelsktalende, hvilket gør, at jeg får øvet mit engelsk endnu mere. Og når jeg er sammen med mine venner i fritiden snakker jeg os engelsk. Blandt vennerne opstår der indimellem også små misforståelser, fx spurgte en af mine venner om vi skulle tage til ”Thailand”, men jeg troede han sagde ”Island”. Men jeg synes efterhånden, at mit engelsk bliver lidt bedre. Malaysiere forventer heller ikke et vildt godt og grammatisk engelsk, så jeg klarer mig. Jeg har lært en del nye ord. Har haft brug for mange hverdagsord, som jeg ikke kendte, fx reol, hylde, klemme, vasketøjsstativ, spand, klud, skoreol, vandhane, dug, opbevaringsrum til tasker. Har os fået styr på forskellen på blyant, kuglepen og pensel, og forskellen på en klips og en papirklips.