Endnu en skøn uge er gået

Den første uge hernede fløj afsted. Jeg havde meget længe glædet mig til at komme tilbage til Kuala Lumpur. Den første uge blev derfor brugt på at mødes med Zafran, Tree Top House Kindergarten og hvem jeg ellers havde glædet mig til at se igen. Fik også afprøvet poolen og besøgt forskellige shoppesteder. Hele uge nummer to skulle egentlig også have været brugt i Kuala Lumpur, men pga. Zafrans eksamener valgte vi at rykke vores Thailand tur fremad. Jeg vil dele billeder og notater fra Thailandturen i et andet indlæg. Jeg har valgt at holde tre ugers ferie, hvilket er en ret perfekt længe. Eller dvs. jeg elsker Kuala Lumpur, og ville gerne blive her meget længere, men når jeg nu skal hjem, så er tre ugers gensyn ret fint. Jeg har nået alt det jeg gerne ville og den sidste uge kan nu bruges på ren afslapning ved poolen eller hvad jeg nu finder på, har ikke rigtig mere jeg vil/skal nå :)
Nu vil jeg fortælle om, hvad jeg ellers har brugt min ferie i Kuala Lumpur på.

Min frokost en dag, hvor jeg var i Midvalley for at shoppe (og kigge efter verdens mest behagelige sorte ballerinasko, som de desværre ikke havde). Delicious er en virkelig god resaurant, og min favorit menu er kyllinge avokado wraps, salat og fritter og passions smoothie ;)
Alene på restaurant, ville jeg ikke have turde for fem år side :P

 Aftenerne bliver ofte brugt på værelset med Big Bang Theory. Meget rart at have sin computer med.

Som sagt havde vi besluttet at tage til Thailand tidligere end oprindelig planlagt. Min udlejer var så venlig at fortælle mig, at jeg skulle huske at søge om visum. Det havde jeg da ikke lige tænkt på. Jeg vidste godt, at jeg boede i et kvarter med mange ambassader, og at den thailandske nok var en af dem, men vidste ikke lige, at den lå SÅ tæt på, men tak til Google Maps for at fortælle mig, at det lå lige ovre på den anden side af gaden. Jeg havde ikke tjekket deres åbningstider, men heldigvis havde jeg valgt at gå derover om formiddagen. De havde kun åben for visa ansøgning fra 9.30-11.30. Jeg kom derover og fik stukket en formular i hånden, og blev derefter spurgt om jeg havde to pasbilleder og en kopi af mit pas med. Det havde jeg ikke. Manden bad mig pænt trække et nummer, så jeg ikke skulle spilde tiden, inden jeg gik tilbage til mit lejlighedskompleks for at orde kopi og billede. Kopi af passet var nemt nok. Der var et lille bitte supermarked, der også reklamerede med print og kopi. Det kostede knap 2 kr at få taget en kopi. De spurgte om jeg også skulle bruge pasbilleder, jeg sagde Ja! og derefter bad den ene kvinde mig følge med ud i baglokalet, hvor der var et hvidt lærred og et kamerastativ, og en masse andet skrammel. Jeg satte mig på den meget lille skammel og hun tog ælt mit hår helt væk fra ørene. Synes det var lidt komisk, så havde lidt svært ved ikke at grine og vise tænder, hvilket ses på billedet, hehe.. Jeg fik meget kort tid efter udleveret 6 stk pasbilleder og måtte af med den nette sum af 18 kr. I mellemtiden havde jeg fået udfyldt papirene og gik så tilbage til ambassaden. Der var stadig ca. tyve numre foran mig, og kun to skranke åbne. Jeg ventede, og kiggede rundt i det lille lokale. Jeg opdagede efter noget tid et skilt, hvor der stod, at visum kostede 130rm, og et andet skilt, hvor der stod "cash only". Min pung indeholdt kun 117rm, så jeg måtte endnu engang forlade ambassaden for at gå hjem og hente flere penge. Da jeg kom derover igen (det er en ret trafikkeret vej, så det tager tid) var der kun otte numre foran mig. Endelig blev det min tur. Jeg betalte, de tog mit pas og mine papirer og bad mig komme tilbage næste eftermiddag.
Dagen efter hentede jeg mit visum, og var klar til at tage til Thailand tidligt næste morgen.

 Favoritspise i Malaysia. Er blevet ret forelsket i de her malaysiske (usunde) pandekage lignende ting. De skal bare varmes med lidt olie på panden i et par minutter og så er de klar. De smager lidt som pandekager, men minder måske egentlig mere om wienerbrød.
Og så er jeg kæmpe fan af passionsfrugter. Som billedet diskret antyder har jeg svært ved at begrænse mig, hehe.. De smager bare så godt, de er billige og sunde.

 Heldigvis bor jeg meget tæt på supermarkedet. Det var lidt mere problematisk sidste år. Det var både meget varmt og tungt at slæbe alt dette hjem. Havde bl.a. købt en kvart vandmelon, to liter juice.

 Projekt "kan man bage boller i mikroovnen"? Jeg er ikke fan af lyst toastbrød (ligesom alle andre hernede), så derfor besluttede jeg mig for at forsøge at lave nogle boller, trods manglende ovn i lejligheden. Min mor foreslog ellers, at jeg skulle låne lobbyens pizzarias ovn, men det ville jeg alligevel ikke. Jeg havde lavet en hurtig søgning på google, og fundet frem til, at det burde godt kunne lade sig gøre. Jeg havde dog ikke lavet opskriften beregnet til mikroovn, men bare grovboller, som jeg plejer. Første forsøg fik fuld kraft på varmen, det så ud til at fungere fint, den hævede i hvert fald derinde, men efter cirka fire minutter var der nærmest gået ild inde i bollen. Den var kul sort indeni, og røg lidt, det lugtede heller ikke så godt. Forsøg nummer to blev ikke brændt, men stenhård. Forsøg nummer tre blev utrolig gummiagtig. Forsøg nummer fire blev sådan jeg lavede resten. Svag varme og cirka fem minutter. Bollerne blev selvfølgelig ikke pæne brune udenpå, men de hævede og blev ikke rå eller stenhårde, stadig lidt gummiagtige. Jeg spise en, den smagte nogenlunde, men kernerne var ikke rigtig nået at blive bløde, så de knaste lidt endnu. Jeg fik også lidt ondt i maven bagefter, så tør ikke rigtig spise de andre. Øv øv.. Så alt i alt kan det ikke anbefales.
Har stadig en finax rugbrødsblanding, ved ikke helt om jeg skulle forsøge eller bare smide ud..

Overvejede at tilbyde min udlejer en bolle, men ville være lidt synd, hvis han skulle få ondt i maven. Ser ikke min udlejer ret meget, men det gør ikke så meget. Jeg har en masse ting jeg gerne vil i Kuala Lumpur, og havde bare brug for et sted at sove. Han er også ret stor fan af røgelsespinde - det er jeg ikke.

 Billede af mig, så sommeragtigt, svedende, men glad :D
 Billedet til højre er fra et sted, hvor de laver virkelig gode pretzels, ikke som dem i tyskland, men meget bedre, sikkert også med lidt mere olie. De sælger også passionsjuice. Og så kan jeg godt lide deres slogan, snak mindre, spis mere, hehe :P passer vist godt til mig, når jeg spiser :P

 Mandag aften var jeg taget til Night Market i Petaling Jaya. Fik købt meget mere end jeg kunne slæbe, de havde så mange ting, og det var billigere end i supermarkederne. Købte bl.a. 16 passionsfrugter til 5rm selvom jeg dagen i forvejen havde købt 12 (til 18rm). Nu har jeg så 38 passionsfrugter jeg kan spise,mmm :D købte også en ananas til 3rm, og to minutter senere endnu en ananas til 3rm, denne var dog allerede skrællet. Købte også slik, og tørret ananas, dragefrugt, sko og lidt andet.

 Dagen efter jeg havde været på night market ville jeg spise nogle af de mange lækre frugter. Jeg stod op, da min udlejer var taget på arbejde og gik i gang med at lave sunde pandekager. Havregryn, æg, banan, mælk, bagepulver, ingen sukker, vaniljesukker havde jeg desværre ikke lige. Opskrift havde jeg heller ikke, så det blev bare lidt på gefüll, men de blev ret gode. Ovenpå pandekagen kom jeg små tern af alle de frugter jeg havde købt. Så lækkert og farverigt, mmm :D Fik det samme igen i dag ;)

I går aftes var jeg blevet inviteret ud at spise med fire af mine tidligere kollegaer. Det var super hyggeligt :D

I'm going back!

Så fik jeg endelig bestilt en tur tilbage til Kuala Lumpur, og glæder jeg mig helt vildt!

Jeg har stort set været klar til at tage tilbage siden den dag jeg blev færdiguddannet, men skulle lige ind i det der dagpengesystem og finde ud af, hvad det var for noget først. Og så er jeg ikke altid så god til at tage beslutninger, så kunne ikke bestemme mig for, hvor længe jeg ville afsted og hvornår. Men mit største problem var dog hele tiden, at jeg ikke havde noget sted at bo. Alle familier jeg kendte dernede er enten rejst væk fra Kuala Lumpur eller havde besøg i foråret. To steder havde faktisk sagt ja, i første omgang, men der kom så noget i vejen, og de måtte trække det tilbage - øv! Jeg ville ikke give op, jeg ville afsted, men det var vildt irriterende, at det skulle være så svært at finde et sted at bo. Jeg værdsætter nu endnu mere, at jeg måtte bo ved mine to sidste familier. 

Men eftersom jeg ville afsted, og ikke kunne bo ved en familie måtte jeg finde på noget andet.
Zafran har også hjulpet med at lede efter noget. Selvom jeg har penge, vil jeg ikke bruge dem alle på et hotel i en mdr. De billigste hoteller inde i byen koster omkring 300 kr om dagen. Det er fint nok, hvis man skulle på ferie i en uge, men ikke når man gerne vil væk i en måned. Jeg overvejede at gå på kompromis med feriens længde, men bare komme afsted.
Min veninde Stine sendte mig et link til workaway.info, hvor man kan arbejde frivilligt, som kattepasser, bådbygger på Langkawi eller hjælpe på et hostel midt i byen. Jeg var tæt på at vælge sidste mulighed, men fortrød lidt igen. Hvis jeg skulle arbejde ca. 20 timer om ugen, var jeg meget bundet, og havde ikke så stor frihed til fx at tage på øtur. En anden grund til jeg ikke valgte det, var også, at der ikke var nogen pool der. Det lyder som lidt af et luksusproblem, men jeg ved det ville være svært ikke at kunne blive afkølet ordentlig, når man bor midt i byen på fastlandet i 35 graders varme.
Men så var det, at jeg fandt en anden hjemmeside, hvor man kunne leje et værelse, primært ved eneboere, der havde et værelse i overskud. Jeg fandt et billigt sted (99kr om dagen), med pool (:D) og perfekt placering. Det ligger meget tæt på, hvor jeg boede sidst, hvilket er helt perfekt, da det betyder, at jeg nemt kan gå de steder hen som jeg kender, og ønsker at gense.
Ham jeg skal bo ved lader til at være ret flink, vi skypede kort efter jeg havde booket, og vi har skrevet lidt sammen også. Han siger, at der kun er en regel i hans hus, hvilket er, at hans hus er mit hus :P Han er 26 år, født i afrika, men har boet i Malaysia de sidste syv år. 

Jeg havde håbet, at jeg kunne overtale min søster Trine til at tage med, men det vil hun desværre ikke. Hun gider ikke bruge sine penge på asien.

Havde ellers tænkt, at vi kunne mødes, når jeg havde været en uges tid eller to sammen med Zafran i KL, og så kunne Trine og jeg rejse videre sammen. Der er rigtig mange steder i Asien, jeg drømmer om at besøge, men har ikke lyst til at rejse så mange steder alene.. Så kunne jeg sagtens have været væk i tre-fire måneder. Men Zafran skal i skole, så det bliver ikke til. Og tre måneder i Kuala Lumpur uden arbejde og værtsfamilie ville nok heller ikke være så spændende. 

Men mig og Zafran planlægger en tur til Thailand :D det nåede vi ikke sidst, så det glæder jeg mig helt vildt til :D

Og ja, jeg planlægger også at besøge børnehaven, glæder mig til at se dem. Tror godt børnene kan genkende mig ;) Har fortalt nogle af lærerne, at jeg kommer tilbage, de glæder sig til at se mig igen. Bliver lidt sjovt at komme tilbage. 

Bookede det hele i onsdags, og rejser i aften (mandag). Kan slet ikke vente med at komme afsted, og har lidt ondt i maven af spænding. Lidt underligt, at der ikke er en lang periode, hvor man går og glæder sig, hehe.
Kufferten er pakket, og har aftalt med Zafran, at han henter mig i lufthavnen på tirsdag :D så må vi se om der kommer en lille tåre, når jeg ser han står der og venter på mig :) er ikke så god til lufthavne. Har ikke noget imod at flyve (alene) overhovedet, men jeg kan næsten græde, når jeg ser programmer i fjersynet med folk der genser hinanden i en lufthavn. Heldigvis er jeg ikke påvirket af det seneste flystyrt :) 

Planlægger at genoptage skrivningen på bloggen, men mit internet dernede bliver nok begrænset, så nu må vi se :) 

Langkawi

Fra jeg kom hjem fra Perth og indtil jeg skulle flyve til Danmark var der præcis to uger. Det viste sig at være lidt lang tid, når man ikke skulle arbejde, en af ens venner var rejst, og den anden havde travlt, og ens værtsfamilie heller ikke er hjemme. Og så lang tid tager det alligevel heller ikke at proppe alle mine ting i kufferten. De første par dage gik hurtigt nok, og blev brugt på en del shopping og en lille smule motion. Fredag besøgte jeg børnehaven for en sidste gang. Havde en rigtig god dag der, men det var os lidt hårdt at skulle sige farvel til dem alle endnu engang. To af lærerne havde inviteret mig ud at spise, og der kom så tre ekstra lærere med, og de havde købt KL souvenirers til mig, hehe. Vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg har også fået bagt det sidste rugbrød (efter jeg havde solgt to pakker, havde fået lidt rigelige leverancer), og noget knækbrød - lækkert. Jeg havde nået mange af de ting jeg gerne ville inden jeg skulle rejse hjem, men der var stadig mange dage tilbage. Jeg tog derfor en ret hurtig beslutning om at booke en mini ferie til øen Langkawi (nord Malaysia). Jeg var der med min familie for syv år siden, men kan ikke huske så meget derfra, så tænkte det kunne være sjovt at komme derhen igen. Jeg fandt flybilletter tur retur til omkring 350kr. Når det er så billigt er det også svært at lade vær', og hvornår får jeg lige chancen for at komme til Langkawi igen. Jeg skulle også have et sted at overnatte, så jeg booket et billigt hostel, der havde fået rigtig gode anmeldelser. Lige efter jeg havde booket var jeg faktisk lidt nervøs for om det nu var den rigtige beslutning, at tage fire dage alene på ø-tur, men jeg sagde til mig selv; "hvad er det værste der kan ske, og er det ikke bedre at kede sig på en smuk ø, end alene i en lejlighed i KL?" Svaret var jo ;) og da det nærmede sig glædede jeg mig også. Især fordi vejret i KL ikke er ret godt for tiden, der er en del haze, så man skal helst ikke være udenfor for længe af gangen. Pt. er klokken to om eftermiddagen og det er så dystert, at man næsten skal have lyset tændt.

I mandags var jeg blevet inviteret med nogle af mine tidligere kollega til en af deres hjembyer, hvor vi skulle bade i forskellige vandfald. Det var rigtig sødt af dem at invitere mig med. Jeg blev hentet kl. otte om morgenen, og så kørte vi ellers ud på landet. Det var en god (og lang) dag. Det var ikke et sted jeg nogensinde selv ville eller kunne finde ud til. Det eneste trælse var dog, at de snakkede kinesisk/ malaysisk 90% af tiden, kun når de snakkede direkte til mig var det på engelsk. Snakkede dog en del med en af mine unge kollegaer om eftermiddagen. Jeg fortalte hende og hendes mand om min tur til Langkawi. De sagde, at de også rigtig gerne ville på en mini ferie. De overvejede meget at tage af sted også. Omkring klokken halv otte blev jeg kørt hjem igen, og jeg aftalte med min unge kollega, at vi ville ringe sammen om aftenen, når de havde kigget på flybilletter. Senere ringede de, og sagde, at de havde booket det samme fly som mig. Vi bestilte sæder tæt på hinanden, og de tilbød endda at hente mig hjemme tidlig tirsdag morgen, så jeg slap for at tage toget ud i lufthavnen.
Det blev tirsdag morgen og de kom og hentede mig som aftalt.

 Vi skulle flyve med Malindo Air, som var billigere end Air Asia. Jeg blev meget glad og overrasket, da jeg så, at vi havde egen TV-skærm, og senere også fik udleveret både vand og kiks. Flyveturen varede en time, hehe.

 Kort før landing, meget pæn udsigt! Jeg glædede mig allerede til at komme til stranden. Piloten sagde, at det var 37 grader udenfor. Der var solskin og ingen haze, yay!

 Da vi ankom til øen lejede min kollega og hendes mand en bil, og derefter kørte de mig hen til mit hostel inden de kørte hen til deres eget sted. Jeg stej ud af bilen og blev mødt af hostelejeren, der sagde hej Natasia, velkommen til Langkawi. Han viste mig ind til mit værelse. Jeg fik den nederste køje, og skulle dele værelse med tre andre piger. To tyskere og en englænder. På værelset ved siden af boede to koreanske piger, som jeg senere var meget sammen med. Det var et meget fint og rent hostel. Vi havde hver et et stort skab med lås. Der var endda morgenmad inkluderet, dog kun toast, marmelade, peanutbutter, kaffe og te. Jeg havde taget noget nybagt rugbrød med (og Fåborg leverpostej), så det spiste jeg til morgenmad og frokost. Sparede dermed penge, og det er noget sundere.
Jeg havde igen min backpacker taske med, som nok er mit bedste køb her i KL, og den overholder håndbagage reglerne, og syv kilo er mere end rigeligt til tre overnatninger.

 Jeg blev opfordret til at leje en scooter, da det var den nemmeste måde at komme rundt på øen på. Taxi kunne hurtigt blive dyrt, hvis man gerne ville nå rundt og se en del af øen, så jeg lejede en scooter. Det kostede 30RM om dagen, jeg lejede tirsdag eftermiddag og kunne beholde til fredag eftermiddag, så i alt 90RM. Det var billigt. Det var ved at være nogle år siden jeg sidst havde kørt scooter, men det gik ganske fint. Og vinden der kom, når man kørte var fantastisk. 37 grader er pænt varmt. Det værste er, når man kommer ud af badet og prøver at tørre sig, men man allerede sveder så meget, at det er et projekt uden ende, og derefter også skal smøre sig ind i solcreme.

 Der var en "by" på øen, hvor der var en meget pæn lang strand, en masse restauranter og små souvenirbutikker.
Det er ikke fordi jeg har taget helt vildt mange billeder på turen, men et par selfies blev det da til.

 Hver aften var jeg ved stranden for at prøve at fange en god solnedgang - lykkedes ikke helt, men det var stadig pænt, og noget anderledes en storbylivet i KL. Min kollega og mand boede et godt stykke væk fra hvor jeg boede, så så dem kun en gang ved stranden, og så var vi ude at spise den ene aften inden de skulle hjem. 

Men havde heller ikke så meget imod at være alene. Jeg nød turen i fulde drag, og nød strandene. Rigtig dejligt med en afslappende ferie, hvor man ikke har travlt med at nå noget, og kan gøre lige, hvad man har lyst til. 

Der var kun en aften, hvor jeg var alene, min kollega var taget hjem og alle pigerne fra hostelet var også rejst videre. Jeg fandt en lille restaurant og bestilte noget aftensmad. Mens jeg sad og ventede på min mad, og drak vandmelonjuice spurgte parret ved bordet overfor mig om jeg ikke ville over at sidde ved deres bord. Det ville jeg da gerne. De var meget flinke. Noget tid efter maden ville jeg gerne videre for at finde en night market. Jeg sagde farvel og tak og gik op for at betale, da manden kaldte mig tilbage. Han sagde, at jeg ikke skulle betale. Han ville gerne betale, da de jo havde inviteret mig over til deres bord. Jeg sagde at det skulle han ikke, men han insisterede, så jeg sagde mange tak. Det var endda en lidt dyr restaurant.

 Inden jeg var ude at spise med det flinke par havde jeg sat mig på stranden for at se solnedgangen (solen går ned 7-7.30). Jeg havde tidligere gået hen af stranden og var blevet stoppet flere gange fordi nogen gerne ville tage et billede med mig, hvilket jeg altid siger ja til. Svarede også pænt på deres spørgsmål, men når de begynder på ting som "vil du med mig ud i havet og jeg kan holde dig godt med selvskab" går jeg min vej. Nå men, jeg sad der alene og nød solnedgangen og stilheden. Der sad flere andre et lille stykke fra mig. Der kom en indisk fyr hen til mig, og spurgte om han måtte sætte sig. Jeg tøvede lidt før jeg sagde okay. Ville helst sige nej, men kunne alligevel ikke få mig selv til det, måske var han ikke lige som de andre creepy indiske fyre. Men jeg tog fejl, han var endnu værre. Jeg ville egentlig helst bare sidde og nyde min sidste aften alene, og jeg kunne hurtigt høre, at han ikke var en jeg gad bruge tid på. Jeg svarede meget kort på hans spørgsmål og kiggede ud mod vandet stort set hele tiden. Han spurgte om jeg havde spist aftensmad, jeg sagde ja, for at undgå han inviterede mig ud. Han tog sin hånd hen på min mave og sagde du ser sulten ud. Jeg synes det var meget ubehageligt og prøvede igen at ignorere ham, og håbede han ville gå sin vej, da jeg tydeligvis ikke viste interesse for ham. Han spurgte om jeg var sur, jeg sagde nej, jeg nyder bare stilheden. Derefter kom han med en lang prædiken om, at man kun har et liv, og man derfor ikke skal spilde den med stilhed. Jeg sagde, at jeg bare gerne ville sidde her alene og nyde det. Han sagde, okay, så kommer jeg tilbage om 10minutter. Nu var det nok. Jeg hævede stemmen, så de andre omkring mig også kunne høre det, og jeg sagde, at han ikke skulle komme tilbage, og hvis han ikke gik nu, så gik jeg. Jeg rejste mig op og han sagde så endelig, okay, jeg skal nok gå. Det er mega træls, at de er sådan og at man bliver nødt til at blive sur. Snakkede kort med et par ved siden af mig om det. Og lidt efter gik jeg hen for at spise aftensmad.

 Den ene dag kørte jeg hen til en krokodille farm. Tænkte det kunne være spændende nok, og måske kunne man få lov at holde en baby krokodille, har set en medstuderende prøve det, tror dog det var i Australien. Entréen kostede 20RM, lidt dyrt, men nu var jeg der jo. Det viste sig at være noget af en skuffelse. Ja, der var mange krokodiller, og jeg var glad for de var der, og ikke hvor jeg bader, men udover det var der ikke noget at se. De fleste af krokodillerne så ret døde ud. Og hvad hvis en eller flere af dem faktisk var døde, hvordan ville de så få dem ud af buret med 10 andre krokodiller. Kom tilbage til disse krokodiller lige inden jeg gik hjem, de havde ikke bevæget sig overhovedet. Der var heller ingen informationsskilte i parken, så blev slet ikke klogere på krokodiller.

 Jeg var klar til at gå ud igen, men så startede der et krokodille show, så det blev jeg lige og så. 

Ved ikke helt hvad jeg skal synes om det. De fik "tæmmet" en stor krokodille og kunne så kysse den, putte hånden ind i munden og ligge oven på den uden at den bevægede sig overhovedet.

 Jeg havde fået anbefalet Langkawis cable car. Jeg kørte derhen, parkerede scooteren og stillede mig i kø for at købe billet. Da jeg efterfølgende bemærkede, hvor lang køen op til cable car var havde jeg næsten fortrudt, at jeg havde købt min billet. Jeg stilte mig alligevel bagerst i køen i 37 grader. Jeg havde fået at vide, at fordi jeg var alene skulle jeg prøve at vifte med min billet, og sige at jeg var alene, og så kunne jeg komme længere frem i køen. Jeg vidste ikke hvem jeg skulle vifte efter, men det blev slet ikke nødvendigt. Jeg havde stået i køen i ca. et minut da en ansat kom hen og spurgte, hvad tid jeg havde billet til. Jeg gav ham min billet og sagde, at jeg var alene. Han sagde med en meget glad stemme, følg med mig. Han fulgte mig til ekspres linjen, som man normalt betaler 50RM ekstra for. To minutter efter var jeg oppe i en vogn, og havde dermed lige sprunget hele køen over. Tror jeg kunne have stået halvanden time i kø før jeg var kommet til, hvis jeg ikke havde været så heldig.
Det var en fin tur. Det var lidt skyet, men stadig pæn udsigt til vandet og hen over de mange bjerge.

 Selfie fra toppen :) her var der også to meget fnisende fyre, der vist gerne ville tage et billede med mig, men de turde vist ikke spørge, så før de nåede at tage mod til sig skyndte jeg mig væk.

 Udsigt fra toppen af den meget stejle cable car.

 Man kunne se over til en bro, som kaldes sky bridge, men som har været lukket i to år pga. ombygning.

 Syv falds vandfaldet, som jeg efterfølgende ville over til.

 Det var varmt, og der var mange stejle trapper op til vandfaldet.
Der var os endnu flere trapper, hvis man ville op til udsigtspunktet, men jeg nøjes med vandfaldet.

 Jeg var blevet advaret om, at der nok ikke ville være så meget vand der, da det ikke havde regnet længe, men da jeg vidste det kunne jeg jo ikke blive skuffet. Det var nu også meget pænt, men man kunne godt se, hvor vandet normalt var. Jeg spurgte en pige, om hun ville tage et billede af mig, hvis jeg kravlede lidt længere op. Jeg startede så lige med at glide på en våd sten og blev våd op til navlen, ups. Og som I kan se havde jeg ikke badetøj på. Hun nåede heldigvis ikke at tage et billede før jeg var oppe igen.

 Her er et billede fra stranden, hvor jeg var med min kollega og pigerne fra hostelet. Vandet var virkelig varmt, man blev overhovedet ikke afkølet. Jeg vil gætte på, at det var omkring 32 grader varmt. Det var helt skørt.

 Lidt forkert rækkefølge, men på min anden dag var jeg med de to koreanske piger på snorkletur. 

Efter jeg har været på Tioman, hvor vandet er glasklart er der ikke noget der er godt nok til mig, haha.

 Men vi så et par fisk jeg ikke havde set før, bl.a. disse gule, sorte og hvide, som også er med i "Find Nemo" filmen.

Lidt svært at se, men den her fisk var helt ekstrem stor.

 Ovenfra var vandet utrolig pænt, og blåt, men sandheden, når man snorklede var en lidt anden.

 snorkleselfie ;)

 Mine to nye koreanske venner :D

 Og så var der endnu en ting man ikke kunne se på Tioman eller Pangkor.
Mini hajer! Hajer! Vi fik af vide, at de var harmløse, men alligevel. Jeg svømmede med hajer.

Lige et billede mere, har en hel masse flere på mit kamera, hehe 

Alt i alt havde jeg en super god tur til Langkawi, og var meget glad for, at jeg tog af sted.

Perth + farvel

Det blev mandag, og dermed også vores sidste dag i Perth.

Vi skulle være ude at hostelet kl. 10, men heldigvis kunne de passe på vores tasker indtil vi skulle til lufthavnen om eftermiddagen. Formiddagen blev brugt på museum. Jeg er ikke meget til museums, men lod mig alligevel overtale. Det var desværre ikke nogen succes. Det var meget småt, og der var utrolig mange skolebørn derinde. De store dinosaurfigurer, som bevægede sig, var da imponerende, men udover det var det ret meget spild af penge, og efter ca. en halv time spurgte Keimpe om jeg ville med ud igen. I stedet gik vi en tur i det kolde Perth. Det var så koldt, at de kunne have en udendørs skøjtebane! Man kunne bestemt ikke mærke eller se, at det var juli. Butikkerne holde udsalg, som de kaldte "Winter sale", og mange havde både hat og handsker på.

Vi så meget pæn solnedgang fra flyveren, eller jeg gjorde - Keimpe sov, hehe

Det var dejligt at komme hjem i sin egen seng igen, og hjem i varmen. Men at vi var kommet hjem betød også, at der nu kun var omkring 24 timer til Keimpe skulle hjem til Holland. Tirsdag eftermiddag tog jeg hjem til Keimpe så vi bl.a. kunne bytte billeder fra turen. Lidt senere kom Zafran og vi kørte alle ud til lufthavnen. Vi var der i god tid, så vi fandt et sted at spise aftensmad og snakke lidt inden det var tid til at sige farvel. Det var meget trist at skulle sige farvel, især efter vi havde været sammen uafbrudt i 10 dage på en fantastisk ferie. Det var også svært at skulle sige farvel, når jeg ikke vidste, hvornår jeg ville komme til at se ham igen. Men det skulle overstås, og kunne heller ikke helt holde tårerne tilbage. Jeg er ikke god til at sige farvel, og for mig er lufthavne generelt meget følelsesbetonende.
Et par dage senere er det tid til at sige farvel til Zafran, det bliver heller ikke sjovt.
Jeg har virkelig været glad for at have de to som mine venner her i KL. Vi har haft en masse fantastiske og sjove oplevelser, for bare at nævne vores Tioman ø-tur, mange byture og hygge i parken.
Jeg er sikker på, at mit praktikophold i Kuala Lumpur ville have været meget anderledes og knap så sjovt uden disse to dejlige fyre. De har begge været helt undværlige. Har erfaret, at det er rigtig vigtigt at have nogle gode venner hernede. Jeg er glad for, at jeg tog modet til at møde Zafran dengang i februar.

Bustur, Sejltur, Belltower og Fængsel, Perth

 På vores anden dag i Perth besluttede vi os for at tage på en bustur. Samme koncept som dem, der kører i Kuala Lumpur - man køber en billet, der gælder i 24 timer, og man kan så hoppe af og på så mange gange man vil.

 Første stop var Perth Mint - jeg var lidt skeptisk, er ikke så meget til det der museums halløj, men det viste sig at være vildt spændende. Vi så bl.a. hvordan guld blev smeltet ved meget høje temperaturer og hvordan det blev lavet til guldbarer, der størknede utrolig hurtigt. Vi så også en masse ægte guld og hørte historier om, hvordan og hvor det første guld blev fundet og hvordan det siden er blevet brugt. Der var en vægt, hvor man kunne stille sig op på, og finde ud af, hvor meget man var værd i guld i forhold til dagens guldpriser. Jeg var 3,002618.40 $ værd. 

Billedet til højre viser mig, der holder en kopi af det største stykke guld fundet nogensinde. Vi kunne også prøve at løfte en guldbar, som vidst vejede 12,5kg (meget sikkerhed omkring den).

Næste stop på busturen var King's park. Meget stor og pæn park. Men parken bar desværre også præg af, at det var vinter. Der var de flotteste blomster på skiltene, og når man kiggede på planten bag skiltet var det bare en grøn halv vissen plante. Overstående plante ligner os mere ukrudt end noget der fortjener et skilt.

 Panoramaview fra parken. Når man gik videre hen til momentet kunne man se ud over Perth.

 Udsigt over Perh, som egentlig ikke er en særlig stor by. Større end Sønderborg, men noget mindre end Kuala Lumpur ;)

 Mig foran pæn udsigt (og med hår i øjnene og kikset outfit).

 Et underligt træ, som var blevet flyttet fra et andet sted i Australien, flere tusinde kilometer væk.

 Bro i parken, med pæn udsigt over vandet.
Vi stoppede et par steder mere på busturen, men det sidste bus gik allerede 15.30, så 24 timers hop on hop off bus var det bestemt ikke, da første bus også først gik 9.25. Men vi fik da set en del af byen.

 Senere gik vi en tur i byen for at lede efter det meget berømte Belltower. Vi blev noget skuffede da vi så ovenstående lille bygning. Den var også lukket, så vi kunne ikke komme ind.

 Perths taxier, der ligner politibiler utrolig meget.

 Dagen efter var vi på en lille sejltur til Fremantle og tilbage igen, 2 timer 15$.
Der var også en noget længere tur, hvor de næsten ville garantere at man kunne se delfiner, men det kostede 65$ og 4,5 time i en båd var os lidt længe, så vi nøjes med den lille tur. To personer om bord på vores båd så delfiner, men da vi løb ud og kiggede efter dem var de sporløst forsvundet - øv. Men ellers stille og rolig lille sejltur.

 Efter sejlturen gik vi hen til Belltower. Vi betalte 7$ entre (halv pris pga tidligere sejltur).
Der var en pæn udsigt deroppe fra, selvom den nok kun svarede til en tredjesals udsigt.

 Og så var der selvfølgelig en masse larmende klokker, men ellers ikke noget særligt. 

Vil ikke anbefale andre, at bruge penge på at komme herind.

 Det var nu søndag, og vi synes efterhånden, at vi havde set hvad der var at se i Perth. 

Vi havde gennemgået diverse turist brochurer og brugt tripadviser. Og der var ikke meget mere, der var værd at se, eller mulighed for at se her i vintermåneden. Vi fortrød lidt, at vi ikke havde taget en dag mere på Bali, og en mindre i Perth, men det var der jo ikke noget af gøre ved nu. Vi havde alligevel ikke tænkt os at sidde på det kolde hostel hele dagen, så vi besluttede at tage toget hen til et gammelt fængsel.

 Vi bestilte hele to rundvisninger. En indendørs, hvor man bl.a. kunne se fængselsceller, køkken, bad og gårdhaver. Den anden tur var udendørs og omhandlede fangere, der havde formået at flygte fra fængslet. 

Det var okay spændende. Den første guide var dog noget svær at forstå, han mumlede lidt mens han havde træls australsk accent. Den anden var en kvinde, som var noget nemmere at forstå, og tydeligvis meget glad for sit arbejde.

Efter de to gange to timers fængselsrundvisning var vi ret sultne. Vi havde tidligere haft et ønske om at smage kængurukød. Nu havde vi kun to dage tilbage, så vi besluttede os for at lede efter et sted. Det tog ikke ret lang tid, før vi fandt en lille hyggelig burger café, som serverede "roo"burger. Vi fandt den ikke selv på menukortet, men tjeneren viste os den, da jeg spurgte om han kendte et sted man kunne få kængurukød.
Vi bestilte og modtog ovenstående eksemplar. 

Var meget spændt på det. Men der var slet ikke noget farligt i den, udover de grønne chilier de havde gemt under låget. Kødet smagte ikke som noget man ikke har spist før, måske egentlig mest som en lidt tør hakkebøf. 

Men nu har jeg spist kængurukød :) vi ledte os efter hvidt krokodillekød, men det var lidt sværere, så det må blive en anden gang.