søndag den 30. juni 2013

Aftale om praktiksted er faldet på plads

Min tålmodighed mht interviewet med hende fra Young Explorer slap op, så jeg besluttede at sende min ansøgning til en/ flere andre institutioner. Jeg sendte til både "Top Tree House" og "KL international Kids Club".
Som jeg beskrev i sidste blogindlæg så havde jeg fundet ud af, at Mont Kiara lå pænt langt væk fra centrum, hvilket kunne være lidt problematisk, når den offentlige trafik ikke er ret god, og man ikke har råd til en bil/ er modig nok til at køre i Malaysias tossede trafik. 
Jeg havde flere andre i tankerne, hvis ikke jeg fik svar fra nogen af de to ovenstående. Men men men....
Endelig gik det den rigtige vej ;) Meget kort tid efter jeg havde sendt min ansøgning til KL Kids Club fik jeg svar fra dem, hvor de skrev:

"Thank you for sending in your application for an unpaid internship. We have reviewed your application and are pleased to extend the opportunity to you to intern with KLKids Club from January 31 st 2014 until July 1 th 2014. We are confident that you will bring new/different perspectives and that you will be a delight to the little children and the school. If you will, meanwhile, please send us a photo of yourself for our file. We look forward to welcome you and work together in 2014.  We will stay in touch till then."

 Jeg blev vildt glad for det meget positive svar :D
 Men så måtte jeg jo fortælle Young Explorer, at jeg alligevel ikke ville tage min tredje praktik hos dem. Jeg skrev, at jeg synes at jeg havde været meget tålmodig, men ikke kunne blive ved med at vente, da aftalen snart skulle falde på plads, og jeg ikke havde hørt fra hende i halvanden måned. Jeg skrev også, at det ikke havde noget at gøre med hende, og at hun sandsynligvis gjorde et kæmpe og godt stykke arbejde i hendes institution. Håber at hun kunne forstå det, og at hun ikke blev sur. Tænker os bare, hvis hun er så stresset og ikke kan svare på en mail i halvanden måned, hvordan er hun så i virkeligheden, når jeg ville være i praktik hos dem?
Og mont Kiara var vist ikke det optimale sted for mig :P


Nu skal den endelige uddannelsesaftale lige falde på plads, og så er jeg ellers klar til at tage af sted, hahah ;)
Jeg skal i hvert fald til at begynde at lede efter en sød familie, der vil have mig boende, samt søge legater, og få styr på visum/arbejds-/opholdstilladelse, vaccinationer, rejseforsikring og meget mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar