Sydens frugter

-->

 Jeg besluttede mig for at være lidt kreativ med nogle frugter. 

Først lavede jeg en smoothie med banan, æble, jordbær og appelsinjuice - lækkert. 

Senere samme dag fandt jeg på at lave en juice med inspiration fra en juice som min værtsfamilie ofte køber. 

Jeg vaskede og skar gulerødder (3stk) og æbler (2stk), tog saften fra en appelsin og noget appelsinjuice samt en enkelt stor passionsfrugt. Det hele kom i blenderen og blev til en lækker frisk juice. 

(Der er dog lidt meget små gulerødsstykker i, som nok ikke kan undgås, når man ikke har en juicer. Jeg prøvede at si det, men synes der gik alt for meget til spilde, så det er nok mere en smoothie end juice).

 Nyder de sidste dage med masser af passionsfrugter, som er min ynglingsfrugt hernede; de smager fantastisk, og så er de billige. Jeg må jo hellere få fyldt depoterne op inden jeg rejser til Danmark.

Det er vel søndag! Alene hjemme og ekstra selvforkælelse.

Det smagte fantastisk, og så er det endda sundt. Hjemmelavet knækbrød, vindruer, melon, lokal mini banan, mangosteem, passionsfrugt, hjemmelavet multi/gulerodsjuice og næsten sunde pandekager (ingen sukker, og meget lidt smør til stegning, og med havregryn) med blåbærmarmelade.

Perth + farvel

Det blev mandag, og dermed også vores sidste dag i Perth.

Vi skulle være ude at hostelet kl. 10, men heldigvis kunne de passe på vores tasker indtil vi skulle til lufthavnen om eftermiddagen. Formiddagen blev brugt på museum. Jeg er ikke meget til museums, men lod mig alligevel overtale. Det var desværre ikke nogen succes. Det var meget småt, og der var utrolig mange skolebørn derinde. De store dinosaurfigurer, som bevægede sig, var da imponerende, men udover det var det ret meget spild af penge, og efter ca. en halv time spurgte Keimpe om jeg ville med ud igen. I stedet gik vi en tur i det kolde Perth. Det var så koldt, at de kunne have en udendørs skøjtebane! Man kunne bestemt ikke mærke eller se, at det var juli. Butikkerne holde udsalg, som de kaldte "Winter sale", og mange havde både hat og handsker på.

Vi så meget pæn solnedgang fra flyveren, eller jeg gjorde - Keimpe sov, hehe

Det var dejligt at komme hjem i sin egen seng igen, og hjem i varmen. Men at vi var kommet hjem betød også, at der nu kun var omkring 24 timer til Keimpe skulle hjem til Holland. Tirsdag eftermiddag tog jeg hjem til Keimpe så vi bl.a. kunne bytte billeder fra turen. Lidt senere kom Zafran og vi kørte alle ud til lufthavnen. Vi var der i god tid, så vi fandt et sted at spise aftensmad og snakke lidt inden det var tid til at sige farvel. Det var meget trist at skulle sige farvel, især efter vi havde været sammen uafbrudt i 10 dage på en fantastisk ferie. Det var også svært at skulle sige farvel, når jeg ikke vidste, hvornår jeg ville komme til at se ham igen. Men det skulle overstås, og kunne heller ikke helt holde tårerne tilbage. Jeg er ikke god til at sige farvel, og for mig er lufthavne generelt meget følelsesbetonende.
Et par dage senere er det tid til at sige farvel til Zafran, det bliver heller ikke sjovt.
Jeg har virkelig været glad for at have de to som mine venner her i KL. Vi har haft en masse fantastiske og sjove oplevelser, for bare at nævne vores Tioman ø-tur, mange byture og hygge i parken.
Jeg er sikker på, at mit praktikophold i Kuala Lumpur ville have været meget anderledes og knap så sjovt uden disse to dejlige fyre. De har begge været helt undværlige. Har erfaret, at det er rigtig vigtigt at have nogle gode venner hernede. Jeg er glad for, at jeg tog modet til at møde Zafran dengang i februar.

Bustur, Sejltur, Belltower og Fængsel, Perth

 På vores anden dag i Perth besluttede vi os for at tage på en bustur. Samme koncept som dem, der kører i Kuala Lumpur - man køber en billet, der gælder i 24 timer, og man kan så hoppe af og på så mange gange man vil.

 Første stop var Perth Mint - jeg var lidt skeptisk, er ikke så meget til det der museums halløj, men det viste sig at være vildt spændende. Vi så bl.a. hvordan guld blev smeltet ved meget høje temperaturer og hvordan det blev lavet til guldbarer, der størknede utrolig hurtigt. Vi så også en masse ægte guld og hørte historier om, hvordan og hvor det første guld blev fundet og hvordan det siden er blevet brugt. Der var en vægt, hvor man kunne stille sig op på, og finde ud af, hvor meget man var værd i guld i forhold til dagens guldpriser. Jeg var 3,002618.40 $ værd. 

Billedet til højre viser mig, der holder en kopi af det største stykke guld fundet nogensinde. Vi kunne også prøve at løfte en guldbar, som vidst vejede 12,5kg (meget sikkerhed omkring den).

Næste stop på busturen var King's park. Meget stor og pæn park. Men parken bar desværre også præg af, at det var vinter. Der var de flotteste blomster på skiltene, og når man kiggede på planten bag skiltet var det bare en grøn halv vissen plante. Overstående plante ligner os mere ukrudt end noget der fortjener et skilt.

 Panoramaview fra parken. Når man gik videre hen til momentet kunne man se ud over Perth.

 Udsigt over Perh, som egentlig ikke er en særlig stor by. Større end Sønderborg, men noget mindre end Kuala Lumpur ;)

 Mig foran pæn udsigt (og med hår i øjnene og kikset outfit).

 Et underligt træ, som var blevet flyttet fra et andet sted i Australien, flere tusinde kilometer væk.

 Bro i parken, med pæn udsigt over vandet.
Vi stoppede et par steder mere på busturen, men det sidste bus gik allerede 15.30, så 24 timers hop on hop off bus var det bestemt ikke, da første bus også først gik 9.25. Men vi fik da set en del af byen.

 Senere gik vi en tur i byen for at lede efter det meget berømte Belltower. Vi blev noget skuffede da vi så ovenstående lille bygning. Den var også lukket, så vi kunne ikke komme ind.

 Perths taxier, der ligner politibiler utrolig meget.

 Dagen efter var vi på en lille sejltur til Fremantle og tilbage igen, 2 timer 15$.
Der var også en noget længere tur, hvor de næsten ville garantere at man kunne se delfiner, men det kostede 65$ og 4,5 time i en båd var os lidt længe, så vi nøjes med den lille tur. To personer om bord på vores båd så delfiner, men da vi løb ud og kiggede efter dem var de sporløst forsvundet - øv. Men ellers stille og rolig lille sejltur.

 Efter sejlturen gik vi hen til Belltower. Vi betalte 7$ entre (halv pris pga tidligere sejltur).
Der var en pæn udsigt deroppe fra, selvom den nok kun svarede til en tredjesals udsigt.

 Og så var der selvfølgelig en masse larmende klokker, men ellers ikke noget særligt. 

Vil ikke anbefale andre, at bruge penge på at komme herind.

 Det var nu søndag, og vi synes efterhånden, at vi havde set hvad der var at se i Perth. 

Vi havde gennemgået diverse turist brochurer og brugt tripadviser. Og der var ikke meget mere, der var værd at se, eller mulighed for at se her i vintermåneden. Vi fortrød lidt, at vi ikke havde taget en dag mere på Bali, og en mindre i Perth, men det var der jo ikke noget af gøre ved nu. Vi havde alligevel ikke tænkt os at sidde på det kolde hostel hele dagen, så vi besluttede at tage toget hen til et gammelt fængsel.

 Vi bestilte hele to rundvisninger. En indendørs, hvor man bl.a. kunne se fængselsceller, køkken, bad og gårdhaver. Den anden tur var udendørs og omhandlede fangere, der havde formået at flygte fra fængslet. 

Det var okay spændende. Den første guide var dog noget svær at forstå, han mumlede lidt mens han havde træls australsk accent. Den anden var en kvinde, som var noget nemmere at forstå, og tydeligvis meget glad for sit arbejde.

Efter de to gange to timers fængselsrundvisning var vi ret sultne. Vi havde tidligere haft et ønske om at smage kængurukød. Nu havde vi kun to dage tilbage, så vi besluttede os for at lede efter et sted. Det tog ikke ret lang tid, før vi fandt en lille hyggelig burger café, som serverede "roo"burger. Vi fandt den ikke selv på menukortet, men tjeneren viste os den, da jeg spurgte om han kendte et sted man kunne få kængurukød.
Vi bestilte og modtog ovenstående eksemplar. 

Var meget spændt på det. Men der var slet ikke noget farligt i den, udover de grønne chilier de havde gemt under låget. Kødet smagte ikke som noget man ikke har spist før, måske egentlig mest som en lidt tør hakkebøf. 

Men nu har jeg spist kængurukød :) vi ledte os efter hvidt krokodillekød, men det var lidt sværere, så det må blive en anden gang.

Caversham wildlife park

 Vi havde valgt at flyve til Pert natten til torsdag. På den måde sparede vi både tid og en hotel overnatningen. Men det var måske alligevel ikke helt gennemtænkt. Vi ankom til Perth tidlig torsdag morgen. Flyet landede tidligere end forventet, og vi tog straks en taxi hen til det Hostel vi skulle bo på. Det vil sige, at vi blev sat af foran Hive Hostel omkring klokken 5. Døren var låst, ingen af se, og en seddel på døren fortalte os, at receptionen åbnede kl. 8. Vi havde nu tre timer vi skule vente udenfor. Og en lille ekstra detalje, så havde taxichaufføren været så venlig at fortælle os, at det var 3 grader udenfor! Jeg vidste godt at det ville være koldt i Perth, men alligevel ikke så koldt. Jeg troede/håbede på 17-18 grader om dagen og kun lidt koldere om morgenen.
Vi var begge meget trætte, men det var ikke nemt at finde et sted man kunne komme ind i varmen og vente. Vi gik hen til togstationen, som var lukket, derefter fortsatte vi hen til et center, hvor vi satte os i et hjørne. Det var åbent i begge ender, så bestemt ikke varmt. Vi sad der og prøvede at holde varmen indtil der begyndte at komme folk der skulle møde tidligt på arbejde. Vi fandt en bager og fik lidt at spise og spurgte igen om vej til et varmt sted. Han sagde at der lå en McD der havde døgnåbent et stykke derfra. Vi gik i den retning han havde fortalt. Inden vi nåede derhen fandt vi en anden fastfood kæde, der havde åbent. Vi satte os derind og bestilte en kop varm kakao.
Da klokken blev tyve i otte gik vi tilbage til Hostelet og blev lukket ind.
Vi blev vist op til vores værelse, som vi skulle dele med fire andre, som alle sov.
Vi redte sengene og lagde os til at sove. Jeg frøs ret meget, så lagde mig til at sove med tøjet på.
2½ time senere vågnede jeg, overraskende udhvilet. Jeg tog et bad, hvorefter jeg vækkede Keimpe.
Vi skulle jo ikke sove hele dagen væk.
Inden jeg går videre dagens udflugt vil jeg lige fortælle lidt mere om det Hostel vi boede på.
Jeg havde ikke tidligere boet på Hostel, men en gang skal jo være den første.
Og når det er til en tredjedel af prisen af et et stjernet hotel var vi også godt tilfredse.
Vi havde som sagt valgt et 6 personernes værelse, og ikke 10 eller 12. Størstedelen af tiden var der kun to andre, så det var heldigt nok. Den ene en franskmand ved navn Pierre var ret flink. Den anden snakkede vi ikke så meget med, han sov det meste af tiden. Der var et stort (koldt) fællesområde med TV og sofaer og så et køkken, som vi dog kun brugte til morgenmad. Resten af tiden gik vi ud at spise. Jeg tror der var mange af de andre beboere, der havde været der længe og kendte hinanden ret godt. På en måde var det lidt hyggeligt, men alligevel heller ikke noget for mig. Et par dage var fint nok, men så ville jeg os gerne væk fra den gamle utrolig knirkende seng og de små bruserum. Der var meget rent, men stadig. Og så synes jeg ikke det er så sjovt, når fyre på skift skider, så hele badeværelset stinker, mens man er i bad i kabinen ved siden af. En anden fyr kom også ind og tissede med åben dør, mens jeg stod og børstede tænder, og hvorfor vasker de fleste fyre ikke hænder bagefter?

Dagens udflugtsmål var Cavershamm wildlife park. Vi tog en bus hen i nærheden og skulle så gå 2 km før vi ankom til parken. Men heldigvis var der sol på det meste af vejen og så stødte vi på et sjovt skilt.
Angående min påklædning så havde jeg kun tynde (tidligere praktikbukser) med, men til gengæld fire-fem lag på overkroppen. To toppe, en T-shirt, en strik og nogle dage også en cardigan. Og mit tørklæde. I solen gik det fint med at holde varmen, men i skyggen knap så godt. Kunne godt have brugt nogle tykkere bukser eller handsker. Dagen efter ledte jeg efter strømpebukser, men 15 $ var alligevel lidt dyrt, så jeg nøjes uden.
Her på billedet er sammensætningen nogenlunde, men det blev værre. Jeg spilte på mine sorte bukser, og havde derfor kun mønstrede bukser tilbage. De to striktrøjer jeg havde medbragt var begge sort/grå/hvid mønstret, og mit tørklæde sort med hvide stjerner. Så jeg havde hele tre forskellige mønstre, så smukt, haha.

Vi betalte 25$ for at komme ind i parken. Der var en masse fine fugle bl.a. denne flotte papegøje, der både kunne sige goddag, og hvordan går det (på engelsk selvfølgelig, hehe).

Kæmpe flagermuse, underligt dyr

Ugler i massevis, dog ikke det bedste billede. Ugler er natdyr, så sover det meste af dagen, øv.

Og så var der dagens højdepunkt nummer 1, kænguruer. Der var et meget stort område, hvor man kunne ae og fodre både store og små kænguruer. De fleste var ret dovne, og lå bare i solen og dasede. Men så var det os nemmere for os at få taget en masse billeder med dem.

Her fodrer jeg en af de små. Vi så ikke nogle helt små i pungene på de store.

Sød kænguru.

Kænguruselfie. Synes selv det er et ret godt billede.

Keimpe, der prøver at mænge sig med kænguruerne.
Ved ikke helt hvorfor ret mange af dem var hvide, albinoer?

Dagens andet højdepunkt. Koalabjørne. 

Desværre måtte man ikke holde dem, men det vidste jeg allerede inden vi tog derhen. 

Der var en anden park, hvor man kunne betalte entre + 25$ for at holde dem, men resten af parken havde fået utrolig dårlige anmeldelser, så vi valgte denne i stedet. 

Vidste I at koalabjørne sover 20 timer om dagen! Kedeligt, hva'?

Men ae dem måtte man gerne, og tage masser af billeder.

En af dem vågnede et kort øjeblik :)

Koalabjørne passerne tog et fint billede af os begge foran en af de sovende koalabjørne.

Koalaselfie.

Wombat - meget underligt dyr! og så sked den lige da jeg satte mig, ad..

Lille dyr, som vidst var i familie med kænguruerne.

Slange, som jeg blev overtalt til at holde. Er ellers ikke så meget for sådan noget, men når det kun var halen gik det vel nok. Men brød mig alligevel ikke om det, den var meget underlig at røre ved og man kunne mærke noget indeni bevæge sig. Jeg prøvede at smile og ikke se helt skræmt ud, ved ikke helt hvordan det lykkedes, vurder selv.

Den snoede halen rundt om min hånd, iiih...
En helt anden ting, så havde vi været så smarte at medbringe myggeplastre i stedet for flydende myggespray. Da vi fløj uden indchecket bagage kunne vi kun medbringe en 20*20cm pose med max 100mL flasker. Plastrene virkede ret godt på både Bali og i Perth. De er dog lidt dyre, så ikke noget jeg fremover har tænkt mig at investere i.

Pæn farverig papegøje.

Keimpes nye ven, hr. Ged.

Vi gik ind i et stort bur med en masse geder og får, og små søde lam. Her går den dog lige sin vej.

Nogle gange kom de også lige lidt for tæt på. Og så var der en der startede med at bræe, eller hvad de nu siger. Det gav så dominoeffekt og pludselig bevægede de sig alle hurtigt mens de larmede. Jeg ville gerne ud igen ;)

Og så var der vist mad :)

Inden dagens udflugt var slut gik vi forbi sourveniershoppen, hvor de havde denne søde bamse.
Jeg nøjes dog med et billede pga mangel af plads i kufferten (og prisen).

Synes derimod at Keimpe skulle have købt denne hat, haha :D

Jeg havde forinden været på google maps for at se, hvor parken lå, og umiddelbart skulle der ligge en togstation 950 meter fra parken, og ikke kun et busstoppested to kilometer derfra. Vi fandt også et skilt, der viste vej til togstationen, vi gik 1km for at finde ud af, at det var en meget gammel togstation, nærmere et museum i dag. Derefter vendte vi om, gik 1km tilbage forbi parken og derefter de 2km hen til busstoppestedet. Ca. halvtreds meter fra busstoppestedet så vi skiltet som ses på billedet. Det vil sige, at i stedet for at have gået den lange vej frem og tilbage kunne man have brugt ovenstående telefon og ringet efter transport derhen, haha.. 

Men i stedet fik vi da lidt motion og solskin, den ene vej ;)