torsdag den 3. juli 2014

Weekend med far

Min far skulle på forretningsrejse til Perth og Shanghai, og havde fået planlagt det sådan, at han kunne mellemlande i KL, og blive der i weekenden. Det var jeg meget glad for. 
Han ankom sent fredag aften, og kom så over til mig lørdag morgen. 
Jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle lave, da han jo så det meste i april, men vi kunne da altid starte med en tur i poolen. Dejligt bare at slappe af, bade og snakke med sin far. 
Hen af eftermiddagen tog vi ud for at lege tourister. 
Vi havde besluttet, at tage op i KL tower, hvor jeg endnu ikke havde været, fordi det tidligere havde været lukket på grund a renovering eller sådan noget. Men nu var det åbent.
Man kunne betale 60RM for at komme op til det nedre dæk, eller betale 90RM for at komme på det øvre åbne dæk også, vi valgte selvfølgelig det sidste :)
Lidt mange penge, men oplevelsen værd, her kommer nogle billeder derfra.
Pæn udsigt i det fri, og det var dejlig køligt deroppe.

 Mere udsigt fra KL Tower.
 Min søde far :)


 Lower dæk, hvor man kunne se en skabelon over verdens højeste fjernsynstårne.
Men synes de havde snydt lidt, de burde måle højden fra jorden til højeste udsigtspunkt, og ikke højden af hele tårnet. Uanset så var KL tower da med i top 10. Jeg har også været i det i Berlin. Min far havde været i en del af dem.
 Om eftermiddagen tog vi videre til China Town, hvor vi fik shoppet et par småting. Vi så pæn solnedgang, da vi ventede på metroen på vej hjem.
 Traders Hotel, hvor min far boede, og jeg også sov fra lørdag til søndag. Der var kæææmpe morgenmadsbuffet.
 Lørdag aften spiste vi på Chili restauranten i tårnene med pæn udsigt over springvand og parken.
 Vi ville have været oppe at spise på restauranten (og bar) Marina 57's, men vi havde ikke fået bestilt bord i god tid, så alt var desværre fuldt booket. Efter aftensmaden på chili's tog vi så derop og fik en drink og nød den pæne udsigt.
 Marina 57's, også kaldet det tredje petronas tower.
 Min drink, i rimelig ustabilt glas ;) Men den var god, og dyr...



 Derefter tog vi videre til Skybar, som ligger ovenpå Traders Hotel. Jeg havde kun været deroppe meget kort tidligere, da ikke alle mine venner dengang ikke var gamle nok. De har en aldersgrænse på 21år rigtig mange steder i KL. Udsigten fra Skybar var også ret pæn.
Og sådan her ser det ud indefra. Der var dog ingen i poolen, hehe. 

Søndag morgen prøvede vi poolen og flyttede hans kuffert over til mig før vi gik en lille tur over til Pavillion.
Og eftermiddagen skulle han desværre videre til Shanghai, men det var en god lille weekend :)
Og så tog han 4kg af mine ting med hjem, så burde jeg kunne have mine ting i kufferten til August.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar