onsdag den 23. juli 2014

Ud at se på skildpadder

 Tirsdag startede vi dagen med et solidt morgenmåltid. 
Pandekager med frisk frugt og is til 35.000 / 17,5kr. og med udsigt til stranden.
 Derefter gik turen til "Turtle conservation and eduation center". 
Jeg troede det var en stor turistattraktion, men vi var de eneste, og fik derfor personlig guided rundtur. 
Deres arbejde gik kort sagt ud på, at redde/passe syge skildpadder og sætte dem fri igen, når de kunne klare sig i det fri. Og så fjernede de skildpaddeæg fra farlige/udsatte steder og begravede dem i en stor sandkasse indtil de klækkede. Derefter beholdt de babyskildpadderne i to måneder indtil de var store nok til at klare sig. 
 Der var en hel masse bassiner med både store og små skildpadder. Og man måtte tage dem op af vandet og kigge på dem lige så ofte man havde lyst til. De var ret søde.


 En af de lidt større, som var noget tungere end den så ud.
 Entréen var gratis, men de foretrak at man donnerede nogle penge til dem. 
Vi blev tilbudt at adoptere en babyskildpadde. Dog ikke til at tage med hjem, men til at sætte fri på en strand et lille stykke derfra. Jeg valgte ovenstående lille skildpadde, som jeg døbte Lucas ;)
 Vi blev hurtigt gode venner, men desværre havde vi kun en lille halv time sammen før der skulle siges farvel.
 Vi fik et fint certifikat ;) og mener vi betalte 125.000 hver, så 62,5kr.
 Vi tog hen til stranden (bag på en scooter, men shhh). 
Det var en ret pæn strand. Desværre havde vi ikke taget badetøj med. 
Der blev taget de sidste billeder, sagt farvel og så var det tid til at sætte Lucas fri.
Livlige lille mand kæmper sig ud i det store hav. 
Og væk var han :(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar