Min sidste uge på arbejde

Så er min praktik slut og jeg kan holde tre ugers ferie inden jeg rejser hjem til Danmark. I morgen tidlig rejser en rigtig god ven og jeg til Bali, Indonesien. Jeg havde glædet mig til at være færdig med arbejde, og jeg havde en rigtig god sidste uge, og ikke mindst sidste dag, selvom det var trist at skulle sige farvel til så mange børn og kollegaer. Kort sagt har det været et super fedt og lærerigt praktikophold, har ikke fortrudt det det mindste. 
Inden der går helt ferie i den vil jeg lige skrive om min sidste praktikuge.

Tror umiddelbart kun jeg har en negativ ting denne gang, så lad os få det overstået først.
- En lærer har det ofte med at kalde min praktik for en observationsperiode, og når hun snakker om mig eller hvad jeg laver bruger hun lidt for ofte ordet observation. Jeg bliver ret sur, når hun gør det. Min definition af at observere er, når man sidder i et hjørne med en blok papir, kigger og noterer uden at snakke med nogen eller blande sig i det der foregår for øjnene af en. Så snart man snakker med børnene og sidder "midt i det" er man ikke længere en observatør. Selvfølgelig kan man stadig observere ting, men der er forskel. Jeg gør meget mere end at observere børnene. Jeg laver masser af aktiviteter med dem, snakker og "underviser" dem. Jeg er en del af personalegruppen på stuen. Hun sagde en dag, at hun gerne så, at praktikanter var mere aktive og rundt over det hele. Men helt ærligt, hvad er det lige hun forventer. Jeg skal springe rundt og lave aktiviteter dagen lang, mens børnene helst ikke må bevæge sig for meget. Jeg har prøvet at tilpasse mig deres arbejdsmåde ved at tilpasse mig deres rammer. Jeg ser ofte de andre lærere sidde og snakke med børnene og lave aktiviteter eller lektier med nogle børn, så hvorfor kan jeg ikke gøre det samme? Som tidligere nævnt lærer jeg altså mere ved at få bedre relationer til børnene. Og jeg synes bestemt ikke, at jeg er doven og bare sidder ved det samme bord dagen lang.

Videre til det positive. Først to gode ting fra i mandags. Jeg fik ret nemt overtalt en pige til at lave sine "lektier". Læreren beder mig ofte om at arbejde med denne pige. I går sagde hun også, hvad skal vi gøre med M, når du ikke længere er her. Den anden gode ting var, at jeg sendte en pige til full day program tidligere end normalt; hun plejer aldrig at ville af sted, og der skal altid lang overtalelse til, men sidst fangede jeg hende lige da hun var færdig med en aktivitet og hvorefter hun gik lidt rundt, og ikke vidste hvad hun skulle vælge at lave som det næste. Jeg skyndte mig at gribe chancen, og ingen brok fra hendes side. Pyt med, at hun så var der 20 min før, hun var ikke den eneste.

* Så et vuggestuebarn, der tabte en lille ting, og derefter samlede det op med tæerne, ret sjovt.
* Der er som tidligere nævnt en dreng med høreapparat. Han er ret smart, og klog selvom han hverken hører eller taler ret godt. Jeg troede egentlig at høreskadede børn i dag kunne fungere som andre børn pga den teknologi vi har i dag, men desværre ikke. Tror heller ikke det er det bedste høreapparat han har. Drengen har fundet ud af, hvordan man åbner for der hvor batterierne sidder og dermed frakobler forbindelsen/ slukker det. Han gør det ofte, når der er for meget larm omkring ham. Den ene gang læste den ene lærer en historie for børnene, hvor de ofte råbte svaret på hendes mange spørgsmål. Jeg sad ved et bord med den omtalte dreng. Han frakoblede sit høreapparat og sagde: "aaaaah". Det er synd for ham, at det ikke virker ordentlig, og han får ondt i ørnene, hvis der er for meget larm, eller hvad det nu er der gør, at han slår det fra.
* En af dagene var der en del haze (/smog) udenfor, så vi kunne ikke gå på legepladsen. I stedet havde alle lærere fået besked på at lave en sjov leg med børnene indenfor. I min klasse havde lærerne lavet en mikro bane, hvor børnene skulle hoppe ind i en hulahopring, løbe 1,5m, kravle gennem en tunnel, løbe 2m, hoppe i fire hulahopringe, og så om bag køen igen. De fik hver lov til at prøve to gange.
* Nogle forældre skal virkelig blive bedre til at sige til og fra overfor deres børn. En dag opdagede en lærer over middag, at en af børnene havde en tændstikæske i lommen. Den blev straks taget fra ham - han er en kvik dreng, han kunne sikkert godt finde ud af at tænde en tændstik. Om eftermiddagen da drengens mor kom for at hente ham spurgte læreren, hvorfor hun havde ladet drengen tage tændstikker med i skole. Moderen svarede, at drengen havde sagt, at han ikke ville i skole, hvis ikke han måtte få tændstikkerne med.
En anden dreng ville ikke hjem fra skole, moren var kommet op i klassen og stod og ventede på ham og prøvede i lang tid at få ham med hjem. Jeg prøvede os at sige til drengen, at han kunne færdiggøre sin tegning i morgen, og at jeg nok skulle passe på den for ham. Jeg ville ikke blande mig mere end dette. Men hvis jeg havde været moren ville jeg nok havde trådt i kraft og sagt, at nu skulle vi altså hjem, om han ville det eller ej. Det var tydeligt at se på moren, at hun gerne ville hjem, og havde planer for eftermiddagen, og derfor ikke tid til at stå der og vente på ham.
* En lærer viser børnene, at "sådan her skal I ikke gøre". Hvis ikke hun havde vist det ville meget få børn nok have kunnet finde på det, men efter hun havde sagt, at de ikke måtte skulle næsten alle børn da lige prøve. (Blad i snor og halsen).

 Kreativ aktivitet som jeg lavede med børnene. De fik selv lov at male deres hånd :)

 En sød lille tegning, som en af børnene lavede. Jeg elsker børnetegninger! 

En dag var den røde bakke med papir tom. Der lå noget ekstra oppe på en hylde, hvilket en af drengene vidste. Han tog en stol hen under hylden for selv at tage papiret, meget selvstændigt, men det måtte han ikke - det var jo farligt.

Tirsdag og halvdelen af onsdag/torsdag var jeg på stuen med de ældste børn, omkring 5-6år.

 Det var noget af en forskel fra de andre stuer, som faktisk kun er et halvt til et helt år yngre. 

Børnene herinde var utrolig selvstændige, eller blev tvunget til det :) 

Børnene skulle blandt andet også selv spidse deres farveblyanter. Jeg spidsede en enkelt med en håndsvingsspidser. En pige viste mig, at jeg ikke skulle holde hånden på siden, men ovenpå den. 

Jeg "kendte" en del af børnene derinde. Nogle er søskende til mindre børn på skolen, nogle er børn er lærere, og så har pigen fra min tidligere værtsfamilie gået i den klasse og snakket om en del af dem. Børnene undrede sig nemlig over, at jeg kunne så mange af deres navne, hehe. 

 Læreren derinde havde tidligere fortalt, at børnene derinde kunne skrive små essays, lød ret imponerende. 

Hun viste mig en af pigernes bøger som ses herover, meget imponerende, hvad et 6 årigt barn kan!

Jeg spurgte, hvor meget hjælp hun havde fået, svaret var ikke ret meget hjælp. 

Det skal så også lige siges, at i den her klasse fokuseret der rigtig meget på at skrive og regne. 

Børnene er også på legepladsen i 20min om dagen. Den første dag igangsatte de selv legen; "hvad er klokken hr. ræv?" Næste dag planlagde jeg en "sten, saks, papir fangeleg", men der var haze, så det blev ikke til.

Jeg var imponeret over, hvor gode børnene var til at læse og skrive. Prøvede at optage en dreng, der læste en ret svær bog for mig, men det lykkedes ikke helt, hver gang videoen startede blev han tavs.
En ting jeg var knap så imponeret over, som den ene lærer også så som et problem var, at flere af børnene havde svært ved at stå på et ben, og havde generelt meget dårlig balance. De kunne heller ikke kaste og gribe en bold eller en rispose (beanbag).

Der var en hel anden ro på stuen, og jeg fik af vide, at jeg ikke skulle spørge om lov til noget, bare gøre hvad jeg ville. Den ene gang sagde jeg til læreren, da jeg ville gå ned og fylde min vanddunk. På den gamle stue havde jeg fået besked på at sige, hver gang jeg forlod lokalet, men her sagde hun at jeg ikke skulle sige noget, jeg kunne bare gå. Det foretrækker jeg egentlig. Selvfølgelig hvis man vil være væk i længere tid skal man nok sige det, men bare lige et par minutter. Og jeg har jo situationsfornemmelse, og kan se hvornår det er ok at gå, og hvornår det ikke er.

 De store børn skal tørre støv af på stuen, tage stolene ned om morgenen og op om eftermiddagen, og efter frokost skal de vaske op. Så der er ikke ret meget at lave for de voksne på denne stue.

 Fordi børnene på denne stue er de ældste er der derfor også mange, der skal flytte til en anden større skole. 

Børnene laver farvelkort til deres venner. De skriver en tekst, med lidt hjælp og tegner en lille tegning. 

Jeg blev ansvarlig for at hjælpe børnene og holde overblik over hvem, der havde skrevet til hvem. 

Nogle af børnene synes det var meget sjovt, og gjorde sig umage selvom det var nummer tre eller fire. Andre bad om at få lov at skrive så lidt som muligt og ville bare have det overstået, og gad ikke tegne.

 Børnene synes det var meget spændende med mit kamera, og jeg gav dem også lov til at tage et par billeder med det. En af pigerne tog bl.a. dette billede af mig hvor jeg ser vildt brun ud, og for en gangs skyld ikke rød i hovedet.

Jeg havde nogle rigtig gode dage på denne stue. Børnene var så søde, og det samme gældte for de voksne. Jeg havde fra start fået af vide, at børnene var meget selvstændige og de ikke skulle have ret meget hjælp. Det var meget afslappet, også fordi en del børn allerede var flyttet. Jeg nød dagene derinde, og blev ikke irettesat en eneste gang. Det er ret anderledes at arbejde med de store børn. De ser også de voksne på en hel anden måde. Jeg følte, at børnene værdsatte min tilstedeværelse, og vi havde det godt sammen.

Torsdag skulle alle børnene fotograferes (i deres kostumer fra celebration day).
Børnene kan ikke engang selv tage deres T-shirt eller kjole af, så de skulle have meget hjælp til at skifte - mit job ;) 

Jeg hjalp også en af klasserne nedenunder, med nogle mindre børn. Senere på dagen takkede læreren fra den stue mange gange for min hjælp.

 Udfordrende puslespil ;)

 Børnene var også ret gode til at farvelægge inden for stregerne.

 Ved ikke helt, hvad dette legetøj bliver brugt til, men umiddelbart så det lidt for nemt ud til de største børn. 

Hver morgen skulle børnene lave deres inset for design, som går ud på at de skal vælge en skabelon, fx firkant eller cirkel. Tegne den, evt. to former oven på hinanden, og så tegne streger fra venstre til højre. 

Den store stue havde en masse spændende legetøj, som jeg ikke havde set på nogle af de andre stuer. De havde endda perler, og perleplader - men jeg er ret sikker på, at perlerne skal hældes tilbage i dutterne, ikke noget med at stryge og tage med hjem. (og lave massevis, så de fylder flere skotøjsæsker, som jeg gjorde da jeg var barn. Har fået fortalt, at jeg havde omkring to perleplader med hjem fra børnehaven hver dag).

 Og de havde lego, men ikke meget, men det var der, heh. 

De havde også noget andet spændende legetøj, som jeg ikke lige fik taget et billede af. Jeg synes det så sjovt ud, og tog det med hen til et bord, og spurgte en af børnene om hun ville lege med det. Kort tid efter stod der seks andre børn omkring os, og også gerne ville være med. Lidt sjovt, det var jo ikke noget nyt legetøj, det var øverst på en af reolerne, og så lidt slidt ud, så det havde sikkert været der længe, men alligevel var det meget spændende denne dag.

Der var en ny pige på denne stue. Hun kunne stort set kun koreansk, og hendes mor stod på den anden side af døren og kiggede gennem det lille vindue dagen lang. Godt nok er der overvågningskameraer, men det var alligevel lidt ubehageligt hele tiden at blive overvåget på den måde. Lærerne tog det meget stille og roligt. Når pigen kom om morgenen bad læreren en eller to piger, om at gå hen og tage pigen med hen og lege el.lign.

Min sidste arbejdsdag

 Jeg havde bagt kage til børnene ;) den var også pink/lilla indeni :D 

Før frokost havde jeg rendt om at trapperne jeg ved ikke hvor mange gange, så havde det ret varmt. 

Den sidste gang jeg kom op, havde de stillet min kage på et lille bord i midten af rummet og sat et lys i, og alle børnene sad omkring den på gulvet. De sang deres farvelsang for mig, så sødt. Derefter blev der taget billeder af svedige mig og alle børnene. Først pigerne og så drengene. Jeg skulle ønske, puste lyset ud. Derefter var der frokost, og efterfølgende kunne jeg få lov at servere min kage for børnene. Mange af dem sagde, at den var "Yummi". Hvilket på børnesprog betyder meget lækker :D

 Jeg må jo desværre ikke vise billeder af børnene på nettet, så I må nøjes det dette af mig og en af mine søde kollegaer. Har ellers nogle rigtig gode billeder med mange af børnene. En af mine ynglingspiger havde været syg hele ugen, men heldigvis kom hun fredag, så jeg kunne nå at sige farvel.

Jeg er ikke så god til at sige farvel, og det går altid først op for mig et par dage senere. 

Men alle var rigtig søde, og tre inviterede mig ud at spise inden min hjemrejse. 

Det var en lang dag, og var ret træt da jeg kom hjem om eftermiddagen :) 

 M&M's cookies, som jeg bagte til lærerne. 

Der var masser af søde sager denne dag. Om formiddagen havde vi bagt muffins med børnene. Min opskrift, så jeg fik lov at stå for det meste, og de andre lærere hjalp, hvor der var brug for det. Det var en god dag :D

 Jeg havde været på stuen med de ældste børn i knap tre dage, og så havde læreren købt tre forskellige håndcremer til mig, og hun havde fået børnene til at lave et fint armbånd til mig, så sødt! Tak

 Af børnene på den stue, hvor jeg havde været længst tid fik jeg en masse fine tegninger :)

Inden jeg forlod min arbejdsplads gennem de sidste fem måneder fik jeg også min praktik udtalelse. Den var meget kort, men det der stod var meget positive ord, så det var dejligt. Nu er det slut, og jeg er klar til Bali i morgen tidlig! Tror måske jeg smutter forbi børnehaven, og siger helt farvel inden jeg rejser hele den lange vej tilbage til Danmark.