mandag den 30. marts 2015

I'm going back!

Så fik jeg endelig bestilt en tur tilbage til Kuala Lumpur, og glæder jeg mig helt vildt!
Jeg har stort set været klar til at tage tilbage siden den dag jeg blev færdiguddannet, men skulle lige ind i det der dagpengesystem og finde ud af, hvad det var for noget først. Og så er jeg ikke altid så god til at tage beslutninger, så kunne ikke bestemme mig for, hvor længe jeg ville afsted og hvornår. Men mit største problem var dog hele tiden, at jeg ikke havde noget sted at bo. Alle familier jeg kendte dernede er enten rejst væk fra Kuala Lumpur eller havde besøg i foråret. To steder havde faktisk sagt ja, i første omgang, men der kom så noget i vejen, og de måtte trække det tilbage - øv! Jeg ville ikke give op, jeg ville afsted, men det var vildt irriterende, at det skulle være så svært at finde et sted at bo. Jeg værdsætter nu endnu mere, at jeg måtte bo ved mine to sidste familier. 
Men eftersom jeg ville afsted, og ikke kunne bo ved en familie måtte jeg finde på noget andet.
Zafran har også hjulpet med at lede efter noget. Selvom jeg har penge, vil jeg ikke bruge dem alle på et hotel i en mdr. De billigste hoteller inde i byen koster omkring 300 kr om dagen. Det er fint nok, hvis man skulle på ferie i en uge, men ikke når man gerne vil væk i en måned. Jeg overvejede at gå på kompromis med feriens længde, men bare komme afsted.
Min veninde Stine sendte mig et link til workaway.info, hvor man kan arbejde frivilligt, som kattepasser, bådbygger på Langkawi eller hjælpe på et hostel midt i byen. Jeg var tæt på at vælge sidste mulighed, men fortrød lidt igen. Hvis jeg skulle arbejde ca. 20 timer om ugen, var jeg meget bundet, og havde ikke så stor frihed til fx at tage på øtur. En anden grund til jeg ikke valgte det, var også, at der ikke var nogen pool der. Det lyder som lidt af et luksusproblem, men jeg ved det ville være svært ikke at kunne blive afkølet ordentlig, når man bor midt i byen på fastlandet i 35 graders varme.
Men så var det, at jeg fandt en anden hjemmeside, hvor man kunne leje et værelse, primært ved eneboere, der havde et værelse i overskud. Jeg fandt et billigt sted (99kr om dagen), med pool (:D) og perfekt placering. Det ligger meget tæt på, hvor jeg boede sidst, hvilket er helt perfekt, da det betyder, at jeg nemt kan gå de steder hen som jeg kender, og ønsker at gense.
Ham jeg skal bo ved lader til at være ret flink, vi skypede kort efter jeg havde booket, og vi har skrevet lidt sammen også. Han siger, at der kun er en regel i hans hus, hvilket er, at hans hus er mit hus :P Han er 26 år, født i afrika, men har boet i Malaysia de sidste syv år. 

Jeg havde håbet, at jeg kunne overtale min søster Trine til at tage med, men det vil hun desværre ikke. Hun gider ikke bruge sine penge på asien.
Havde ellers tænkt, at vi kunne mødes, når jeg havde været en uges tid eller to sammen med Zafran i KL, og så kunne Trine og jeg rejse videre sammen. Der er rigtig mange steder i Asien, jeg drømmer om at besøge, men har ikke lyst til at rejse så mange steder alene.. Så kunne jeg sagtens have været væk i tre-fire måneder. Men Zafran skal i skole, så det bliver ikke til. Og tre måneder i Kuala Lumpur uden arbejde og værtsfamilie ville nok heller ikke være så spændende. 
Men mig og Zafran planlægger en tur til Thailand :D det nåede vi ikke sidst, så det glæder jeg mig helt vildt til :D

Og ja, jeg planlægger også at besøge børnehaven, glæder mig til at se dem. Tror godt børnene kan genkende mig ;) Har fortalt nogle af lærerne, at jeg kommer tilbage, de glæder sig til at se mig igen. Bliver lidt sjovt at komme tilbage. 

Bookede det hele i onsdags, og rejser i aften (mandag). Kan slet ikke vente med at komme afsted, og har lidt ondt i maven af spænding. Lidt underligt, at der ikke er en lang periode, hvor man går og glæder sig, hehe.
Kufferten er pakket, og har aftalt med Zafran, at han henter mig i lufthavnen på tirsdag :D så må vi se om der kommer en lille tåre, når jeg ser han står der og venter på mig :) er ikke så god til lufthavne. Har ikke noget imod at flyve (alene) overhovedet, men jeg kan næsten græde, når jeg ser programmer i fjersynet med folk der genser hinanden i en lufthavn. Heldigvis er jeg ikke påvirket af det seneste flystyrt :) 

Planlægger at genoptage skrivningen på bloggen, men mit internet dernede bliver nok begrænset, så nu må vi se :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar