En måned før afrejse

Der må siges, at være sket lidt siden jeg skrev det sidste blogindlæg. Det er dog ikke helt gået i den retning som jeg håbede. I sidste blogindlæg var jeg meget glad for at have fået en underskrift på min uddannelsesaftale fra KL international Kids Club, men siden er det ikke gået i en positiv retning. (Bare rolig jeg skal stadig af sted). Efter underskriften var kommet på plads var det tid til at få visum på plads, hvilket var noget lettere sagt end gjort. Danmark har ingen Malaysisk ambassade, men det har Sverige, så dem deler vi med. Jeg kontaktede dem i Sverige. (Skrev på dansk, fik svar på engelsk, næste gang skrev jeg på engelsk og fik svar på dansk :P) Ambassaden i Sverige sagde, at når jeg skal i praktik kan jeg ikke selv ansøge om visum, men at det kun er min kommende arbejdsgiver, der kan ansøge om visum. Lederen af institutionen sagde, at de ikke havde mulighed for at ansøge om visum for mig. Jeg prøvede at få hende til at uddybe, hvorfor hun ikke kunne det, men det lykkedes ikke at få et svar. Det skal også lige siges, at der i gennemsnit gik 3 uger før jeg fik svar på en mail.  Ambassaden i Sverige ville heller ikke udlevere de papirer som institutionen skulle udfylde, og kunne ikke rigtig fortælle mig nærmere om processen.  Institutionslederens forslag til mig var at komme som turist med et turistvisum, som gælder i tre måneder. Når de tre måneder var gået ville hun have mig til at rejse ud af landet og ind igen for at få et nyt tre måneders visum. Jeg var meget imod denne idé, da det lød lidt farligt og besværligt. Jeg fandt så også ud af, at det er ulovligt, at arbejde på et turistvisum. Og uanset om man arbejder lønnet eller ulønnet (som i mit tilfælde), så er det arbejde, og kræver et arbejdsvisum eller praktikvisum. Mine tanker var også på mig alene i en lufthavn med to kufferter, der skulle forklare, at jeg bare var turist, ikke skulle arbejde, og ville rejse igen inden tre måneder. Jeg bliver nemt nervøs, hvilket kan ses og mit engelsk er heller ikke perfekt (endnu), så det gjorde mig meget bange. Hvis det lykkedes mig at komme ind i landet som turist ville jeg os være bange for, at der ville dukke nogen op i institutionen for at tjekke om jeg arbejdede lovligt. Og hvad gør Malaysia ved folk, der bryder loven. Tænk hvis jeg blev sat i fængsel. Det er nok lidt en overdrivelse, de ville nok bare sende mig ud af landet. Men det ville stadig medføre, at jeg ikke kunne færdiggøre min praktik, hvilket medfører at jeg skal starte et semester forfra og ind i en ny klasse.
Jeg besluttede, at KL international Kids Club nok ikke var den rette praktikplads alligevel. På dette tidspunkt er det den 9. oktober, ca. 3½ måned før praktikkens start.
Min udlandskoordinator foreslår andre praktikpladser i Thailand eller Filipinerne, men nu har jeg været opsat på Malaysia i så lang tid, og fortalt det til mine bekendte, så jeg havde ikke lyst til at finde en praktikplads i et helt andet land, selvom det ville være noget nemmere, da min skole tidligere har haft praktikanter der modsat i Malaysia.

Jeg begynder at kontakte andre institutioner i Kuala Lumpur. Jeg skriver til fire internationale institutioner i centrum, to af dem svarer ikke, nr. 3 skriver, at de ikke tager praktikanter. Nr. 4 er Tree Top House, som skriver, at de er interesserede i at tage min som praktikant i seks måneder. I de nye ansøgninger skrev jeg med det samme, at jeg havde brug for et visum. Tree Top House havde ingen erfaringer med praktikanter og visum, men ville gerne undersøge og ansøge om det. Jeg var glad, og håbede på det bedste.
Det skal også siges, at jeg havde fundet en facebookgruppe, kaldet "Danskere i Malaysia", hvor jeg kom i kontakt med nogle søde rare mennesker, som var meget villige til at hjælpe. Den ene familie sagde endda, at de muligvis godt ville have mig boende, men lige skulle overveje det lidt nærmere.
Tiden gik, og november/december, hvor jeg arbejder fuldtid med firmajulegaver ved siden af skolegang, nærmede sig. Men fik stadig tid til at sende et par mails. Jeg opdagede hurtigt, at tre ugers ventetid mellem hver mail ikke var en særlig ting for KL international Kids Club, men nok nærmere rimelig normalt i Malaysia. De har ikke så travlt som os andre. Og som der var en der sagde til mig, så haster det ikke så meget fra deres side. Det ændrer ikke noget for dem her og nu om de svarer mig eller ej. For dem er 3½ måned laaang tid, men for mig, der skal nå en helt masse praktisk inden afrejse er 3½ måned ikke ret lang tid. Jeg fandt også ud af, at institutionen skal køre hen til immigrationsmyndighederne, som ligger 50km væk fra Tree Top House, og hente et papir og derefter udfylde det og så aflevere det igen. Det har været meget svært for dem at tage af sted, da de har travlt og er få personale.

Dog har jeg i går fået underskriften på uddannelsesaftalen fra Tree Top House, som jeg har ventet meget længe på. Det er et stykke papir, som skolen skal bruge for, at jeg kan få lov at komme i praktik der.
Der er som sagt kun en lille måned tilbage før jeg skal af sted. Så krydser jeg bare fingre for at det går nemt i lufthavnen. Sidst jeg var i en lufthavn blev jeg taget til side og tjekket for narko, de slap mig dog hurtigt fri igen ;)
Når det bliver alm hverdag igen vil jeg få bestilt nogen flybilletter med åben hjemrejsedato, da jeg ikke helt ved om jeg vil hjem første eller 14. august, hvilket afhænger af, hvor meget jeg har nået at se i weekenderne i løbet af de seks mdr.

Godt nytår til jer alle, og kryds fingre for mig ;)