Be' om sommerferie, tak

Så er det blevet den tid, hvor alle går på sommerferie - i hvert fald skolebørn i Danmark. Jeg har desværre ikke helt sommerferie endnu. Men i mandags havde jeg kun tre uger tilbage på arbejde. Derefter går turen til Bali, Perth (Australien), tilbage til Kuala Lumpur, og den 5. august går turen til Danmark. Lidt underligt, at der kun er så kort tid tilbage. Jeg må indrømme, at jeg er begyndt at glæde mig lidt, selvom jeg elsker det her, og egentlig ikke har lyst til at forlade det. Men der er da nogle ting i Danmark jeg savner (venner og familie). Jeg prøver at nyde den sidste tid her, og ikke tænke for meget på at skulle hjem igen. Jeg kunne specielt godt tænke mig at være i Danmark i denne uge, da min søster i går blev student. Jeg synes at studentertiden er en vigtig tid, så derfor ville jeg gerne være der til at fejre hende, men heldigvis var jeg med på Skype på skolen, da hun fik hue på, og jeg/Ipad'en sad også med til bords til eftermiddagskaffe for familien.

Nu til lidt om, hvordan det går på skolen.
Man kan vidst godt sige, at det går lidt ned af bakke. Humøret er ikke strålende om morgenen, når jeg skal på arbejde (er normalt A-menneske), og glæder mig bare til jeg får fri igen.
Skolen skal bruge en udtalelse fra mit praktiksted. Da jeg havde fortalt det til min lærer bad hun mig lave flere aktiviteter med børnene, så hun bedre kunne bedømme mig. Jeg synes allerede, at jeg havde lavet en del, som hun kunne skrive noget ud fra. Jeg måtte bare gøre mit bedste og lave flere daglige aktiviteter. Men ofte, når jeg laver aktiviteter, så er hun ikke i nærheden eller er selv i gang med en anden aktivitet. I dag så hun fx det første af min aktivitet, hvor jeg lavede et eksperiment med vand og forskellige ingredienser for at se om det kunne blandes eller om det ville skille. Hun så det første minut, som blev brugt på at introducere og skabe ro blandt børnene. Jeg havde planlagt, at aktiviteten skulle foregå med 4-5 børn, men hun blev ved med at sende flere børn hen til mig, og de var alle nogle værre pillefingre og råbte i munden på hinanden, at de også ville prøve. Det er det samme problem hver gang jeg laver aktiviteter. Jeg må ikke lave mine gruppeaktiviteter, når de andre lærere laver deres, fordi så går de børn jeg tager ud af deres grupper glip af en del af det meget vigtige pensum. Det går jo ikke, at et barn ikke har lugtet til nelliker og kanel, så kan de jo ikke krydse det af på deres skema. Så når de andre tre lærere har deres gruppeaktivitet med 9-10børn hver skal jeg bare gå rundt og rydde lidt op eller gøre klar til frokost, for jeg må hellere ikke bare observere, det lærer man åbenbart ikke noget af. Når jeg tidligere eller senere på dagen forsøger at samle nogle børn til en aktivitet er det meget sværere. Det kan være svært at fastholde børnene, hvis der sker en hel masse andet på hele stuen samtidig, og hvis man laver noget de synes er meget spændende har man pludselig 15 børn stående omkring en, der gerne vil være med, og så kan man slet ikke høre hvad de små lidt generte børn siger. Planlægningen inden er svær, da man ikke ved, hvor mange børn man kan arbejde med, og selve aktiviteten fungerer heller aldrig som planlagt (selvfølgelig er det os sundt nogen gange, men det her er på den dårlige måde). Ofte har jeg planlagt noget, men udfører ikke aktiviteten alligevel pga manglende tid og "plads". De andre lærere planlægger også ofte noget, som de ikke involverer mig i, så når jeg fx har planlagt en aktivitet er der ikke tid, da jeg bliver sat til at hjælpe med deres større projekter. Samtidig får jeg af vide, at jeg skal lave flere selvstændige aktiviteter i stedet for at hjælpe dem. Men mine aktiviteter er jo åbenbart heller ikke præcis det der står i pensum, selvom jeg for det meste holder mig inde for montessori principperne.

Så er jeg os bare utrolig træt af, at man ikke kan få lov at gøre noget som helst uden at skulle spørge om lov. Alt man laver skal helst godkendes inden man går i gang, og halvvejs eller når man er færdig, får man altid af vide, at der er noget der skal ændres, eller hvorfor jeg ikke gjorde sådan i stedet. Man kan virkelig mærke deres hierarki. Alting skal simpelthen også bare være så ekstremt perfekt. Vi er for tiden ved at lave en masse kreativt til udsmykningen af salen, hvor celebration day skal fejres. Men de voksne laver 95 % af det. Hvorfor skal det være så perfekt, er det ikke bedre, hvis man kan se, at ens børn har lavet det?
Her sidst skulle vi lave dinosauræg til udsmykning til celebrationday. Jeg blev ansvarlig for at puste balloner om, i størrelserne 10,11 og 12 inches. Derefter skulle jeg blande lim til papmaché, hvilket hun to gange kom ned i køkkenet og kontrollerede for at se, om jeg gjorde det ordentligt. Den sidste gang sagde hun, at jeg havde gjort det forkert, da det ikke var gennemsigtigt - hun hældte meget mere vand i, hvilket resulterede i noget tyndt sjask. Hun kunne godt se, at det heller ikke så rigtigt ud. Hun bad mig lave en helt ny portion og accepterede derefter den ikke gennemsigtige farve. Derefter hjalp en gruppe børn med at smøre klistret ud og putte avisstykker på. Jeg er ikke så meget for det der klistrede stas, så jeg smurte det ud med en ske, det grinede de andre lærere meget af. Senere blev børnene bedt om at forlade aktiviteten og vaske fingre selvom vi knap var halvvejs. Jeg blev bedt om at færdiggøre. Jeg kunne desværre ikke helt undgå at røre ved det, men skulle nok havde ladet vær' - jeg fik senere en allergisk reaktion. Vidste ikke på forhånd, at jeg ikke kunne tåle det, men det kunne kun være derfra reaktionen kom. Dagen efter skulle æggene males. Den dekorationsansvarlige lærer kom ind i klassen og blandede malingen for mig, derefter sagde hun, at jeg kunne bruge en rød voksdug som underlag. Nogle børn med lille forklæde og jeg gik i gang med at male. Børnene synes det var vældig sjovt, men os lidt svært at male de runde æg. Efter ca. et kvarter kom en lærer hen og sagde, at børnene ikke måtte være med mere - de fik for meget maling ud over det hele. Jeg blev bedt om at hjælpe med at vaske børnenes hænder/arme og derefter vaske deres forklæde og bukser/kjole, hvis de havde fået noget derpå. Det var lidt svært at få af, men efter noget tids skrubben gik det dog af. Tøjet blev hængt til tørre og jeg kunne nu fortsætte med at male alene (der var ikke tid til at gøre det senere). Da jeg var færdig skulle det røde underlag rengøres. Det var ikke helt nemt, og det kunne bestemt heller ikke tillades, at der var lidt malingrester derpå. Jeg fandt en skrubbesvamp i køkkenet og gik i gang med vand og sæbe. En lærer sagde, at jeg skulle have brugt aviser som underlag i stedet - for sent, og hende den anden lærer sagde jo... Lærerne på min stue var vældig underholdt ved at se mig på alle fire skrubbe underlagt, og den ene tog en da grinende billeder af mig. De skulle hellere have bedt den dekorationsansvarlige om at rengøre det. Jeg havde nu ikke så meget imod at rydde op og gøre rent, men det var alligevel ikke så sjovt, at de morede sig så meget over det, mens man kunne se, at de tænkte, at de vidste meget bedre end jeg, og aldrig ville have begået samme fejl.
En pige med et malingfyldt forklæde var gået imod min ryg, så jeg havde også fået maling på tøjet. En lærer fik to børn til at hjælpe med at få det af. Det havde de det vældig sjovt med - jeg kunne heller ikke helt lade vær med at grine. Senere om eftermiddagen skulle der males/sprøjtes prikker på æggene. Det foregik udenfor, og uden børnenes hjælp. Jeg får også en del motion på arbejde, da det altid er mig, der skal rende ned eller op af trapperne, hvis nogen har glemt noget eller mangler noget fra den anden etage.
Jeg er måske heller ikke så god til at sige fra, men jeg kan heller ikke rigtig sige nej, når jeg ikke er optaget af noget andet, og at sidde og snakke/tegne med nogle børn tæller ikke som optaget.

I dag kom børnenes dinosaur kostumer endelig. Men halen var ikke helt som den skulle være, så læreren besluttede sig for, at hun ville sy dem, så det blev bedre. Jeg tilbød min hjælp, da jeg godt kan lide at sy, og også er okay til det, hvis jeg selv skal sige det. Læreren spurgte mig om jeg kunne finde ud af at sy, altså så det blev pænt, da hun ville have, at det skulle være perfekt. Jeg havde lyst til at sige, at hvis hun ikke troede jeg kunne gøre det godt nok kunne hun da få lov at fikse alle kostumerne alene. For det første var det en virkelig dårlig skrædder de har brugt, så kostumerne i sig selv var bestemt ikke perfekte, og for det andet, hvad er det da for noget af sige. Jeg fik lov at hjælpe og hun kommenterede overhovedet ikke min måde at sy på, men holdt da lidt øje med mig.

En anden tosset, men os ret sjov historie om lærerne på skolen handler om en regnorm. En dag var der en ret slatten regnorm på legepladsen. Børnene synes den var meget spændende og kaldte på deres venner for, at de også skulle komme og se den. Børnene virkede ikke som om de var bange for den. Den ene dreng ville meget gerne røre ved den, men da han lagde an til at røre den blev han bremset af to læreres hvin. Ud fra lærernes reaktion skulle man næsten tro, at det var en kvælerslange. De var helt hysteriske, og bad børnene holde mindst en meter afstand til den. Jeg grinede lidt, og fortalte, at den altså var ganske fredelig. Lidt senere puttede en dreng en spand hen over den, lærerne hvinede igen, og spurgte om jeg tude fjerne spanden. Godt nok kan jeg ikke lide dyr eller insekter, men turde nu godt at fjerne en spand, der dækkede en halvdød regnorm. Senere kom en modig lærer og fjernede regnormen på et blad. Gad vide om disse børn bliver bange for regnorme? Jeg fortalte en lærer om min sidste praktik, hvor min vejleder havde sagt, at man ikke kunne blive en god pædagog, hvis ikke man kunne tage en edderkop eller lignende op i hånden og vise den til børnene, hvilket jeg den gang blev meget sur over. Det passer jo overhovedet ikke. Jeg kan sagtens fortælle børnene en masse om dyret, og sige, at jeg ikke har lyst til at røre den, men at de gerne må. Jeg ville aldrig løbe skrigende væk, har bare ikke lyst eller behov for at røre den.

Resten kommer lidt i kortere punktform:
* En dreng spurgte; "Can I please go urinate?" Lidt sjov måde at spørge om han må gå på wc. Forstår heller ikke helt hvorfor de skal spørge. Det er fint nok de spørger hvis man har samling eller lignende, men ikke når de bare leger/arbejder frit rundt på stuen, og ingen lærere lige er ved siden af dem.
* Jeg synes også, at de overreagerer ret meget, hvis børnene snubler eller får en lille rift på legepladsen. Det er lige før de ringer efter ambulancen, hvis der er en dråbe blod. Ikke nok med at de skal skrive den der ullykkesraport skal de også ringe til forældrene, hvis det er større uheld end at barnet ikke reagerede på det.
* Der er en norsk pige på min stue, men der er åbenbart flere accenter på norsk. Jeg har snakket med nogle andre norske børn på skolen, vi forstår hinanden. Pigen på min stue forstår os mit dansk, men jeg kan slet ikke forstå hvad hun siger, ups... Så nu snakker vi bare engelsk igen.
* En dreng fortalte mig, at det er ok at tabe, at tabe er også en slags at vinde. Sikke noget vås, det er godt, at børn lærer både at vinde og at tabe.
* Når der laves "lektier" med børnene er der nogle der bare udfører deres arbejde uden problemer, nogle har brug for hjælp, nogle gider aldrig, og andre er konstant se mig, se mig, se mig.
*En dag sad en lærer med et barn og en aktivitet, det samme gjorde jeg. Jeg blev bedt om at hjælpe et andet barn med at rydde op, mens hun under hele oprydningen kiggede på mig. Hvis hun havde tid til at kigge kunne hun da godt have ryddet det op selv eller....
* Det er meget farligt, hvis børnene selv skubber hinanden på gyngerne, hmm... et sted, hvor de ellers kunne lære at samarbejde og være hinandens venner. Man får os kun en gynge i hovedet en gang, og så højt kan de jo heller ikke skubbe hinanden.
* En pige havde sidste dag, og havde planlagt at dele slikkepinde ud, men det fik hun ikke lov til. De blev sendt med hjem igen, da skolen har en nul slik politik. Det er os fint, hvis alle klasser ellers overholdt den.
* Måden jeg skriver fire og syv taller på, og et par bogstaver, er ikke god nok. Det skal være præcis som skolen har besluttet. Hvorfor ikke lære dem, at fire og syv kan se ud på to forskellige måder, og ikke være så snæversynet.
* Forleden dag hjalp jeg en dreng med matematik, det gik overraskende godt selvom han ikke kan et ord engelsk, og jeg kan under 10 kinesiske ord. Jeg lærte dog at tælle til 10 :)
* En dag havde vi fået noget rigtigt legetøj ind på stuen, en stor raket (forestil dig en drenget udgave af et dukkehus med etager og masser af møbler og en familie). Før børnene fik lov at lege med den, sagde læreren, at hun skulle spørge en anden lærer, hvordan man legede med den. --> Det skal børnene nok helt selv finde ud af, og I kan ikke finde én korrekt måde at udføre alt på.
* Jeg har lagt mærke til, at lærerne rigtig meget sladrer til hinanden, fx han gjorde sådan og sådan, bla bla... hvilket smitter af på børnene, der sladrer til de voksne så snart deres klassekammerater gør noget de ikke må eller som den anden ikke er enig i. Jeg prøver at lære børnene selv at snakke med deres ven i stedet for altid at spørge den voksne om hjælp. Konflikløsning!
* En ny dreng skal lave flere kreative ting, som de andre børn har lavet inden han startede i klassen.
* Nogle af de kinesiske piger er meget fascineret af mit hår, og nogle gange os mine tænder. Især den ene pige, hvis tænder er rådnet væk. Jeg fortalte hende, at om nogle år ville hun os få store hvide flotte tænder, og så skulle hun huske at børste dem med tandbørsten hver dag. En dag sagde samme pige, at mit hår var som Rapunzels - jeg sagde, at hun kunne prøve at synge for det, og se om det ville begynde at lyse. Pigerne har også ofte diskussioner om, hvem der skal være Elsa (fra Frozen filmen), de skændtes indtil en af pigerne siger, at jeg skal være Elsa, da jeg ligner hende mest. Hahah ;)

Så har jeg skrevet uafbrudt i to timer, hvilket nu gør lidt ondt i mine venstre fingre, hehe.. Gid det gik lige så nemt og hurtigt, når man skal skrive eksamensopgaver.