*Børnene var meget rolige selvom det var deres første dag efter tre ugers ferie. Snakkede med en forældre, som sagde, at ferien måtte være skønt for lærerne, men det var længe for børnene at være hjemme. Der var mange af børnene, der havde glædet sig til at komme i skole igen. Overraskende nok så kunne de stadig huske klassens regler, fx skubbe stolen ind hver gang man rejser sig, hvilket man måske kunne have troet de ville have glemt.
*Den første dag startede der en ny dreng. Han kom ind i klassen sammen med sine forældre, og lærerne hilste på dem, derefter sagde de farvel til deres dreng. Inden faren var ude af døren nåede han lige at sige til mig, at hans søn ikke kunne snakke engelsk, men kun kinesisk, så hvis vi lige kunne hjælpe ham lidt med det. Det lød næsten som om han troede jeg kunne snakke kinesisk, men heldigvis kan to af lærerne på stuen snakke kinesisk. Jeg undrede mig meget over, at der slet ikke var noget indkøring. Hvis det havde været Danmark var forældrene nok blevet der med ham et par timer de første to dage, og så langsomt lade ham være der alene længere og længere tid af gangen. Men ikke her, drengen skulle fra første dag være der fra 8.30-15. Han har nu klaret det super godt, ikke været ked af det på noget tidspunkt. Men han er lidt af en bandit, løber rundt og larmer hele tiden selvom alle andre sidder ned og er stille, og når vi skal spise frokost er han alle andre steder end foran sin tallerken. Så der er lige lidt han skal have lært, hvis han skal gå i Montessori børnehave. Drengen tror også, at alle forstår, hvad han siger, så han plabrer løs på kinesisk til mig. Heldigvis er der nogle kinesiske børn, der kan snakke lidt med ham.
*Efter jeg kom tilbage fra ferie spurgte lærerne, om jeg havde haft en god ferie. De sagde, at jeg stadig var meget hvid, grrr... Jeg er ikke hvid, jeg er brun, men heller ikke malay. En anden dag var der en der spurgte mig, om jeg ikke svedte så nemt - hun har vist ikke set mig om morgenen lige når jeg ankommer på skolen efter at have gået lidt for hurtigt i solen med lange bukser. Men det er da dejligt, hvis hun synes jeg klarer varmen godt ;)
* Om eftermiddagen efter børnene er gået hjem og indtil jeg må gå hjem har jeg nogle gange stadig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lave. Nogle gange finder de andre lærere på noget jeg kan hjælpe med, andre gange går jeg bare rundt og prøver at se ud som om jeg laver noget. Rydder lidt op, henter vand i køkkenet, spidser blyanter eller noget i den dur. Men to timer hver eftermiddag er lang tid. Nogle gange har jeg også haft min tunge computer med, men det plejer at passe med, at de dage jeg har den med, er der masser af andet at lave. Hvis jeg laver noget sammen med lærerne om eftermiddagen er det som regel at klippe noget ud, laminere, sætte op, flytte rundt i klassen, fotokopiere eller hjælpe med at komme med idéer til lessonplan eller art & craft projekter. Nogle gange har jeg også siddet og læst lidt fagligt, men man er ret træt på det tidspunkt, og de har kun dårlige børnestole eller små bænke uden ryglæn, det kan min ryg ikke lide. Jeg må nok desværre ikke skrive blog i arbejdstiden, hehe. Og det er os bare nemmere at koncentrere sig om at skrive praktikdokument derhjemme.
Frozen fan har fødselsdag :D Så sødt ;) Læreren prøvede at få hende til at synge en frozen sang foran alle de andre børn, men det ville hun alligevel ikke. Omkring fødselsdage har de en masse ritualer bl.a. at barnet med en globus i hånden skal gå rundt om et lys fire gange (hvis hun fylder fire år). På den måde mener de, at de kan lære børnene om tid og alder.
Lærerne er fulde af gode idéer, men nogle gange er de knap så gode. På billedet ses en lærer, der først satte noget pænt grønt græs op på vinduet. Her synes jeg så hun skulle være stoppet, for efterfølgende satte hun noget ret grimt genbrugspapir på og så "krøllede" hun græsstrående med en saks, hvilket ikke længere fik det til at ligne græs, og dagen efter var det bukket endnu længere ned. Nu er der så kommet nogle søde dinosaure i græsset. Den ene eftermiddag ville hun pludselig printe tusind ting og pynte klasselokalet, så nu er det bestemt ikke tomt mere.
Lærerne har indimellem også nogle rigtig gode idéer, men glemmer så bare at fortælle børnene om det. Fx lavede de dinosaurerne, som hænger på væggen til venstre. Det var tænkt som små postkasser, hvor børnene kunne give tegninger til hinanden. For det første kunne børnene ikke selv nå dem, og for det andet var der ingen, der fortalte børnene, hvad formålet med dem var. Grundet til jeg ved det, hænger sammen med en af fordelene i denne slags børnehaver. Børnene er i institutionen mindre tid end lærerne, hvilket også vil sige, at der ikke er vagter, men at alle lærerne altid er på arbejde, når der er børn. Alle lærere ved derfor alt om, hvad der er foregået omkring børnene. Det kan jeg godt lide :)
Lige til noget andet. Der er en pige, der ofte græder og siger mooar, eller hun snakker engelsk, så hun siger mummi! Jeg plejer at være god til at trøste børn og få dem i godt humør igen, men hende her er lidt svær. Hun lader ikke til at lytte, og lige meget, hvad man siger græder hun bare efter sin mor. Jeg bryder mig oftest ikke om, når jeg skal bede de andre lærere om hjælp til at løse en situation som denne. Jeg ser det som et tegn på svaghed/uprofessionalitet/opgivelse..
En af lærerne har også i et ironisk tonefald spurgt om hun var en grædende baby. Trods tonefaldet synes jeg ikke hun skal bruge ordet baby om en fireårig. Og jeg har set børnene der bruger baby om hinanden.
Her ses solsystemet, som tidligere sad på vinduet, men gentagne gange faldt ned, så vi blev det endelig flyttet til en mere stabil baggrund. Stjerne har jeg lavet med børnene, så fine :D
Ang. art & craft, så synes jeg, at det man laver, gerne må ligne noget, som børnene selv har lavet. Det er jo ikke rigtig børnenes kreative projekt, hvis de voksne har lavet over halvdelen af det. Men ifølge lærerne, så vil forældrene hellere have noget perfekt end noget man kan se, at et lille barn har lavet.
Skal børnene ikke også lære at tænke kreativt i stedet for at følge en opskrift fra ende til anden. Det er kun børn, de kan nå det endnu, men i nutidens jobansøgninger vil cheferne have folk, der kan tænke kreativt være innovative og nytænkende. Burde det ikke allerede starte i børnehaven eller hva'?
På stuen har vi papir i tre forskellige størrelser. Hvis vi er løbet tør for den ene slags papir, kan man så ikke bare bruge den anden slags. På den gamle stue var det bestemt ikke tilladt, men her er der nogle børn der gør det, mens andre nærmest helt går i panik, hvis den ene slags papir mangler.
En dag sad jeg overfor en pige. Hun skulle have hjælp til at klippe. Jeg viste hende, hvordan man gjorde, så det vendte rigtigt fra hendes side. Da hun senere sad og klippede uden min hjælp så jeg, at hun sad med saksen helt fordrejet for at klippe i den ende af papiret, der var længst væk fra hende. Hun gjorde det præcis som jeg havde gjort, da jeg vidste det til hende. Hun kunne åbenbart godt kopiere selvom det var modsat.
Når børnene får en opgave, hvor de skal tælle antal dyr, og sætte en streg hen til det rigtige tal får de alle præcis den samme opgave, så hvis de ikke kan finde ud af det kan de bare kigge ved sidemanden. Måske man skulle variere lidt mere. Især fordi de går meget op i at støtte det enkelte barn på deres niveau.
Så en dreng, der skulle tælle noget. Når man pegede på en viste han det antal fingre han var nået til. Så ved den første ting pegede han med en finger, på den næste ting pegede han med to fingre osv.
Planeter :)
Må hellere også lige fortælle om en lidt træls situation. Jeg havde tidligere på dagen leget med nogle glaskugler sammen med et par børn. Om eftermiddagen havde en lærer reading class med nogle børn og sad inde i klassen. En af drengene (stort set døv med dårligt sprog) havde en glaskugle i hånden. Jeg sad i samme lokale med min computer. Læreren bad mig tage glaskuglen fra ham. Jeg gik derhen og bad ham give mig den. Jeg prøvede et par gange og forklarede i korte sætninger, at han ikke måtte lege med den, han skulle give den til mig, så jeg kunne ligge den på plads. Da han efter et par gange stadig ikke lyttede tog jeg den ud af hånden på ham, hvorefter han blev meget sur. Læreren sagde til mig, at det måtte jeg ikke. Jeg gav ham den tilbage og tog ham med hen til kassen med resten af glaskuglerne. Jeg forklarede igen, og han afleverede pænt glaskuglen og stoppede med at græde. Læreren kommenterede det igen senere. Hun sagde, at hvis jeg tager ting ud af hånden på ham lærer han at tage ting ud af hånden på andre. Det er måske rigtig nok, men på den anden side, så gad jeg ikke argumentere længere med ham. Og ellers kunne hun jo os selv have fået ham til at aflevere den.
Jeg havde en anden irriterende situation med samme dreng. Jeg blev bedt om at følge ham ned til en lærer, der lavede noget kreativt med en gruppe børn nedenunder. For at komme derhen skal man gennem et klasselokale, som denne dag var mørkt, da dem derinde legede noget, hvor lyset skulle være slukket. Drengen og jeg nåede kun lige hen til det mørke lokale før han protesterede og stred meget imod. Tror han var bange for mørke, og vidste måske ikke helt, hvor han egentlig skulle hen. Han løb tilbage op af trapperne. Jeg prøvede at forklare ham, at Miss .... var derinde sammen med nogen børn for at lave nogle kreative dinosaurere. Han stred meget imod og prøvede at komme længere op af trappen, men jeg holdte fast i hans hånd. En af rengøringsdamerne forklarede ham på bahasa, at jeg skulle følge med mig. Han ville stadig ikke, så jeg blev nødt til at tage ham med tilbage til klassen. Jeg kunne måske godt have fundet på at tage ham med ind, hvor han skulle være, trods protester, men de har ikke helt de samme "regler" for den slags her. Og det var lige ved siden af kontoret, så drengen fik sin vilje, selvom han ikke ved, hvad han gik glip af.
I fredags var det lærernes dag. Det viste jeg ikke før jeg kom hen på skolen og folk sagde "Happy Teacher's day" til mig. Børnene og deres forældre var forberedt og havde medbragt masser af kage og andre søde sager.
Chokolade :D
Fint krus fra skolen til alle lærerne. Jeg var lidt spændt på at se, om der også var et til mig, da jeg jo kun er praktikant. Lederen fortalte, at der var noget inde i kruset (fik ikke lige helt med hvad). Derefter sagde den anden leder, at der også var et krus til praktikanterne, men uden indhold. Jeg fik mit krus + klapsalve før alle andre havde fået deres. Takker mange gange for kruset, der nu er blevet et fint blyantskrus.
En dag til morgenmøde fortalte lederen ret åbenlyst om deres hierarki, så det er bestemt ikke noget de lækker skjul på. Ledere, folk på kontoret (ved ikke lige hvilken stilling de har), hovedlærer, alm. lærere, praktikanter, andre ansatte. Så ved man det.. Forældrene har åbenbart samme billede af hierarkiet eller så ved de ikke, at jeg er i klassen. Jeg bærer ikke forklæde som de andre, men alligevel. Der er selvfølgelig også mange forældre, som aldrig kommer ind i klassen. Nå men de andre tre lærere fik i hvert fald et ret stort sæt fra "The Body Shop", ikke at jeg er så misundelig, men nærmere imporneret over, hvor meget der gøres ud af "Teacher's day". Det er ikke rigtig noget vi fejrer i Danmark eller hva'?
Dengang for lang tid siden, inden min praktikaftale kom på plads, og jeg mailede med ledelsen, brugte de ofte en undskyldning for at være langsomme til at svare på mine mails. Den undskyldning var, at de var få personale. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at når de siger, at de er få personale på arbejde i dag, så betyder det at der mangler 2 ud af de knap 50 ansatte.
Vi har nogle få gange også manglet en af lærerene på min stue. Når en lærer mangler synes jeg, at det minder lidt mere om en dansk børnehave. Der er ikke tid til så mange irettesættelser og børnene får lov at lege mere med hinanden. De er ikke så overvågede.
Selvom lærerne normalt er ret skrappe ser jeg dem også "give op". Især til musiktimen. Jeg ser lærere, der beder et barn om at sætte sig ned 3,4,5 gange, og hvis barnet stadig ikke lytter er det som om de bare er ligeglade. Det forstår jeg overhovedet ikke. Hvis man vil have et barn til at lytte må man os vise, hvem der bestemmer, og ikke være ligeglad. Mon han så lytter første gang næste gang du siger noget, nej! Jeg ville gå hen og hjælpe ham med at sætte sig ned, hvis ikke han lyttede efter tre gange.
 | |||||
| Børnene blev bedt om at tegne tegninger til deres lærere og give dem et knus. Takker mange gange, så sødt :D de er allerede kommet op at hænge på værelset. Og så var der lidt småkager fra en af de andre lærere, ved egentlig ikke om det var pga. lærernes dag eller bare sådan. Hun er altid utrolig gavmild. En af pigerne som har tegnet en af tegningerne er meget gode venner med en anden pige fra stuen. En morgen løb hun glad hen imod en pige mens hun sagde sin vens navn. Men hun havde taget fejl af sin veninde og en ny pige i klassen. Nøj hun så forskrækket og undrende ud. Hun stod bare helt stivnet et stykke tid efter. Børnene burde bære skoleuniform, men det er der ikke alle, der gør. Nogle gange kommer de også i noget, som jeg ville kalde fastelavnskostumer. Prinsesse og fe kjoler eller superman kostumer. |
Kage, som en af børnene havde med til lærerne, og børnene. Nøj den var god :D
Vi fik kagen til dessert efter frokost. Der var også frugt som altid. Den nye dreng havde taget nogle appelsinbåde. Lidt senere, da jeg kom ned til ham så jeg, at han sad og spise skrællen også. Ad! Han så ud som om han godt kunne lide det :O appelsinerne er meget sprøjtede hernede. Jeg tog skrællerne fra ham, gav ham to nye både, og en til mig selv, så jeg kunne vise, ham, hvordan man skulle spise den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar