fredag den 14. marts 2014

Afslutning med Yin

Så blev det endelig weekend igen - håber virkelig det der haze snart forsvinder. I dag har man ikke rigtig kunne være udenfor :( håber meget på at kunne være ved poolen i morgen!
I dag har jeg haft min sidste dag på Yin's stue. På mandag starter jeg i L's klasse. Har vist ikke tidligere skrevet, at jeg flytter stue, så det er en af de ting, som dette blogindlæg kommer til at omhandle. Derudover har jeg også skrevet en del notet i løbet af ugen (se billede med flere dobbeltsidede papirer), som jeg gerne vil renskrive og dele med jer på bloggen. Så forbered jer på endnu et langt blogindlæg, men det er i jo efterhånden vant til. Sådan går det, når man ikke kan stoppe igen. Det er også ret godt tidsfordriv, hvis man ikke har så meget andet at lave pga. haze.
 Jeg tror bare jeg tager et papir af gangen :) starter med det, der omhandler mit møde med Sara, lederen. Jeg fortalte hende, at jeg synes, at jeg havde alt for mange pligter, og at de på de andre stuer skiftes til at gøre tingene. (Forleden dag sagde en af lærerne på min stue også, at jeg havde glemt at hente vand (det var ikke mit job før Miss M forlod os, men var åbenbart automatisk også blevet min pligt). Jeg havde bare lyst til at sige, nej DU har glemt at hente vand. Jeg bruger oftest en time på mine pligter hver morgen, og har fået vildt ondt i ryggen af at sidde på gulvet og tørre støv af, og generelt bare at sidde uden ryglæn. Mens jeg udfører alle mine pligter har de andre ofte et lille stuemøde, og jeg hører sjældent referatet af morgenmødet nedenunder. Og det er ikke fordi jeg så får den information på et andet tidspunkt. Jeg har allermest lyst til bare at lege med de børn, der møder tidligt.
Jeg fortalte også Miss Sara, at jeg synes, at Yin hundser rundt med mig. Gør det, gør det, hent det, sid der.. Det er ikke fordi jeg er doven og ikke laver noget. Jeg tror bare godt hun kan lide at vise, at det er hende, der er højest i hierarkiet. På stuen er der en anden lærer, som startede samtidig som mig, men hun er jo færdig med hendes uddannelse og er fastansat, så hun skal ikke udføre pligter, og må gerne gå til morgenmøde og få en masse information om dagenes program og om børnene. Jeg undrer mig rigtig meget, stiller også en del nysgerrige hvorfor spørgsmål, men de svar jeg får er oftest inddirekte, at sådan siger Maria montessori. Jeg snakker en del med den anden lærer på min stue, som heller ikke altid er helt glad for måden Yin gør tingene på. Jeg får intet ud af at snakke med Yin det kunne jeg hurtigt fornemme. Og har heller ikke lyst til at blive uvenner med hende, da jeg ikke viste om jeg skulle være der en uge eller 5 måneder mere. Uanset hvad jeg siger, vil hun heller ikke ændre på noget (jeg er jo bare en praktikant). Det lyder måske hårdt og fordømmende, men nu har jeg efterhånden lært hende bedre at kende, så tror jeg har ret. Jeg ville heller ikke få noget godt ud af at stille mig op imod hende. Det er jo ikke deres pædagogik, der fejler noget! Så derfor valgte jeg at gå direkte til lederen.
Der var en dag, hvor jeg fortalte Yin, at det var svært for mig at øve bogstaver med børnene, da jeg ikke er helt stærk i de engelske bogstavlyde endnu (kan endnu ikke udtale r). Jeg gav hende nogle eksempler, så hun kunne høre den tydelige forskel. Jeg sagde, at jeg godt kunne læse, og sige bogstaverne, men ikke udtale de enkelte lyde meget tydeligt. Var bange for, at komme til at lære dem noget forkert. Hun sagde, at jeg skulle lytte til bogstaverne på en cd og se at få det lært hurtigt. Jeg måtte ikke kun øve tal (som jeg sagde jeg meget gerne ville og var god til).
Jeg er meget glad for, og imponeret over alle Yin's idéer, men kan ikke lide, når hun ikke kan beslutte sig. Først siger hun en ting, som jeg så bruger tid på at udføre og derefter finder hun ud af, at hun alligevel bedre synes om det på en anden måde. Make up your mind! Hun har også bedt mig om at pille alle land-dinosaurne ned igen for at lave en mere nuanceret orange baggrund. Det gør jeg simpelthen ikke! Jeg har brugt så lang tid på at sætte dem op. Og jeg har brugt 10-15 stykker elefantsnot bag hver, så ingen hjørner skulle flagre. Hvis hun vil have lavet det om, må hun gøre det selv. Samtidig bad hun mig os om at lave 5 stjerner i forskellige størrelser, og 5 sommerfugle og 5 fødselsdagskager. Jeg har fri kl. 15, hvornår skal jeg nå det? Har allerede to gange haft hjemmearbejde. Første gang klippe klistre en masse kort og anden gang klippe en million mosaikfirkanter. Hvis hun bare spurgte pænt og sagde tak bagefter ville det hjælpe en del, men nej nej... Forhåbentlig kan jeg holde fri på et andet tidspunkt i stedet så. Hun sagde faktisk direkte, at hun ikke ville spilde sin tid på at lave det :O.
* Jeg fortalte også lederen, at jeg følte mig som et uopdragent barn. Jeg er ikke en 14 årig de lige har hevet ind fra gaden, men en klog, pligtopfyldende og perfektionistisk pædagogstuderende, der er færdiguddannet om under et år, og holder meget af børn. Sagde os til hende, at Yin og jeg nok bare ikke passede så godt sammen. Man kan bare bedre med nogle personer end andre. Jeg sagde, at jeg ikke var ret glad for at være i klassen, specielt ikke de dage, hvor Yin var i dårligt humør. Jeg sagde, at jeg holdt meget af børnene, men var meget frustreret over, hvad jeg så og hørte i løbet af dagene. Jeg føler heller ikke, at jeg lærer nok ved at udføre pligter og irettesætte, - det er ikke Montessori. Jeg ser hende også give ordre til et barn uden overhovedet at lytte til barnets forsvar. Fx sagde hun en dag til et barn, at han skulle putte det han havde i hånden ned i sin taske, han sagde flere gange, at det ikke var hans. Hun lyttede ikke og bad ham bare igen putte det ned i sin taske.
* Ved ikke om det bare er mig, men Yin så et barn gøre noget, som det ikke måtte. Hun ville ikke konfrontere ham alene, men konfrontere ham med det foran hele gruppen, så alle andre kunne lære af barnets fejl.. Det er ikke sådan vi gør det vel?... Hvad er der i vejen med at få en hyggelig snak om det med et enkelt barn.
* Har jeg sagt, at børnene ikke på noget tidspunkt må sidde på skødet af de voksne. De gør det tit ved mig alligevel, og jeg siger ikke noget! Men nogle gange jager hun dem væk :'(.
* Hun sagde til mig, at hun ikke kunne lide de prikkede dinosauræg til vores store tavle, som jeg tidligere har vist billeder af. Hun kunne ikke lide dem, og sagde, at jeg altid skulle spørge hende om lov før jeg gjorde noget, da skolen jo havde en vis standard.
* En dag var der en pige der græd, fordi hun savnede sin mor - ved ikke lige, hvad der udløste det, men jeg sad med hende og trøstede og snakkede med hende (hvilket jeg af erfaring er ret god til). Men Yin sagde, at jeg bare skulle sætte hende ned, og at hun kun græd fordi hun ville have opmærksomhed. Grrrrr ! En anden dag græd en pige under gruppesamling, jeg sad ved siden af hende med en arm omkring hende. Yin sagde til den anden lærer, at hun skulle flytte pigen væk fra mig. Den anden lærer valgte så også at sidde at holde om hende, men denne gang blev der ikke sagt noget, så forstod ikke helt, hvorfor jeg ikke måtte. Jeg spurgte Yin om hvorfor hun ikke måtte sidde ved mig, hendes svar var, at hun bedre kunne høre, hvis hun sad oppe foran.
* Og så lige en god ting mellem alle de dårlige: En dag læste jeg højt for en dreng. Jeg stoppede kort op, da et andet barn havde brug for hjælp. I det jeg stoppede højtlæsningen fortsatte drengen hvorfra jeg var nået og læste højt for mig i stedet! Blev vildt overrasket. Det var en bog med meget tekst, lange sætninger og lidt svære ord. Og han læste i hurtigt flydende tempo. Han er knap 5 år! Ret imponerende. Så børnene lærer da i hvert fald noget i Tree Top House. Men nogen gange kører de os lidt for meget efter princippet om at lære mest muligt hurtigst muligt. Lad dem dog også bare være børn!
* Jeg kan rigtig godt lide at øve matematik med dem. Sidst øvede jeg med en pige, der virkelig satte min tålmodighed på prøve, hehe.. Hun havde virkelig svært ved at fokusere, og blev ved med at spørge "hvad tror du resultater er?" (lidt sjovt ;)) og så havde hun os ret svært ved at tælle, og når hun fandt svaret skrev hun det et helt tilfældigt sted. Men det lykkedes da til sidst :).
* Der er en dreng, der har meget svært ved at koncentrere som om noget arbejde på en rød bakke. Han går oftest bare rundt og kigger, hvad de andre laver. En dag sad han endelig og koncentrerede sig om sin valgte aktivitet, men fik så af vide, at han skulle vælge noget andet.. Han valgte så at gå rundt i stedet for at vælge noget nyt.
* Jeg tror, at børn (og mig) er bedre til at ignorere larmen af 31 børn, der snakker end Yin er. De råber og skriger jo ikke, men når mange børn snakker stille sammen bliver det en del larm. Og især under frokost synes jeg, at de skal have lov at sidde og snakke lidt. Det er jo ikke så ofte de sidder sammen. Oftest arbejder de hver for sig, eller sidder ved siden af hinanden og lytter.
* Vi har også fået af vide, at vores placering i lokalet er meget vigtigt. Man skal altid sidde så man kan se hele stuen. Jeg kan godt se det er praktisk nok, men jeg vender mig jo automatisk, hvis jeg hører larm el.lign. Og pt er vi fire lærere til 31 børn, så er det ifølge mig os ok, at en lærer sidder og arbejder med nogle børn uden at kigge rundt i lokalet hele tiden. Børn kopirer os (teoretiker), og hvis vi er alle andre steder er de det også.
* En dag sagde hun, at de ikke måtte stille spørgsmål under hendes højtlæsning. I stedet sagde hun, at hvis de havde noget at spørge om kunne de spørge mig (jeg sad bagerst). Hvad tror I så der skete? Jeg havde mindst fem børn der stilte mig spørgsmål, og ikke lyttede til højtlæsningen, haha.
* En dag var der to børn, der havde en lille for sjov slåskamp eller lignende. Den ene slog næsten hovedet ind i en bænk, men der skete ikke noget. Men nøj de fik meget skæld ud. Pigen græd lang tid efter. Læreren skældte ud over noget, der kunne være sket, men ikke skete. Det er ok at pointere, at det de havde gang i kunne være farligt, men det er ikke ok, at råbe sådan at et barn, der egentlig ikke gjorde noget forkert. Generelt er de meget overbeskyttende omkring børnene, ved ikke om det skyldes at forældrene kan lægge sag an mod skolen, hvis deres børn kommer til skade?!
* En dag havde A lavet et fødselsdagskort til sin mor, som hun var meget stolt af. Hun viste det først til mig og jeg roste hende. Hun gik hen og viste det til Yin, som var ved at viske tavlen ren. Hun svarede bare "okay" og fortsatte med at tørre tavlen af. Stakkels pige. Jeg så hendes ansigtsudtryk forvandle sig fra glæde til skuffelse.
* Hun giver en dreng insektspray og siger: "Der er ingen myg udenfor, men jeg vil ikke have, at du bliver stukket" Meget logisk.
* "Du har 2 ører og kun en mund, så derfor skal du lytte mere end snakke" :P den var ny
* Hun skælder dem ud for noget de ikke tidligere har fået af vide.
* "B vær sød at gå ud og vask dine hænder (hun rejser sig op) -  ikke nu! ?!?!?

(det var et tosidet papirs notater, nu er der 4 tilbage, haha)

Det er nu besluttet, at jeg skal starte på den nye stue på mandag. Jeg er ret spændt. Der skal nok blive en masse at skrive om. Og jeg bliver sikkert vildt træt om eftermiddagen det første stykke tid, hehe... Den eneste ulempe er, at der er 31 nye svære navne, som jeg skal lære :P men det klarer jeg nok, ikk? :P Har af to lærere fået af vide, at den nye lærer godt kan være ret skrap, og jeg får af vide, hvis jeg gør noget forkert. Det er også fint nok, hvis bare hun gør det på en ordentlig måde, er positiv og følger skolens pædagogik.

Det var lidt trist at skulle sige farvel til alle børnene i dag. De er rigtig søde. Vi havde kæmpe gruppekram inden de første skulle hjem, hehe :D kommer til at savne nogle af dem - har trods alt lært en del af dem ret godt at kende. Og nogle ting på stuen er også blevet bedre. Yin var på kursus i weekenden, det kunne mærkes på den gode måde. Ved ikke hvorfor det først er sket nu, men nu lader det til, at der kommer mere struktur på stuen, hvad de voksnes arbejde og møder angår. Alle skal have morgenmøde informationerne, og de vil uddele mine pligter, der skal være ugentlig stuemøde. Og de sidste to dage har vi rent faktisk leget med børnene. Den ene dag en stafet med ærteposer og den anden dag haj og guldfisk. Hvorfor kommer alle de ting først nu???? Yin skal dog blive lidt bedre til at give korte og tydelige instrukser til legen. De fik endda lov til at heppe og larme. Børnene var vildt begejstrede for at få lov at LEGE. Det tog noget tid før legene ordentlig lykkedes, men muligvis fordi mange ikke helt lyttede til reglerne første gang. Og så synes jeg der var lidt for mange børn på lidt plads. Men det er helt klart fremskridt i forhold til, hvad jeg tidligere har set. En dag i næste uge ville de lege en omvendt stoledans, så der hele tiden bliver tilføjet en stol, så alle til sidst er vindere. Super god idé! Hun sagde også, at vi gerne måtte flytte alle bordene ud til siden - den var os ny! Så efter i dag havde jeg næsten ikke lyst til at flytte alligevel, hehe.

Min udlandskoordinater skrev, at det nogle gange ikke handler om kulturforskelle, men personer. Han synes, at det var en god løsning at skifte til en anden klasse og roste mig for, at jeg på den måde får forandret tingene, så det bliver bedre for mig selv.

Nu er jeg træt :P I må få anden halvdel en anden gang ;) 

Takker mange gange for de kommentarer jeg får, og er glad for, at I synes det er spændende og lærerigt at læse. Jeg undrer mig - og reflekterer over rigtig mange ting, og bloggen hjælper mig meget med at komme ud med mine frustrationer. Især det, som man ikke får snakket om eller svar på, på skolen. Familien og vennerne på skype er selvfølgelig også uundværlige de trælse dage. Nyder også at snakke med familien jeg bor hos - de kender skolen og kan bedre sætte sig ind i min situation. De er altid meget snakkesalige og behjælpelige. TAK!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar