lørdag den 22. marts 2014

Papirsnotater

Jeg er stadig meget glad for at have skiftet stue ;) har dog endnu ikke helt styr på navnene, men det kommer nok snart. De er i hvert fald rigtig søde, både børn og voksne. 
Morgenerne er meget stille og rolige, efter en halv time er jeg færdig med mine pligter, og så har jeg endda lavet noget mere end jeg kunne nøjes med. Jeg er jo flink ;) der er god tid til at lege med børnene om morgenen. Og mange kan godt lide at sidde og tegne, og jeg kan godt lide at kigge mens de tegner og samtale om alt fra himmel til jord. Det kan måske godt se ud som om jeg ikke laver noget. Men observerer børnene, og lærer dem at tegne blomster, hvis de gerne vil det, og lærer dem om farver og bogstaver m.m. 
I denne klasse kan 31 børn også sagtens sidde stille og roligt at lege alene eller i mindre grupper uden at de er vildt højlydte. På stuen har de et "kreativt bord", hvor der altid står maling fremme, og så kan børnene bare gå derned, når de har lyst. Lærerne er meget positive og altid glade. Børnene må gerne medbringe eget legetøj :O. Børnene på den nye stue bliver ikke irettesat på samme måde, og heller ikke lige ofte, men alligevel lader det til, at de er mere høflige og opdragne end de andre. Så det er nok et tegn på, at børn lærer bedst under positive forhold. 
Der er heller ikke ret mange samlinger med højtlæsning, gennemgang af materiale eller skæld for hele gruppen på en gang. Børnene er oftest spredt i lokalet og delt op i mindre grupper - det fungerer meget bedre.
Det er kun omkring kl. 12.30, at alle børn er samlet til højtlæsning, mens børnene enkeltvis bliver kaldt hjem over højtaleren. Jeg skal nok også på et tidspunk være ansvarlig for denne gruppesamling. Jeg kan sagtens læse en bog for dem, men jeg kan simpelthen ikke synge for dem. Det er ikke fordi jeg ikke vil, men jeg kan ikke huske teksten og ikke holde melodien. Før jeg forlod den gamle klasse læste jeg højt for en rimelig stor gruppe børn. Det var en bog, der handlede om den jord vi lever på. Jeg sprang lidt over, da der var mange tørre fakta, men i stedet kunne jeg fortælle dem om, at det på det tidspunkt var nat i Danmark og sådan noget. De var stille og lyttede interessant.
En lærer fandt også på en rigtig god leg i dag. Når hun siger 11 skal alle stå op når hun siger 12 skal de sidde ned, og når hun siger 13 skal de hoppe. De har dog endnu ikke lært at hoppe uden at skrige samtidig. Det er os lidt hårdt for min gamle ømme krop at komme op og ned så mange gange, hehe.. Har stadig ret ondt i venstre side af ryggen. Nogen, der har en god måde at sidde på gulvet på??, som ikke er skrædderstilling, og som er god for ryggen. Kan desværre meget sjældent læne mig op af noget.




Håber I kan læse, hvad der står, hvis I sidder ved computeren og trykker på billedet, så det bliver større.
Det er en "curriculum plan" (pensum) for hvad et 6.6-5.0 årig barn skal lære på et halvt år. Børnene bliver konstant observeret for at se, hvad de kan. Lærerne noterer, hvad børnene kan og samtaler med forældrene om det. Planen indeholder alt fra at kunne sige hej og farvel, vente på tur, klippe med saks, hoppe, folde serviet, male med pensel, kende forskel på lyd og lugte, navne af geometriske figurer, tal, bogstaver og kinesiske sprogfærdigheder.
Det er ret vildt så meget de skal nå, og endnu vildere så meget lærerne skal observere og ikke mindst skrive ned.
En anden ting jeg har tænkt på er også, at man i Danmark har vagter og ikke er i institutionen lige så længe som mange af børnene, men her er man sammen med børnene fra de kommer til de går hjem. 
p.s. spørg mig ikke, hvorfor den ene side vender den forkerte vej :P

 En bog om montessori pædagogikken, som jeg har lånt af lederen. Der står rigtig meget (engelsk :P ) på hver eneste tynde side, så det kommer nok til at tage et stykke tid at komme igennem den.

 To virkelig imponerende tegninger, som jeg fik af en dreng, der lige er fyldt fire år.

En dag på den gamle stue skulle børnene tegne en tegning til en af deres klassekammerater, som havde været på sygehuset i to dage. Den ene lærer lavede et stort opslag, som alle tegningerne skulle ind i. Men inden det blev afleveret til drengen skulle det godkendes af lederen, som kasserede over halvdelen af tegningerne, fordi de ikke var pæne nok. Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt. Børnene har gjort deres bedste og tegnet en tegning, som de ønskede at give til drengen. I stedet fik de den med hjem til deres egne forældre.


 Rigtig god aktivitet, som en lærer igangsatte i dag. Børnene fik udleveret en spisepind, hvorpå der var sat en snor med en magnet for enden fast. Børnene skulle nu fiske tallene (udstyret med en clips), og sige tallet højt. De synes det var meget sjovt, og samtidig var det meget udfordrende og lærerigt. Det er helt klart en aktivitet, som jeg vil tage med mig og afprøve på danske børn. Det kunne være sjovt, hvis tallene var formet som fisk. Og så kan man jo også lave variationer med farver eller bogstaver.

 Sol som vi satte op i dag. Er meget spændt på, om den stadig sidder der i morgen, når vi kommer i skole. (/børnehave - børnene kalder det skole, så det kommer jeg os hele tiden til. Det minder nok os mere om en dansk skole end en dansk børnehave). Børnene har malet en paptallerken og klistret noget glaspapir i gul og orange på. Og så har de hver især lavet fem håndaftryk, som vi satte udenom. Det var meningen de hver især skulle have lavet en lille sol, men i stedet blev det til én stor. Igen - solsystem tema :)

 Notater fra Montesorri træning, som jeg er for doven til at renskrive. Gjorde mig os lidt umage med at skrive pænt, så håber I kan læse det. Kan rigtig godt lide træningen, og de siger en masse godt, som jeg er enig med. I DK ved vi fx også godt, hvor vigtigt ens kropssprog er. Hun beskrev også deres pædagogik som meget anerkendende. Det med konkurrencerne var lidt underligt. Jeg synes det er ok, at der kun er præmie til vinderne, børn skal os lære at tabe. Jeg synes også det er vigtigt, at overholde sine "trusler", hvis man fx siger til et barn, at det ikke får noget præmie, hvis det ikke bliver siddende og laver sit nummerarbejde el.lign, og barnet så gentagne gange gør det stik modsatte, og har fået 2-3 advarsler, så skal det ikke have præmien. Ellers lærer barnet det jo aldrig, hvis det ikke behøver gøre, hvad der bliver sagt, og det stadig for en præmie ligesom alle andre. Vi skal også altid holde det vi lover os selv og barnet. Og igen - jeg foretrækker bestemt også, at læse bøger højt, som jeg kender på forhånd.
Glemte lige at fotografere bagsiden, hvor jeg har skrevet om
"Det normaliserede barn" :
* Confident (selvsikker)
* Independent (selvstændig)
* Well - coordinated (velkoordineret)
* Socially well - adjusted (social veltilpas)
* Positiv, happy and motivated

Noter fra et stuemøde (nr 2 i de 5 uger jeg var på den anden stue) lige inden jeg skiftede klasse. Der blev sagt en del gode ting - det var os lige efter alle lærerne havde været på kursus. Man skulle huske at synliggøre de ting man gerne ville lave med børnene, så alle kunne følge med (ja tak). De snakkede os om at lære børnene at irettesætte hinanden - det er de nu ret gode til i forvejen. Og så bliver det fremover sådan, at i teachers lounge (et lille rum med nogle computere og en masse bøger og materialer) vil der være noget montessori legetøj på røde bakker, som lærerene kan gå ind at "lege" med / øve sig i at instruere børnene i at bruge det på den rigtige måde.
Der blev også foreslået, at man kunne bede et andet barn om at hente et barn for en. Smart så man ikke behøvede at rejse sig, men også så børnene lærte at tage kontakt til hinanden, og videregive beskeder. 
En del af mødet blev også brugt på at snakke om at tage billeder af børn, der legede godt, koncentrerede sig eller var glad, og når barnet så var i dårligt humør eller savnede sin mor, så kunne man vise barnet billederne. Jeg fortalte dem om barnets bog i Danmark, hvor hvert barn har en bog med billeder og tegninger m.m. det har lavet. Forældrene må også putte billeder i, og børnene elsker at kigge i deres bog, uanset humør.

Noter fra den seneste Montessori træning. De arbejder med et velkendt problem - nemlig det med, at forældre i dag gør alt for barnet, så barnet ikke selv lærer at tage tøj på, sko af, spise o.s.v. Hun fortalte også, at det ikke nyttede noget at vise børnene, hvordan man ruller sine strømper og putter dem ned i sine sko i vores tempo. Det skulle vises step for step i meget langsomt tempo. Endnu langsommere end et forsigtigt barn ville gøre det. Hun sagde også en rigtig god sætning: " Don't kill the joy of learning by correcting the child". Hvis man bliver ved med at irettesætte barnet mister det lysten til at lære, og får dårlig selvtillid (jeg kan heller ikke finde ud af noget). Det meste på første billede siger vist sig selv (hvis I kan læse det).
Hun snakkede også om, at alle ikke kan blive gode pædagoger /lærere (enig). De vigtigste egenskaber hos os er tålmodighed og empati. Hun gav også et godt råd om, at man skulle viske til larmende børn i stedet for at råbe de skulle være stille (det kan jeg godt komme til en gang i mellem). Jeg prøvede det i dag, blev helt overrasket over, at drengen hørte det så hurtigt som han gjorde. Men nogen gange virker det altså ikke. Så må man lige hæve stemmen lidt eller give dem et kærligt klap på skulderen. Hun fortalte også, at mange forældre slog deres børn (har set det live i et supermarked), og at vi ikke kunne gøre noget ved det, men hvis børnene havde synlige blå mærker skulle vi straks gå til hende, lederen. Og så skal jeg huske at sige children og ikke kids. Det sidste er ellers meget hurtigere og nemmere - især, når man ikke kan sige det engelske "r", hehe..
Og så nåede jeg vist ikke helt at færdiggøre den sidste sætning på papiret, der skulle bare stå aktiviteterne.

En lærer har spurgt mig, hvad på skolen jeg kunne tænke mig at ændre. Det kunne fx være noget der fremmede børnenes sikkerhed, eller noget, der var mere praktisk..
Underligt nok, så ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg skal svare... Der er mange ting, som jeg undrer mig over, men noget på skolen, som jeg ville ændre til det bedre, det er svært.. Der er mange småting i klasserne, men noget stort / overordnet.. Min hukommelse er heldigvis sådan, at jeg hurtigt fortrænger meget af det jeg ikke gider huske

Ingen kommentarer:

Send en kommentar