onsdag den 26. marts 2014

Mere weekend, sidst i marts


Sidste weekend havde en veninde og jeg besluttet af tage i Desa waterpark, før hun skulle rejse hjem om mandagen. Jeg havde tidligere forsøgt at overtale mine venner til at tage med i Sunway Lagoon, men de synes det var for dyrt... øv! Desa lå tæt på Charlotte, og kostede kun 40RM.
Det er ikke et sted jeg vil anbefale jo mindre man har små børn. Det var ret kedeligt for os voksne. Vi legede ikke en badering (til 30rm), som man alligevel kun kunne bruge i den store pool og i en rutchebane. 
Der var en vandrutchebane, hvor man kunne sidde 5 i en stor badering. Jeg var meget spændt på at prøve den. Men den havde kun åben i en halv time i løbet af hele dagen. Vi stilte os spændte i kø. Det viste sig, at det ikke gjorde så meget, at den ikke havde åbent i længere tid. Vi behøvede i hvert fald ikke at prøve den igen. Den var meget kedelig. Det gik meget langsomt og næsten ikke op eller ned. 
Vi brugte det meste af dagen på en solvogn og i den store pool med bølger.

 Vi skulle nok have brugt mere tid i poolen, og mindre tid på solvognen. Vi blev i hvert fald begge to ret solbrændte. Jeg troede jeg havde vænnet mig til solen, og havde derfor nøjes med en faktor 15, dumt!!
Og som I kan se på billedet, så var jeg ret hvid der, hvor mit adgangsarmbånd havde siddet. Skåner jer lige for et billede af min bagdel, som ikke bare er lidt, men meget solbrændt :P

Om aftenen mødte vi drengene på en cafe i Publika (shopping mall i området kaldet Mont Kiara). Det var rigtig hyggeligt, men vi var meget trætte (og solbrændte). God mad, og spil og øl :P

Søndag smurte jeg mig ind i et tykt lag solcreme og gik af sted for at finde Sri mahamariamama templet, som jeg forgæves har ledt efter to gange tidligere. Jeg fandt det! Det var meget pænt udefra, men indvendig var det ikke noget særligt. Heldigvis kostede det kun 1RM, for at de opbevarede ens sandaler mens man var derinde.
Derefter gik jeg lidt rundt i China Town <3 derefter gik jeg hele vejen hjem igen. Var tæt på at tage en taxi flere gange, men gjorde det ikke. Jeg gik ca. 10km i 35 graders varme ;P

 I den kommende weekend havde jeg planer om at tage til gratis koncert ved KLCC med bl.a. Christina Aguilera, men den er aflyst, grunden er som følgende;
It is truly a tragedy and we are deeply saddened about the crew and passengers of flight ‪#‎MH370‬. As the sponsor of Twin Towers Alive 2014, we have concluded with event organizer Live At Work Sdn Bhd and other fellow sponsors to cancel TTA 2014 as a sign of respect to the families & next-of-kin of the crew and passengers of flight MH370. Our deepest condolences to them. We will honor our obligation to ensure all related parties impacted by this cancellation be treated fairly.
Ja, det er synd for dem, men behøver de virkelig aflyste to dages koncerter?? Jeg er sur! Havde glædet mig.
Kunne de ikke bare holde 2 minutters stilhed før koncerten i stedet?

Men så finder jeg da bare på noget andet i stedet. Zafran og jeg har snakket om at tage til et poolparty :D
Jeg har aldrig været til et poolparty, så det vil jeg vildt gerne. Problemet er bare, at de har en aldersgrænse på 21 (det har de virkelig mange steder), og han er desværre ikke over 21. Det samme gælder for mine tre andre venner her, og de fleste af dem jeg snakker lidt med på skolen.. Så skal på jagt efter ældre venner inden lørdag, haha ;) de sagde, at hvis man fx var 2 over og en under gik det nok, men 3 under og 1 over går nok ikke...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar