Opdatering

Så er der lidt at fortælle jer igen. Vil starte med at sige, at det går noget bedre i børnehaven. Der er stadig lidt, der går mig på, og mange ting jeg undrer mig over. Jeg er enormt træt, når jeg kommer hjem fra arbejde - nok os derfor bloggen har haltet lidt på det seneste.

Jeg bruger omkring 45 minutter hver morgen på at lave alle mine daglige pligter (fjerne grønne lagner, rulle måtter, tage stole ned fra bordene, tørre støv af, spidse blyanter, klippe A5 tegnepapir og gøre klar til frokost).

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan deles lidt mere om de daglige pligter i stedet for, at jeg skal lave det hele.. De andre trisser bare rundt og laver lidt papirarbejde om morgenen. Har vænnet mig til at tørre støv af selvom det virker så dumt at gøre det hver eneste morgen, og selvom reolerne har været tildækkede. Men er godt nok træt af den der frokostvogn - det er besværligt, varmt og tungt at klargøre og løfte op af trapperne. Og den ene dag fik jeg endda en vabel af at spidse farveblyanterne :O 

Jeg har hørt, at de andre klasser skiftes til at lave frokostvognen, så skal bare lige have samlet mod til at sige, at jeg ikke gider lave den hver dag..... 

En morgen slap jeg for lidt af mine pligter (de første tre), da jeg blev sendt til det daglige morgenmøde, hvor en fra hver stue skal deltage og tage imod informationer. Det plejer aldrig at være mig, men den dag fik jeg muligheden. Jeg var faktisk lidt nervøs - var bange for, at der var noget vigtig information, som jeg ville overhøre pga sprogbarrieren, men det gik fint. Jeg forstod det hele, og tog noter, så jeg senere kunne referere til de andre på stuen. Efter informationerne blev der holdt en meget lang fællesbøn, hvor Gud blev bedt om at passe på os alle, især de syge, og de ønskede at ingen skulle komme til skade osv.

Vores lille læsehjørne, hvor der nu er kommet billedrammer op med børn, der sidder pænt (med korslagte ben) og læser. Forleden dag læste jeg højt for 7-8 piger. Det var en bog, som en pige havde medbragt, på omkring 30 sider med titlen "Butterfly fairy Mariposa and her friends". Jeg var total udmattet bagefter. Det lyder ret åndssvagt... Det tog måske 20 min, men var helt færdig bagefter. Jeg tror det var fordi det krævede så meget af mig. Jeg skulle sørge for at børnene sad nogen lunde stille og lyttede, og ikke snakkede med hinanden. Derudover skulle jeg læste højt, og udtale de mange svære ord og navne rigtigt, samtidig med at jeg selv skulle kunne forstå handlingen og indimellem svare på børnenes spørgsmål. Da jeg endelig var færdig spurgte en af de andre piger om jeg også ville læse hendes bog; jeg blev nødt til at sige nej, ikke lige nu...
De andre lærere læser ofte højt for hele flokken. Det kunne jeg også sagtens, hvis det var på dansk :P
Højtlæsning er godt i pædagogisk arbejde, og især hvis det er nogle bøger med en lærerigt budskab. Men jeg synes stadig, at der er aaalt for meget højtlæsning i Tree Top House. De læser højt hver gang de gerne vil samle børnene eller hver gang de gerne vil have ro på stuen, og før der skal ske noget nyt. Og ofte er det børnenes medbragte bøger, som overhovedet ikke har noget fagligt i sig. 

Som tidligere nævnt er børnenes sociale kompetencer ikke særlig udviklede. Der er to piger i klassen, som oftest er rigtig gode venner (men de får sjældent lov at lege med hinanden), men de bliver også ofte sure på hinanden. Jeg forstår sjældent helt, hvad der sker. Den ene siger bare, at den anden ikke gider være hendes ven mere... Sidst jeg snakkede med hende, og prøvede at hjælpe hende med at løse konflikten sagde hun "Jeg må hellere lige snakke med hende". Jeg kunne næsten ikke lade være at grine, måden hun sagde det på var så sjov ;)

 Som jeg skrev i mit blogindlæg i går, gør de ret meget ud af fødselsdage hernede. Der har dog ikke været fødselsdag i min klasse endnu, men vi har gjort væggen klar. Glæder mig til lækre kager :D
Kom lige til at tænke på en dreng, som ikke spiser skolens mad, og derfor har sin egen madpakke med, bestående af to stykker chokoladekage, en lille banan, og en brik kakaomælk. Sundt og nærende?! En anden dreng spiser altid kun en klapsammen toast med nutella, og en tredje pige på 4½ år spiser kun flydende mad; pulver, der skal blandes op med vand, og ikke ser specielt appetitligt ud... Hendes mor siger hun ikke kan lide mad, der skal tygges.. Det er der jo ingen børn, der kan første gang de får det i munden, men man bliver nødt til at forsætte alligevel. Det nytter jo ikke noget at leve af babymad resten af livet.. Hendes fysiske størrelse er helt sikkert os påvirket af maden :(

Ny udsmykning af klasselokalet. I dag sagde jeg til den anden lærer, at jeg havde ret svært ved at øve bogstaver/læsning med børnene, da jeg ikke har 100 % styr på de engelske bogstavlyde. Jeg er bange for at lære børnene noget forkert, eller være lige så blank som barnet er nogen gange... Jeg kommer nemt til at læse hele ordet i stedet for at sige hver enkelt bogstavs lyd meget tydeligt og derefter lidt efter lidt sætte det sammen.
Til gengæld sagde jeg, at jeg gerne ville øve tal med børnene, da jeg godt kunne lide tal og matematik.
Hendes svar var, at tal var nemt, og jeg altså blev nødt til at øve begge dele. Hun foreslog en cd, som jeg skulle sætte på og lytte til om morgenen, mens jeg udfører mine pligter, så jeg kunne høre lydene. Og så lød det som om jeg havde lært det i løbet af et par dage.. Jeg kan stadig ikke udtale det engelske "r", min tunge vil bare ikke!

Her ses en bog, der omhandler det teaterstykke, som børnene i dag skulle ind og se. Men jeg måtte ikke komme med :( skolen havde for nogle dage siden bedt om forældrenes tilladelse til, at børnene skulle forlade skolens område, og køre med bus hen til teateret. Næsten alle forældre havde givet tilladelse, og betalt de 70RM det kostede at komme med. Jeg skulle blive hjemme med 5 børn.. Ville gerne have set teatret, da der er blevet snakket ret meget om det, og der nok stadig bliver det. Men skidt pyt.. Havde os lidt glædet mig til at være alene med 5 børn. Læreren havde sagt, at vi gerne måtte lege nogle lege. Det ville jeg udnytte. Så vi legede med risposer, legede fangeleg med klemmer (men børnene hvinede ret højt her, så blev nødt til at finde på noget andet). Vi legede alle mulige forskellige dyr. Jeg prøvede at lege den der "Lille Ib og de tre små bjørneunger" - det gik knap så godt. Jeg var ikke så god til at huske/digte historien, og børnene fangede ikke rigtig legen. Vi legede også banke, banke bøf (hvilket jeg oversatte til "knock, knock, you", haha). Børnene blev ret hurtigt trætte. Måske af de mange nye lege, men så spurgte jeg dem hvilken leg de havde lyst til, og så sagde de stoleleg. God idé! Det var ret sjovt.  Normalt leger vi ikke noget, der ligner ovenstående lege, så det var meget rart at få lov til det med dem. Men vi lavede os lidt fagligt, øvede nogle regnestykker med to af børnene, og de tegnede og lavede en klip med saks øvelse. Børnene havde en bog med nogle regnestykker i, men der var ikke så mange, så jeg lavede nogle flere til dem. Bl.a. også nogle nemme minusstykker, som de sagtens kunne klare. Jeg kunne se, at en lærer tidligere havde rettet dem, så da de var færdige skrev jeg "Good ;) , very good eller good job". Fik senere af vide, at det var fint jeg havde øvet med dem, men at de ikke var nået til minus endnu, og det var hende, der skulle lave regnestykkerne, og så måtte jeg ikke rette dem, og da slet lave smileyer, så det fik hun hurtigt visket ud igen :P

Kreativt projekt, som jeg har været i gang med længe.. Børnene har malet dinosaurne, men resten har jeg stort set lavet :P men det er god beskæftigelse om eftermiddagen, når børnene er gået hjem.

Vi fik børnene til at lave et farligt ansigtsudtryk ;) og jeg lavede os en dinosaur til mig selv, hvilket børnene synes var ret sjovt, men Yin har ikke opdaget det endnu, så må se hvad hun siger :P

 Vi (de) har nu som lederen foreslog valgt dagligt at finde en "captain of the day". Det barn får lov til at hjælpe med at dække borg og vande ovenstående blomst. Har ikke helt gennemskuet om det er det artigste barn, der bliver valgt, eller om det bare er tilfældigt fra dag til dag... Den ene dag skulle en pige forlade legepladsen efter 5 min for at komme ind og hjælpe med at dække bord. Det er jo nærmest mere straf end belønning at være kaptajn.
Sidst lederen var inde  i klassen sagde hun også, at det er vigtigt, at man overholder det som man lover barnet/ forældrene, og at man er ærlig, og at personalet på stuen hjælper hinanden! En god pædagog skal kunne samarbejde og multitaske.

De fleste børn er jeg begyndt at få en relation til, men der er stadig et par stykker som fuldstændig ignorerer mine instrukser. Forleden dag så jeg fire børn sidde og lege ved en måtte, og der må jo kun være tre. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte bede det nytilkomne barn, om at finde noget andet at lege med. Jeg forklarede ham to gange, hvorfor han blev nødt til at finde noget andet at lege med, og at han kunne lege med det her på et andet tidspunkt. Han lod ikke til at lytte overhovet. Jeg prøvede forsigtigt at tage hans arm for at han skulle forlade måtten. Han blev ved med at tage flere stykker legetøj op i hænderne, og de andre drenge blev sure på ham. Nu havde jeg besluttet mig for, at han skulle forlade de tre andre, så ville jeg os gennemføre. (Når jeg vælger at tage en konflikt som denne eller andre, så giver jeg ikke op på halvvejen, hvis man starter noget, må man os fuldføre det.. Det lyder lidt hårdt, men jeg mener bare, at man ikke skal sige "vær' sød at læg den fra dig", og hvis barnet så ikke gør det, så bare ignorere det, og glemme det og lade barnet gøre det alligevel, fordi man ikke kan overskue/ magte den efterfølgende større konflikt). Hvis det havde været i Danmark havde jeg efter de tre chancer hevet ham op og væk. Hvis han ikke selv kunne udføre beskeden, må han have hjælp til det. Men vidste ikke om jeg måtte det her, da vi et par dage forinden havde fået af vide, at vi nærmest ikke måtte røre børnene. Jeg spurgte den anden lærer om jeg måtte flytte ham, hun sagde ja, bare sæt ham over i "skammekrogen". Jeg løftede ham op og hev ham over mod skammekrogen, han blev meget sur og skreg højt, jeg måtte løfte ham det sidste stykke. Jeg satte ham i stolen. Fire gange prøvede han at komme væk, men jeg satte ham straks tilbage. Derefter blev han siddende og skreg højlydt, hvilket påvirkede alle andre børn på stuen. Min plan var at gå hen til ham efter 1-2 min og høre om han var klar til at komme hen og lege igen. Men jeg fik af vide, at jeg bare skulle lade ham sidde indtil han holdt op med at græde. Han sad der i hvert fald i 15 minutter, og først de sidste få minutter holdt han op med at skrige så højt. Ingen nåde at snakke med ham før han skulle til eftermiddagsundervisning i en anden klasse... Men siden har han da lyttet til mig.. Men synes nu stadig ikke han skulle sidde SÅ længe!

Flyt vand med en svamp fra den ene skål til den anden. Apropos vand, så skal de børn, der skal være der hele dagen (to børn i min klasse) i bad. Tidligere har det været en anden lærer, der stod for denne tjans, men hun er flyttet til en anden klasse (heldige hende!). Det kan bestemt også mærkes, at vi er en lærer mindre, nu er vi kun 3 voksne til 31 børn. Så i går fik jeg badetjansen. Synes ikke rigtigt det er pædagogernes/lærernes opgave at bade børnene, men sådan er det altså her. Har før nævnt, at børnene altså ikke er særlige selvstændige, hvad sådan noget angår. Så han skulle have ret meget hjælp. Og hvorfor bruger kineserdrenge ikke underbukser???
Jeg har ret meget respekt for Yin (ikke på den gode måde). Jeg er ung og nyansat, så jeg gør jo bare, hvad jeg bliver bedt om. Hun har været der i mange år, og har mere magt, hvilket jeg mener hun udnytter! Fx kan hun finde på at bede mig om at hende tapen. Jeg sad nede i det bagerste hjørne og lavede noget til dinosaurvæggen. Hun sagde, at hun skulle bruge noget dobbeltklæbende tape - jeg tænkte bare okay. Indtil jeg indså, at hun ville have mig til at hente det... Jeg gik hen til skabet (3m fra hende). Jeg kunne ikke finde noget, hvilket jeg sagde til hende. Hun kom selv hen og kiggede, og sagde, at vi ikke havde noget, og bad mig så gå ind i klassen ved siden af og hente noget.. Jeg tænkte bare: "GØR DET DOG SELV" dovne hund!! Hvorfor var det lige, at hun ikke kunne gøre det selv.. Jeg var da os i gang med noget...

Men derudover irettesætter hun mig ikke helt så meget mere, og jeg har fundet mulighed for at være sammen med børnene indimellem gruppesamlinger o.lign. Fik dog af vide, at mine "i'er" ikke var gode nok, og jeg ikke måtte skrive med store blogbogstaver, og barnet navn skulle stå i øverste venstre hjørne af tegningen, og datoen øverst til højre. Har ofte lagt mærke til, at når børnene viser hende en tegning, så siger hun bare skriv dit navn eller dato, og så vender hun hovedet væk.. Ikke noget med "Sikke en flot tegning"..

Som sagt er alt børnenes legetøj placeret på røde bakker. Noget af materialet er egentlig fint og brugbart nok, men det skulle ikke være det primære "legetøj", men nærmere noget, som man kunne tage frem og arbejde med en gang i måneden. Noget af deres legetøj er meget nemt, fx stabel et tårn af klodser eller øse store perler. Mens andet er alt for svært, og ikke burde stå i børnehøjde, hvis de nærmest ikke må lege med det. Fx har de nogle bøtter med forskellige dufte. Børnene kan ikke finde ud af at lukke øjnene, gætte og så forsigtig kigge. De skal have indholdet ud og se, og nogle gange kommer det ikke lige i den rigtige bøtte igen, og så får hele flokken skæld ud.

Nogle gange efter frokost tager de to lærere hver to - tre børn og arbejder/ øver noget med dem. Og så kæmper jeg hårdt med at holde de andre 25 beskæftiget. Nogle børn er nemme nok til at få til at sidde at arbejde med noget lignende ovenstående billede, men andre bevæger sig bare rundt og gider hverken lytte eller arbejde med noget. Det er meget svært at få 25 børn til at forholde sig roligt, og jeg nægter at bruge samme metode som de andre lærere - højtlæsning...

Nu kommer der nok lige et lidt langt afsnit, som ikke rigtig passer ind ved nogle af billederne. Håber det er spændende nok til, at I kan holde koncentrationen, hehe ;) 
Læreren gennemgår tit noget af legetøjet, så børnene ved hvordan det skal bruges på den rigtige måde. Sidst gennemgik hun en lille kasse med fire forskellige stykker stof (bomuld, silke, læder og håndklæde). Da hun senere testede børnene var der omkring 1 ud af 7, der kunne svare rigtigt.. Hvor godt mon hun synes gennemgangen virkede?
Sidst var der en dreng, der larmede, og da læreren sad med ryggen til, spurgte hun mig, hvem det var, der larmede. Jeg havde egentlig ikke lyst til at sige det, da jeg kendte konsekvensen. Men sagde alligevel drengens navn, som så fik ret meget skæld ud. Men hvis ikke jeg var helt sikker ville jeg ikke have sagt noget, fx, når hun spørger mig hvem, der har glemt at rydde noget legetøj væk. Jeg snakkede os med den søde lærer om, at vi begge er noget mere lydtolerente end Yin. Og hun sagde også, at hun synes man skulle tænke på, at det trods alt bare var børn, og de altså havde krudt i røven. Lige mine ord, jeg var så enig! Den anden lærer er os forholdsvis ny, men fordi hun er fastansat får hun meget mere information og ansvar end jeg gør. Ved ikke helt hvor godt/ skidt det er.. Jeg har det egentlig fint med bare at deltage og så lave mine egne mål. De andre lærere udfylder dagligt en hel masse papirer omkring, hvad de enkelte børn har lavet, og hvilket niveau de er på.

Nogle gange kommer jeg til at lege med børnene, når de burde sidde og arbejde alene med deres røde bakker. Men så længe Yin ikke opdager det, så går det nok. Jeg vil endda næsten gå så langt at sige, at jeg tror de lærer meget mere ved at jeg sidder ved siden af og snakker/hjælper eller stiller spørgsmål. Og det er netop, når jeg gør dette (i stedet for at cirkulere rundt og irettesætte), at jeg får en relation til børnene. Nogle børn har virkelig brug for nærkontakt, og vil gerne sidde på skødet og kramme - det får de bare ikke ret meget af. Jeg gør det, men har ikke set de andre gøre det. Og nogle gange siger hun, at børnene skal sidde selv, at de ikke må sidde ved mig. I morges lavede jeg også sådan en klappe med hænderne leg med pigerne. De synes det var vildt sjovt! :D
Ved frokostbordet, hvis børnene er for snakkende (/glade) bliver de flyttet over til andet bord alene. En dreng er ofte lidt urolig ved frokosten og har derfor nu i en uge siddet alene og spist :(
En dag fik jeg lidt uventet nærkontakt med down syndrom drengen. Jeg blev bedt om at holde ham, mens hans støttepædagog (/el.lign) skulle gøre hans frokost klar. Det var ikke helt nemt. Han var meget urolig og larmende, og ville bestemt ikke sidde ved mig. Men hvis jeg slap ham ville han bare løbe rundt og skrige og klappe i hænderne. Jeg gjorde mit bedste for at forholde ham roligt uden at bruge magt. Jeg snakkede også til ham, men han lod ikke til at forstå et eneste ord af, hvad jeg sagde. Jeg ved ikke ret meget om down syndrom, men jeg tror altså ikke det er den eneste sygdom han har.. Han har heller ikke det der kendetegn inden i hånden :P
Sidst holdte læreren et mindre foredrag om, at hun ikke så de andre børn lege med drengen. Det er måske os lidt svært, når han sjældent sidder stille, og altid holder sig for ørerne, og ikke har noget verbalt sprog. Jeg synes ikke hun skulle give børnene skyldfølelse på den måde, det er ikke deres ansvar at underholde en dreng, der passer så dårligt ind i en montessori børnehave. 

En dag til samling sagde læreren "Løb hen og hent et papir til mig", det var vist en fejl fra hendes side, børnene må jo ikke løbe indenfor. Det har de også en sag om. De har sange om alt børnene må, og ikke må.
Jeg har os fået af vide, at det er en god idé at synge, når man gerne vil have børnene samlet. Fx når de er ved at sætte sig ned eller før højtlæsning eller anden information. Men jeg kan simpelthen ikke synge. Jeg kan lige og lige synge en dansk børnesang for et lille barn. Det er ikke fordi jeg ikke vil eller er pinlig over min frygtelige stemme. Men når jeg hverken kan huske teksten eller holde melodien synes jeg bare det er bedst at lade være. Der findes heldigvis os andre måder at få børn til at sidde stille og lytte på.  

En dag spurgte læreren om en dreng havde taget lattergas fordi han grinede. Det kunne måske have været sjovt, hvis ikke hun havde sagt det, i det tonefald hun gjorde. Lad dog barnet have det lidt sjovt.
Heldigvis ser jeg os gode situationer (fra de andre lærere). Fx så jeg en lærer, der sammenlignede en dreng med hans ynglingssuperhelt, hvilket fik ham til at gøre det hun bad ham om. En dag havde hun taget nogle glitterblyanter med, som hun ville give til de børn, der udførte deres arbejde godt. Ved ikke helt om jeg synes det var den bedste måde at belønne børnene på, men tanken var fin nok. En dreng begyndte dog at græde fordi jeg brugte blyanten til at true med. Han var total ukoncentreret og lavede alt andet end det han skulle.

Vi har os øvet, hvis der skulle opstå brand. Hurtigt stil op på en lang række og gå udenfor, og stå på række og afkrydsning af navne. Læreren forklarede, at børnene ikke skulle tage deres sko på, da de ikke ville kunne nå det, hvis en rigtig brand opstod. En af drengenes reaktion var "what?!" hahah..

Vil gerne slutte dette blogindlæg med en kommentar fra en af mine venner:
"Der er mere kæft trit og retning i deres børnehave end der er i det danske forsvar!"