tirsdag den 4. februar 2014

35 grader!

I dag var det så 35 grader!! Vi svedte lidt :P
Der har ikke været det helt store at fortælle de sidste par dage, men nu har jeg fået samlet lidt sammen til jer.



 Vi havde fået anbefalet en tur ud og se og bade elefanter. Det skulle vi da!
Men men men... Turen var desværre ikke helt nogen succes.
Vi fik set elefanter, men det var vist os det. pga. kinesisk nytår (der varer en hel uge) var der helt vildt mange mennesker derude. Det var slet ikke til at komme til nogen steder. og så havde vi åbenbart os lige valgt en dag, hvor det nok var 35 grader. Vand var udsolgt derude, men vi fandt dog is og juice lige i tide. 
Jeg prøvede at fodre en elefant med peanuts, men den tabte den desværre. 
og så var der den del med badning af elefanter....
Vi havde forstået det som om vi skulle bade babyelefanter. En forestilling om at stå og sprøjte lidt vand på dem og måske skrubbe dem lidt med en børste?! men nej, det var ikke helt sådan det var. Det var ikke bade elefanter, men bade MED elefanter. Der var billetter til at 100 mennesker kunne hoppe i badetøj og bade med 6-7 elefanter i en meget brun sø. Så det skete ikke. I stedet kørte vi kort efter hele den lange tur hjem igen (ca. 1½ time i meget trafik og endnu mere varme).

 Ovenstående to billeder er fra min gåtur hen til institutionen, hvor jeg skal arbejde. Gik lige en lille testtur, for at se, hvor lang tid det ville tage at gå derhen. 15 min. :D :D
Det er egentlig 100m hen af en vej, der ligger lige ovre på den anden siden af den vej vi bor på, men det er lidt svært at krydse en 10 sporet vej, så derfor bliver man nødt til at gå en lille omvej og hen over en gangbro :D

Ang. trafikken, så er den ret vild og larmende. Men jeg er meget træt om natten, så der hører jeg intet... om dagen forstyrrer det egentlig heller ikke. Tror hurtigt man vænner sig til konstant baggrundsstøj. Når jeg krydser en vej er jeg meget forsigtig, de kører jo i modsatte side, og nogen gange kan jeg ikke helt finde ud af hvilken side bilerne kommer fra. Kan godt lide at gå ture i byen, og heldigvis er taxier meget billige, så hvis man farer vild kan man jo altid tage en taxi hjem igen ;)

 Der var os  lige et billede af børnehavens legeplads. Håber indendørsarealerne er lidt mere inspirerende ;)

Shoppingcentre er der også mange af, og to lige i nærheden. 
Det tager ca. 10 min at gå hen til det nærmeste. 
Det store er virkelig stort, mange mange kvadratmeter på hele fire etager. 
og der er vist ikke den designerbutik man ikke kan finde, men stødte også på en H&M (!!! :D), en Zara og Topshop :D

 Kinesisk nytår med mange flotte udstillinger, og mange heste (vi går ind i hestens år)
En af de "kølige" dage, haha... De første par dage jeg var her var det lige under 30 grader, men i går eftermiddags og i dag har det været meget tæt på 35 grader. Dette urtårn ligger lidt længere nede af gaden, skal nok sende billeder til jer, når den er oppe ved 35 grader igen, haha

Poolen, som ligner ret godt det billede jeg fandt på nettet inden jeg rejste herned. 
I morges svømmede jeg 1 km :D :D fra 8.05-8.30
Poolen er 40m lang. Gad godt vide hvor varm/ kold den er.. Den er meget kold at komme i og i forhold til lufttemperaturen. Men dejlig afkølende, når man har været længe i solen. 
Jeg er desværre ikke rigtig blevet brun endnu, måske er min solcreme faktor alligevel lidt for høj.
Varmen har også stort set kureret min forkølelse.


 2 billeder mere fra poolen! Jeg er i paradis! dette er også en af grundene til, at jeg endnu ikke har været så meget ude at se byen. Det er simpelthen så lækkert bare at ligge og dase ved poolen.

Legepladsen ved poolen, som pigerne er meget glade for. I går passede jeg pigerne fra 7.30-15, og der blev tilbragt en del tid her, og på de lange strækninger i skyggen under bygningen, hvor den ældste skulle lære at cykle uden støttehjul. Hun var meget usikker i starten, men motivationen for at lære det var meget stor fordi en af hendes mindreårige venner kunne. Og så sagde jeg for sjov, at det kunne være sejt, hvis hun kunne cykle, når hendes forældre kom hjem. Vi øvede og øvede. Først holdte jeg ved både stang bagpå og styr, efterhånden kunne jeg slippe styret, og senere stangen. Første gang da jeg sagde, at jeg ikke længere holdt fast var hun lige ved at vælte. Så de næste par gange, da jeg forsøgte at give slip sagde jeg ikke noget. Løb hele tiden lige bag hende eller ved siden af hende (pyh, det var varmt), men pludselig lykkedes det. Hun kunne cykle 100m uden hjælp. Og det blev også bedre med at dreje og bremse. Hun fortalte også stolt alle på sin vej, at hun havde lært at cykle. 
Da forældrene kom hjem blev de også meget glade og overraskede.

I dag var jeg ude at gå en tur, og farede lidt vild. Eller det vil sige, jeg kom til at gå en anden vej end beregnet, fordi jeg glemte at dreje. Men så fik jeg set en masse nyt. Kom bl.a. forbi dette buddhistiske tempel.
Vidste ikke helt om jeg måtte gå ind. Tog sandalerne af og gik meget forsigtigt ind. Det var virkelig flot og meget detaljerede og så var der også de kæmpe guldfigurer, budda m.fl. Jeg viste ikke helt om jeg måtte være der, det så ud som om de var i gang med at bede. Og jeg vidste heller ikke om min påklædning var ok - små shorts og en skjorte uden ærmer. Men heldigvis kom der en sød ung pige og hjalp mig. Jeg fik svar på mine spørgsmål. Jeg måtte gerne være der, og mit tøj var ok. Hun viste mig rundt, og fortalte en masse om templet.
Turde dog ikke at tage billeder derinde. Tror jeg var den eneste turist derinde.

 Tempel midt mellem alle de moderne sølvfarvede højhuse... 

 Se, de har en H&M ;)
 Se, det er mig, foran Petrona Twin Towers. 
Har hørt, at man skal være hurtigt ude om morgenen for at få dyre billetter til at komme op på den berømte bro. Men faren jeg bor hos siger, at der er flere gratis steder, hvor man kan komme højere op. 
Så det prøver jeg i stedet. Og så kunne jeg jo tage familien eller Stine med på på broen, når de besøger mig. 

 wow :D
Der ligger også en rigtig dejlig park lige i nærheden. 
Og den korte gåtur hen til tårnene + shoppingcentret er gennem parken. 
Jeg har også været i 2 supermarkeder. Man kan få alt mulig sjovt, og også mange kendte varer. 
 Haribo slik, Ribena saftevand, lurpak smør, den gamle fabriks marmelade, havregryn (yay! min morgenmad er redet, gider ikke toastbrød!), den leende ko ost, masser af lækker frugt!!, diverse kellogs morgenmas, og mælk, der faktisk smager godt, men koster 15kr pr. liter. 
Savner kun noget rugbrød/ andet ordentlig mad til frokost :P 
Om aftenen får vi virkelig god mad :D moren er uddannet kok, mums!

Vi har aftalt, at jeg betaler 500RM om måneden for at bo her, hvilket inkluderer, at vi spiser sammen og generelt deler indkøbte madvarer. Det er rigtig dejligt, så skal man ikke huske hvad der er dit, og hvad der er mit, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed over at spise deres mad ;) Resten af pengene jeg betaler bliver brugt til strøm og aircondition og delvis rengøring. Vandet koster ikke rigtig noget ;)

Har overhovedet ikke haft hjemve endnu, så det er vel et tegn på at jeg har det godt :D
Føler mig meget hjemme hos familien, og de er meget glade for mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar