torsdag den 13. februar 2014

Shopping og helikoptorplatform (12.feb)

Efter en ret frustrerende dag på arbejde glædede jeg mig til at skulle mødes med min nye ven i KL :)
Vi havde aftalt at mødes halv seks ved H&M (som i øvrigt er vildt billig her :O), men inden da kunne jeg lige nå en hurtig dukkert i poolen efter at have gået hjem fra arbejde i lange bukser ;)
 Efter vi havde fundet hinanden gik vi (i regnvejr :O - det er første gang det regnede siden jeg ankom ;) ) hen imod Sungai Wang, som er et meget stort 5 etagers shoppingcenter med meget små kineserbutikker - dvs der er virkelig mange butikker på hver etage. Og mange af dem ligner hinanden/sælger det samme, så jeg kunne selvfølgelig ikke huske, hvor jeg i søndags havde set en pæn og billig kineserkjole. Vi ledte en times tid og opgav så. Men fik da købt en pebberspray, så nu kan de bare komme an ;) eller... Det er egentlig mest som sikkerhed/nødstilfælde/ tryghed.. Har ikke planer om at bruge den, men den er nu meget rar at have / true med. De fleste hernede er meget flinke, men der er også nogle ret nærgående /perverse typer indimellem :P og så købte vi også nogle virkelig lækre cookies ;) Derefter gik vi tilbage mod Pavillion for at finde et sted at spise. De har en gade med god musik og en masse hyggelige caféer derhenne. Så var det bare lige med at vælge en café. Valget faldt på en mexikansk restaurant. Det var virkelig lækker mad, og det bedste af det hele er, at det er billigt at spise ude :D Har efterhånden spist ude en del gange, og det bliver altid omkring 35RM, som er ca. 60kr incl drikkevarer :D
Da vi var færdige med at spise var det ved at blive mørkt. Vi ventede lidt indtil kl. var 20, og det var mørkt (det er ret underligt, at halv otte er det lyst og kl. otte er det helt mørkt, det går ret hurtigt, og sådan er det hver dag året rundt). Vi gik lidt rundt i de oplyste gader med de mange mennesker. Jeg kunne godt tænke mig, at komme et sted højt op, så vi kunne se ud over den oplyste by. Jeg havde hørt om et par steder, hvor der var mulighed for dette, men de kræver dresskode, hvilket vil sige ingen sandaler.  Jeg kom i tanke om, at familien jeg bor hos havde fortalt om en helikoptorplatform på 36. etage, der om aftenen/natten blev omdannet til en bar. Vi ringede derhen for at høre om de havde dresskode, det havde de ikke inden kl. 21. Det var heldigvis lige i nærheden, så vi skyndte os derhen, og wooooow... Havde ret meget sommerfugle i maven, da vi kørte med elevatoren derop..
Her kommer så nogle billeder fra toppen :D
 Zafran ;)

 Fyrværkeri :D

 Lidt mørkt :P der var en gul streg ca. 2 meter fra kanten, som illustrerede hvor langt man måtte gå ud. Og der var os net rundt om, så det var ikke helt så farligt, som jeg havde forestillet mig ;) men meget pæn udsigt!

Da kl. blev 21 blev vi så pænt bedt om at forlade stedet. Men så kommer vi da bare tilbage en anden dag (lørdag til solnedgang), i pænt tøj og uden sandaler ;) (skal lige have købt nogle ballerinaer el. lign.). Ih, glæder mig, det var så pænt deroppe! og køligt men ikke koldt, nok omkring 25 grader vil jeg gætte på, hehe..

p.s. jeg vendte tilbage til Sungai Wang i dag, og brugte så 2 timer på at lede efter en kjole, eller faktisk bare en butik, der solgte den slags jeg havde set sidst. Denne gang ville jeg ikke give op, så trods vabler, sult og hævede myggestik blev jeg ved med at lede, og pludselig fandt jeg den :D YAY! Glæder mig til at vise jer billederne senere.

1 kommentar:

  1. WOOOOOW! DER SKAL VI OGSÅ OP!!!!! SKAL SKAL SKAL SKAL!!!! :D Hvordan var prisniveauet der oppe? Og jeg husker pæne sko ;)
    Storcenteret ser heller ikke helt skidt ud, heller ikke det med H&M, og den billige mad ;)

    PS., godt du fik købt pebersprayen - vi håber ikke, du får brug den.

    SvarSlet