fredag den 21. februar 2014

Hverdagsliv

Så blev det id til et blogindlæg, der ikke skal handle om skole ;) 
For min fritid hernede er skøn! Vejret er varmt, byen er herlig, maden er god, og menneskerne er søde! 
<3 <3 <3

 Køber ofte smoothies eller friske juicer el.lign. Det er så lækkert, frisk og kølende. Man kan få en stor en af slagsen til omkring 10-15kr :D ovenstående med passionsfrugt havde en vildt sød emballage.

 Disse billeder kom også på facebook, til dem af jer, der følger med der. Jeg var ude at spise med arbejde i søndags. Og ville helst ikke vide, hvad jeg spiste.. Jeg var blevet spurgt om jeg ville med ud at spise, det ville jeg selvfølgelig gerne, egentlig mest for at snakke med nogle af de andre unge piger, som er ansat ved Tree Top House. Men ingen havde fortalt mig, at det var en fiskerestaurant. 
Jeg havde fået af vide, at det startede kl. 18, men jeg var meget i tvivl om hvornår jeg skulle komme. Malayere og tid - hmm... De har som sagt ikke så travlt.. Jeg ville jo helst ikke være den første, men heller ikke en af de sidste. Jeg tog en taxi derud. Han var i området kl. 18, men kørte mig så rundt på de ensrettede veje i et kvarter for at finde det rigtige husnummer i det meget uoverskuelige nummersystem. Efter 15 minutter satte han mig af, og sagde det er vist der. Det kunne jeg godt se det ikke var, men steg alligevel ud.. Jeg gik lidt hen af vejen i min fine kinesiske nytårskjole. En bil holdte ind til siden og spurgte om jeg ledte efter Tree Top House dinner. Jeg så meget forvirret på ham og sagde ja. Han pegede på restauranten 100m længere henne af vejen. Jeg fandt senere ud af, at han vist var ejerens butler, som muligvis havde set mig på skolen dagen før. Siger i hvert fald tak for vejvisningen. Jg var i restauranten 18.20, og maden blev serveret halv otte, hvor den sidste gæst trådte ind af døren. 
Menuen stod på suppe, hvor man hældte diverse rå fisk ned i, og så fiskede man ellers bare noget op og spiste. Jeg var ikke just begejstret, men blev da mæt. Spiste bl.a. to af de der ruller med hul i midten, som ses på det ene billede. Ved ikke hvad det var, og tror heller ikke jeg vil vide det. Der var os nogle nudler og majskolber i. Og talkernen som ses på øverste billede var lidt ekstra malaysisk mad, som jeg vist var den eneste der spiste af ;) Når ja, glemte at fortælle om forretten. Det var en slags salat, som lå pænt fordelt på en tallerken. Alle ved bordet skulle så tage deres spisepinde og blande salaten ved at løfte noget af salaten højt op over tallerknen mens man sagde ønsker, fx ønske om godt helbred, kærlighed m.m. hvis man spilte gjorde det ikke noget, det var bare et symbol på et år med overflødighed. Og så måtte vi spise salaten. Den smagte ret godt. Ved heller ikke helt, hvad det var, der var nogle knasende ting i. Jeg fik endda ros for at være god til at spise med pinde; jeg gjorde det endda på den svære måde. (Har os været i Beijing). 
Ang kjolen, så var den lidt kort i siden, når man sad ned, og så var jeg måske lidt overdressed i forhold til de andre, men flere sagde, at den var meget pæn og klædte mig godt. Og jeg måtte jo ikke have den på dagen i forvejen, så det var med at udnytte muligheden inden det var for sent ;) 
Fik et lift hjem af en af mine kollegaer :D
 Kuala Lumpur er en storby, men de har seriøst ingen maskiner. De har derimod folk ansat til ALT (undt. at samle skrald), og derfor heller ingen arbejdsløse, men seriøst nogen gange... 
Hvorfor købe en opvaskemaskine, når man har en maid?
Hvad er der i vejen med at klippe meget lange hække med en lille saks?
Hvad skal man med en fejemaskine, når man har en kost?
Hvorfor have en elektrisk dør, hvis man kan ansætte en til at åbne døren for en?
Hvorfor køre sin bil i vaskehal, når man kan parkere den på en parkeringsplads med folk ansat til at vaske bilen? (ovenstående billede - går forbi hver morgen, hvor de er ved at parkere de første biler. Undrer mig meget over deres system, hvornår mon  den inderste kan få sin bil ud igen?)

 Trafik og larm derfra er der meget af, men man vænner sig hurtigt til det :)
Det er heldigvis også nemt at finde mere rolige steder.
 Nogle af de utallige scootere, der er parkeret og kører overalt. Sidst så jeg en med to voksne og to børn på. De kører ret vildt, og larmer meget! De ændrer lyden i udstødningen, så bilerne kan høre dem?!
 Kloark... Der er mange forskellige, men jeg går altid udenom. Flere af dem ser ret usikre ud ;)
 Og så skal man generelt altid kigge hvor man går. Fortovene er ikke altid lige gode :P
 Der findes mange underlige træer her, dette med nogle underlige rødder.
Elsker at kigge på de mange palmer rundt omkring. 

 Rugbrødsmad :D mmm, det savner jeg :D familien har nu kun to rugbrødsblandinger fra AMO tilbage, snøft. 
Jeg får mad på arbejde hver dag. Heldigvis er jeg meget glad for ris :D deres nudler er ikke specielt gode, men heldigvis er der altid to ting at vælge imellem. Voksen mad, som nogle gange er godt, men andre gange hel fisk let stegt eller mega spicy kylling, og så er der rester af det børnene fik ;)
Som regel er der også noget lækker frugt derhenne, og kage :P der er seriøst næsten fødselsdag hver dag derhenne. Det er dog ikke så ofte, at der er noget tilovers til lærerne. En dag fik jeg en pæn, men dårlig smagende regnbuekage og en anden dag fik jeg en vildt godt chokoladekage.

 I dag var vi lige oppe på det Hotel, som familiens venner har boet på den sidste af deres tre ferieuger. Der var en ret pæn udsigt (23. etage). Den sorte bygning på det øverste billede er den tidligere nævnte "Helibar", helikoptorplatform og dagen, og bar under åben himmel om aftenenen/natten :D :D
 Øv øv.. så er min pose piratos lakrids tom :(

men heldigvis har jeg fundet et godt alternativ til min søde tand :D 
ovenstående frugtkarameller til 3,5kr pr pose :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar